Purchasing Management

Specialeretning på designteknologuddannelsen

Vil du forhandle med leverandører, prisfastsætte virksomhedens produkter og lære om kulturer i andre lande? Så bliv indkøber. 

Om specialet

  • Indhold & fag

    Du bliver uddannet til at arbejde i et indkøbsteam indenfor enten mode- og livsstilsbranchen eller møbel- og interiørbranchen.

    Designteknolog med speciale i Purchasing Management er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse. 

    Med en uddannelse som Designteknolog med speciale i Purchasing Management bliver du en centrale spiller i virksomheden, når der skal forhandles med leverandører og fastsættes priser på virksomhedens produkter. Du lærer at arbejde med indkøb og sourcing på det globale marked, og du bliver i stand til at vurdere de økonomiske og logistiske dele af en virksomhed i mode- og livsstilsindustrien.

    Fokusområder

    I løbet af uddannelsen opbygger du en grundlæggende viden om handels- og økonomiteorier, og du lærer at omsætte virksomhedens idégrundlag og strategi i et internationalt marked.

    Du får også indsigt i de materialer, som knytter sig til modeindustrien, og som produkterne bliver fremstillet af. Det styrker dig i forhandlingssituationer og gør dig kompetent til at træffe de rette beslutninger. Derudover lærer du om de juridiske og kulturelle forhold, der gør sig gældende i en global branche. Og endelig bliver du i stand til at formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til virksomhedens samarbejdspartnere.

    Som uddannet designteknolog kommer du til at arbejde i tværfaglige teams. Derfor stifter du også bekendtskab med både business- og designdelen i branchen under uddannelsen, så du får forståelse for, hvilke faggrupper du som indkøber kommer til at arbejde sammen med.

    Få et indblik i fagene på Purchasing Management (pdf)

    Læs mere om designteknologuddannelsen, optagelseskrav og internationale muligheder

  • Job & karriere

    Bliv indkøber og hjælp med at vurdere hvilke materialer, der skal købes.

    Uddannelsen som Designteknolog med speciale i Purchasing Management kvalificerer dig til et indkøbsjob i mode- og tekstilbranchen.

    Som en del af et indkøbsteam, som enten indkøber, logistikmedarbejder eller indkøbsansvarlig, hjælper du med at vurdere materialer, finde de bedste leverandører og indgå leveringsaftaler. Du vil ofte komme til at arbejde tæt sammen med både sælgere og designere, og sammen vil I sikre, at der er business i det gode design. 

    Videreuddannelse

    Mange designteknologer vælger at tage overbygningen Professionsbachelor i Design og Business, som giver mulighed for en mere nuanceret jobfunktion. Du kan også tage en overbygning på et udenlandsk universitet.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder  

    VIA Design 
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning 

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

Studerende deler deres studieliv på Instagram

#viadesign | Join VIA Design on Instagram @via_design