Oversvømmelse og klimaudfordringer kræver resiliente løsninger

Tiden kalder på bæredygtige løsninger og robuste byer

VIA Byggeri, Energi & Miljø

Center for forskning & udvikling

VIA Byggeri, Energi & Miljø udvikler viden om ressourcer. Det handler om begrænsning af forbrug, udvikling af nye ressourcer, lagring samt genanvendelse af vand og energi.

Om centret

  • Forskningsområder

    Vi udøver anvendt forskning i samarbejde med private og offentlige virksomheder.

    Udvikling og håndtering af fremtidens ressourcer

    Byggeri, energi og miljø er store forsknings- og udviklingsområder i Danmark. Det giver en stor spredning i projekter, produkter og tilgange til at arbejde med de tre områder. Samtidig er byggeri, energi, miljø forsknings- og udviklingsområder, der hænger sammen på kryds og tværs.

    Både byggeri, energi og miljø handler i høj grad om forvaltning af ressourcer. Det kan være begrænsning af forbruget af knappe ressourcer, som mange energikilder eller rent vand, er. Det kan være udvikling af nye ressourcer, som kan supplere eller afløse de knappe, fx vedvarende energikilder. Det kan også være en anden måde at håndtere ressourcer på, som når bygninger opføres eller renoveres, spildvarme lagres og genanvendes, vand renses og bruges til bestemte formål samt gennem brug af indlejrede systemer og internet of things til optimering af vores håndtering af fremtidens ressourcer.

    Centerets forskningsområder

    Vi fokuserer på at udvikle projekter og indsatsområder, der er rettet mod udvalgte dele af områderne byggeri, energi og miljø, herunder bl.a.:

    • resilience og klimatilpasning
    • energieffektivisering, genanvendelse og procesoptimering
    • vedvarende energiressourcer
    • varmeindvinding og -lagring
    • drikkevand- og spildevandsbehandling
    • bæredygtig energirenovering
    • intelligente og dynamiske facadeløsninger
    • genanvendelse af materialer i byggeriet
    • embedded engineering
    • Internet of Things (IoT)

    Vores forskning skal kunne anvendes. Den viden, vi udvikler, skal kunne omsættes til udvikling og innovation. Derfor samarbejder vi med erhvervslivet, offentlige instanser, interesseorganisationer og andre forsknings- og udviklingsinstitutioner. Det tætte samspil med omverdenen skal være den røde tråd i alle vores aktiviteter.

  • Udvalgte projekter

    Beboer-nudging, smart energy og resilience er blandt temaerne i vores projekter.

    Undersøgelse af kuldebroers reelle indflydelse på klimaskærmens varmetab

    Varmetabet fra kuldebroer er tidligere skønsmæssigt vurderet til at udgøre 10-20% af en bygnings samlede varmetab. Men erfaringer viser imidlertid, at op mod 60% skyldes varmetab fra klimaskærmens kuldebroer. Det kan altså være svært at opnå de nødvendige energibesparende målsætninger – både når vi bygger nyt, og når vi energirenoverer.

    I et nyt projekt skal VIA Byggeri, Energi og Miljø sammen med de øvrige projektpartnere undersøge kuldebroers indflydelse på klimaskærmens varmetab og udvikle en tværfaglig eksempelsamling, der er tidssvarende og aktuel i forhold til nutidens og fremtidens byggerier, og som indeholder karakteristiske detaljer med kuldebroer og deres reelle varmeledningsevne og varmetab.

    Projektets formål er, at skabe større overensstemmelse imellem bygningers estimerede og faktuelle energiforbrug – med særligt fokus på vurdering af varmetab fra linjetab og kuldebroer. Projektets ene del retter sig imod udviklingen af byggetekniske løsninger, mens projektets anden del fokuserer på procesorienterede løsninger og udfordringer, herunder de tværfaglige samarbejdsprocesser og –metoder i relation til byggeriets faser.

    Projektet skal bidrage med viden, der skaber værdi i såvel praksis som i byggeriets uddannelser samt bidrage med viden, der i højere grad sikrer at bygherren får sine forventninger til byggeriets energibesparende målsætninger indfriet.

    Projektperiode: 2017-2018

    Projektpartnere: MOE A/S, Arkitema Architects K/S, NCC Danmark og VIA Byggeri, Energi & Miljø

    Finansiering: Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond

    Projektleder hos VIA

    Maria Gaardsted Kamper, adjunkt, civilingeniør
    maeg@via.dk

    Mere om projektet:
    Videnportalen UC Viden 


    Beboer-nudging: Værdiskabende effekter på indeklima i almen renovering

    Det har ofte vist sig at renoveringsprojekter ikke indfrier de forventede forbedringer i forhold til reduceret energiforbrug og forbedret indeklima. Dette kan skyldes at der ikke i tilstrækkelig grad er fokus på beboernes adfærd og deres påvirkning af renoveringens målsætninger. 

