Retail Design and Management

Specialeretning på designteknologuddannelsen

Vil du arbejde med at designe, indrette og lede butikker i mode- og livsstilsbranchen? Så læs Retail Design & Management.

Om specialet

  • Indhold & fag

    Få kompetencer i at varetage opgaver inden for indretning, mersalg og ledelse.

    Designteknolog med speciale i Retail Design and Management er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der kvalificerer dig til en funktion som assistent i mode- og livsstilsbranchen.

    Designteknolog med speciale i Retail Design & Management udbydes i Herning. Her lærer du at designe, indrette og lede butikker i mode- og livsstilsbranchen. Du arbejder med trends og forbrugeradfærd og kan derfor hjælpe med at målrette butikkens koncept og fremtoning til målgruppen. Du får indsigt i at analysere markedet og fortolke resultaterne, og du lærer at omsætte den viden til et mere effektivt salg.

    Som uddannet Designteknolog kommer du til at arbejde i tværfaglige teams. Under uddannelsen stifter du derfor bekendtskab med både business- og designdelen i mode- og livsstilsbranchen.

    Få et indblik i fagene på Retail Design and Management (pdf)

    Læs mere om designteknologuddannelsen, optagelseskrav og internationale muligheder

  • Job & karriere

    Skab visuelle udtryk der kommunikerer de rette værdier

    Som Designteknolog med speciale i Retail Design & Management kvalificerer du dig til et job i retail branchen. Dit arbejde kan blandt andet være at forbedre og optimere butikkens drift og arbejdsgange, udvikle og forbedre retailkoncepter og anvende ledelsesværktøjer i den daglige drift af butikken. 

    Dit arbejde kan desuden bestå i at skitsere, trimme og dekorere en butik, så dens visuelle udtryk stemmer overens med butikskædens værdier og i sidste ende genererer mersalg. Uddannelsen ruster dig desuden til at varetage retailkoncepter globalt.

    Videreuddannelse

    Mange designteknologer vælger at tage overbygningen Professionsbachelor i Design og Business, som giver mulighed for en mere nuanceret jobfunktion. Det kan du gøre her hos os eller på en anden dansk uddannelsesinstitution. Du kan også vælge at tage en overbygning på et udenlandsk universitet fx i Holland, England, Skotland og Belgien.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder  

    VIA Design  
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning 

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

Studerende deler deres studieliv på Instagram

#viadesign | Join VIA Design on Instagram @via_design