Diplomuddannelsen i socialformidling

Vil du styrke din faglige profil som sagsbehandler, rådgiver eller socialarbejder? Så stil skarpt med en diplomuddannelsen i socialformidling, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for beskæftigelse, børn og unge eller handicappede.

Det er et intens forløb, hvor du kommer hele vejen rundt. Udover at det er teoretisk, så er forløbet også meget praktisk. Vi prøver at relatere det med en praktisk vinkel hele tiden i undervisningen.

Thorsten Braun, Underviser VIA University College
Efteruddannelse - ja tak

Vidste du at...

Fra 2024 har du mulighed for at søge tilskud fra Omstillingsfonden til Diplomuddannelsen i socialformidling? Det betyder, at du vil kunne få op til 10.000 kr. i tilskud, når du tilmelder dig et diplommodul.

Om uddannelsen

  • Uddannelsen fokuserer på både en personlig og faglig involvering af dig som studerende.

    Dit udbytte:

    • Styrket fagligt og metodisk handlegrundlag i professionelt socialt arbejde.
    • Kompetencer i at analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
    • Teoretisk viden om sociale problemer, ledighed, livsbetingelser og samspillet mellem individ og samfund.
    • Viden om retlig regulering af sociale indsatser og kompetencer til at rådgive om den enkeltes retsstilling.
    • Viden om organisatoriske og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af professionelt socialt arbejde.
    • Kompetencer til at arbejde med evaluering, kvalitetsudvikling og dokumentation.
    • Kompetencer til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
    • Specialkompetencer i arbejdet med fx udsatte børn og unge, voksne handicappede, etniske minoriteter eller beskæftigelsesområdet.

    Da undervisningen hele vejen igennem veksler mellem faglige oplæg, dialog, gruppearbejde og studieøvelser med inddragelse af erfaringer fra din hverdag, vil du fra dag ét kunne omsætte ny viden til egen praksis.

    Økonomisk støtte

    Du kan søge om støtte på op til 25.000 kr. årligt til denne uddannelse. Det kræver at du er omfattet af en overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening, BUPL, FOA, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund eller 3F.

    Læs mere og ansøg på den kommunale eller regionale kompetencefond.

    Særlig aftale mellem HK Kommunal og KL
    Som følge af en særaftale mellem HK Kommunal og KL kan du søge om fuld støtte til Diplomuddannelsen i Socialformidling, hvis du er ansat på en overenskomst mellem de to parter. Læs mere om særaftalen her.

  • Diplomuddannelsen i Socialformidling svarer til ét års fuldtidsstudie (60 ECTS point).

    Du kan tage uddannelsen som fuldtidsstuderende på 10 mdr. eller som deltidsstuderende over to eller flere år. På den måde er det nemt at forene videreuddannelse med familieliv og karriere. Er du ikke interesseret i en hel diplomuddannelse, kan du også tage vores moduler enkeltvis som efteruddannelse.

    Du tilmelder dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig et eller flere moduler ad gangen og gennemfører på den måde uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    Uddannelsen består af:

    4 obligatoriske moduler svarende til 35 ECTS point

    1 valgfrit modul svarende til 10 ECTS-point. Der vælges mellem valgmodulerme:

    • A: Myndi​ghedsarbejde med børn, unge og familier​​
    • B: Beskæftigelse
    • Udsatte voksne og personer med handicap

    Modul 6: Afgangsprojekt ​svarende til 15 ECTS-point.

    Et typisk forløb på henholdsvis fuldtid eller deltid ser således ud:

    Modulrækkefølge fuldtid: 1, 3, 2, valgfrit modul, 4, 6
    Modulrækkefølge deltid: 1, 2, valgfrit modul/4, 3, valgfrit modul/4, 6

    Vil du gennemføre uddannelsen på fuldtid, er der to undervisningsdage om ugen og på deltid én undervisningsdag om ugen. Hertil kommer vejledning og eksamen.

    Uddannelsesforløbene starter i efteråret i Aarhus. Der udbydes desuden fuldtidsforløb i Aalborg med jævne mellemrum. 

    De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig inden for et tema, som er særligt relevant for dig, fx udsatte børn og unge, beskæftigelse eller voksenhandicap. Der er ikke sikkerhed for, at alle tilvalg bliver udbudt hvert år - det afhænger af de studerendes ønsker og antal tilmeldte.

    Læs mere om Diplomuddannelsen i socialformidling

  • Uddannelsen er for dig, der allerede arbejder med sagsbehandling, og som gerne vil opkvalificeres til at kunne varetage mere kompliceret sagsbehandling inden for det sociale område - på lige fod med socialrådgivere.

  • For at blive optaget direkte på en diplomuddannelse skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Opfylder du ikke ovenstående krav, kan du også blive optaget på dine realkompetencer, hvis de anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Læs om realkompetencevurdering.

  • Du tilmelder dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig løbende et eller flere moduler og gennemfører på den måde uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    For at tage uddannelsen på fuldtid, kan du med fordel tilmelde dig alle modulerne fra september til juni, så du i gennemsnittet har to undervisningsdage om ugen.  Den samlede pris for uddannelsen er 75.400 kr. med forbehold for justeringer.

    Du kan se aktuelle moduler på uddannelsen længere nede på siden. Klikker du dig videre ind på selve modulet, får du her en kort beskrivelse af udbyttet og det faglige indhold. Det er også her du finder alle de praktiske oplysninger og kan tilmelde dig.

    OBS! Hvis du er ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Det kan fx være:
    Uddannelse: Uddannelsesbevis eller uddannelsesudskrift.
    Erhvervserfaring: Seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden.”

Kontakt

infr480x480.jpg

Administrativ kontakt

chem480x4802019.jpg

Faglig kontakt

480x480-katerina-Rørbæk-Jakobsen-(ktrj).jpg

Studievejleder