    I projektet skal VIAs forskere udvikle et konkret nudging-værktøj, der kan implementeres hos beboerne i den almene sektor og fremme effekten af allerede gennemførte almene bygningsrenoveringer i perioden 2011-2014. 

    Nudging-værktøjet retter sig således mod adfærdspåvirkning og adfærdsregulering af indeklimaparametre som: temperatur, luftfugtighed, luftskift, træk, forurenende partikler, afgasning af materialer, rengøring, støj, dagslys og kunstig belysning. 

    Projektet sætter dermed fokus på at skabe viden om betydningen af beboernes adfærd i forhold til intentionerne med den gennemførte renovering, herunder fokus på beboernes adfærd som værdiskabende faktor og understøttende element efter en gennemført renovering. Denne viden skal kunne bruges i tilsvarende og fremtidige renoveringer. Det er målsætningen med nudging-værktøjet, at det bliver brugervenligt, omkostningslet og direkte implementerbart. 

    Projektperiode: 2015-2017

    Projektpartnere: VIA Byggeri, Energi & Miljø og Bæredygtigt Byggeri på Teknologisk Institut

    Finansiering: Projektet er støttet af den almene forsøgspulje under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.  

    Projektleder:

    Andrea Mortensen
    amot@via.dk

    Mere om projektet:
    Videnportalen UC Viden


    Smart Energi til markedet

    Forskere fra VIA Byggeri, Energi & Miljø og VIA Virksomheders Globalisering deltager sammen i et udviklingsprojekt, der skal udvikle systemløsninger inden for energiområdet i Region Syddanmark. 

    Smart Energy to Market fokuserer på, at Danmark har et stort potentiale for at eksportere systemløsninger, men at der er mange udfordringer forbundet med at udvikle systemløsninger. Projektet skal skabe vækst og øget eksport blandt energiteknologi-virksomheder ved at udvikle systemløsninger i tæt dialog med kunderne. Udvikling af løsninger vil tage udgangspunkt i de energiudfordringer energiforbrugende virksomheder i f.eks. Green Tech Centers Energilaug står over for. 

    En af udfordringerne er, at implementeringen af nye innovative energieffektive løsninger til storkunder som produktionsfabrikker, kølehuse, detailhandlere, kontorhuse m.v. er meget komplekse. En kundeløsning indebærer oftest en kombination af flere teknologier/produkter for at løse udfordringen for kunden. 

    Forskere fra VIA Byggeri, Energi & Miljø har fokus på den tekniske side af projektets nye innovative energieffektive systemløsninger og skal bl.a. bidrage med at kvalitetssikre disse efter den absolut højeste standard. 

    Projektperiode: 2015-2019  

    Projektpartnere: VIA Byggeri, Energi & Miljø og VIA Virksomheders Globalisering fra VIA University College, Green Tech Center, CLEAN, TREFOR, Erhvervsakademi Lillebælt, CLEAN, Convia, IDEA Entrepreneurship Center fra Syddansk Universitet.

    Finansiering: Projektet er støttet af Den Europæiske Regionalfond og Region Syddanmark 

    Projektleder:

    Carsten Nielsen
    carn@via.dk

    Mere om projektet:
    Videnportalen UC Viden


    Resilience Lab Denmark

    Antallet af beboere i byerne vil vokse kraftigt i fremtiden. I 2050 forventes det, at 75% af verdens befolkning bor i byerne. Det er derfor nødvendigt at verdens byer skaber en byudvikling, der er i balance og helhedsorienteret samt modstandsdygtig overfor klimaforandringerne. Det betyder, at ressourceforbruget skal sættes ned, hvis byernes fortsatte udvikling og daglige drift skal være i balance med miljø, omverdenen og ressourcerne. 

    Projektets formål er at afdække behovet for at udvikle nye teknologier, der kan bremse eller reducere konsekvenserne af øget vandstand i Vejle. Det kan være i forhold til en svigtende elforsyning, der vil påvirke institutioner, virksomheder og borgeres adgang til el, internet og rent drikkevand. 

    Projektperiode: 2014-2020

    Finansiering: Rockerfeller Foundation. 

    Projektleder:

    Lotte Thøgersen, lot@via.dk 

    Mere om projektet:
    Projektets hjemmeside 

    Læs artiklen: "Vejle bliver spydspids for modstandsdygtighed"


    Se flere af centrets projekter i UC Viden

  • Publikationer

    Se et udvalg af vores seneste publikationer samlet her. Centret publicerer bredt i fagblade, faglige rapporter og videnskabelige tidsskrifter i Danmark og internationalt.

    Optimal energiudnyttelse af et soltårn

    I artiklen ” Tracking collector consideration of tilted collector solar updraft tower power plant under Malaysia climate conditions” har VIA Byggeri, Energi & Miljøs forsker sammen med forskere fra Universiti Teknologi Petrona og Tikrit University beskrevet og testet en model for optimal energiudnyttelse af et soltårn (SUPP). Soltårnet producerer elektricitet ved hjælp af solvarme, som skaber opdrift af luft i en skorsten og derved driver en vindturbine. Soltårne er mest effektivt i solrige egne og kan supplere den danske eksport af energiløsninger, der baserer sig på samme teknologier, som solfangere, CSP anlæg og vindturbiner.

    VIA forfatter:
    Salwan Dihrab, ph.d., lektor og maskiningeniør  
    UC Viden-profil

    Læs artiklen på: ScienceDirect
    Tidsskrift: Læs abstractet i Energy, Volume 93, Part 2, December 2015

    Jordvarme - En guide til etablering af lukkede jordvarmeboringer

    Guiden bidrager til en øget opmærksomhed omkring anvendelsen af vedvarende energi til varme- og køleformål. Guiden beskriver arbejdsgangen i forbindelse med planlægning, ansøgning og etablering af lukkede jordvarmeboringer, og henvender sig til alle involverede parter fra det første ønske om udnyttelse af vedvarende energi, til anlægget er i drift, og endelig når det engang skal nedlægges.

    VIA forfatter:
    Henrik Bjørn, geolog og programleder
    UC Viden-profil

    Hent rapporten "Jordvarme - En guide til etablering af lukkede jordvarmeboringer" (pdf)

    Ydre påvirkninger på salt spredningsmønstre

    I rapporten “External Influences on Spray Patterns (EPAS): Experimental determination of key parameters for the Salt Spreading Simulation Software 3-S” beskriver VIA Byggeri, Energi & Miljøs forsker sammen med forskere fra Aarhus Universitet udviklingen af software til simulering saltpartiklers bevægelser. Rapporten omhandler simulering af saltpartikler, der er spredt af en roterende spredeskive, saltpartikler der flyver under påvirkning af tyngdekraft og vind, saltpartikler der hopper hen over vejoverflade samt partikler, der anbringes på vejen i et spredningsmønster.

    VIA forfatter:
    Torben Brøchner, ph.d., lektor og civilingeniør
    UC Viden-profil

    Hent rapporten “External Influences on Spray Patterns (EPAS): Experimental determination of key parameters for the Salt Spreading Simulation Software 3-S” i UC Viden

    Se flere af centrets publikationer i UC Viden

     

  • Medarbejdere

    Kontakt centret VIA Byggeri, Energi & Miljøs medarbejdere.

    Lotte Thøgersen, forskningschef, ph.d.

    VIA Byggeri, Energi & Miljø
    T: +45 87 55 41 91
    E: lot@via.dk
    UC Viden-profil
    LinkedIn-profil
    Ekspertprofil

    Særlig viden om:
    • Forskningsledelse
    • Jordvarme og energilagring
    • Jord og vand.

    Rikke Skovbjerg Kristensen, forskningsadministrator, MA

    VIA Byggeri, Energi & Miljø
    T: +45 87 55 42 91
    E: rikk@via.dk
    UC Viden-profil
    LinkedIn-profil

    Se oversigt over centrets medarbejdere

  • Samarbejdspartnere

    Blandt vores danske og internationale partnere er:

    Virksomheder

    • Rambøll
    • Niras
    • COWI
    • Grundfos
    • Horsens Vand
    • Geo - Subsurface Expertise
    • Insero

    Organisationer

    • Green Tech Center
    • Resilience Lab Denmark.

    Videninstitutioner

    • Teknologisk Institut
    • Geologisk Institut, Aarhus Universitet
    • Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)
    • Syddansk Universitet
    • Aalborg Universitet.

    Myndigheder

    • Regional Udvikling, Region Midtjylland
    • GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

    Internationale

    • Santander University (Spain)
    • Sichuan University (China)
    • EUPIC
    • High Tech Zone Chengdu (China)
    • Interactive Institute (Se)
    • University of Reims (Fr)
    • Szent István University (Hu)
    • Municipality of RÚP - Budapest (Hu).
    Kontakt:

    Er du interesseret i at samarbejde, kontakt venligst:
    Lotte Thøgersen, forskningschef
    T: +45 87 55 41 91
    E: lot@via.dk