Maskiningeniør

På uddannelsen til maskiningeniør arbejder du med innovation, produktudvikling og design. Du får overblik over bæredygtige materialer, teknologier og konstruktioner. Du lærer at inddrage samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold i nye produkter. Bliv maskiningeniør - og vær med til at konstruere en grønnere fremtid.

Type

Diplomingeniør

Varighed

3,5 år

Studieby

Horsens

Studiestart

August

Praktik

20 uger

Om uddannelsen til maskiningeniør

  • Maskiningeniøruddannelsen har studiestart i august. Du er garanteret en studieplads, hvis du lever op til adgangskravene. Der er frit optag på uddannelsen, uanset om du søger gennem kvote 1 eller kvote 2.

    Adgangsgivende eksamen

    Du skal have en af disse eksamener for at søge om optagelse:

    • Studentereksamen (stx) 
    • Højere teknisk eksamen (htx) 
    • Højere handelseksamen (hhx) 
    • Højere forberedelseseksamen (hf) 
    • Studiekompetencegivende eksamen ifm. erhvervsuddannelse (eux)
    • Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
    • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (gif) 

    Specifikke adgangskrav

    • Matematik (A-niveau)
    • Engelsk (B-niveau)
    • Enten fysik (B-niveau) eller geovidenskab (A-niveau)
    • Enten kemi (C-niveau) eller bioteknologi (A-niveau)

    Alle de krævede fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på minimum 2,0. Det vægtede gennemsnit udregnes af alle karakterer, der fremgår af dit eksamensbevis. Kravet gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2. 

    Mangler du et eller flere fag? Eller er der et fag, du ikke har bestået, som ligger over det krævede niveau?

    Læs mere om adgangskrav

    Ansøgningsfrister

    • Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
    • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00 

    Du kan dog søge om optagelse helt frem til studiestart i august, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

    Der er mulighed for at søge om betinget optag på uddannelsen. Læs mere her. 

    Kontakt studievejleder om optagelse

    Ansøgning til uddannelsen på optagelse.dk

    Når du vil søge ind på VIA Maskiningeniør på optagelse.dk, skal du vælge uddannelsen "Diplomingeniør, Maskinteknologi" med KOT-nummer 49325.

    Mangler du den adgangsgivende eksamen?

    Hvis du har en erhvervsmæssig uddannelse og mangler en adgangsgivende eksamen, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. 

    Adgangskurset varer et år og er målrettet dig, som har en erhvervsuddannelse eller to års relevant erhvervserfaring.

    Læs mere om VIA Adgangskursus til ingeniøruddannelserne

    Opholdstilladelse – ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart 

    Betaling for uddannelsen

    Du kan søge om merit

    Hvis du har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal du søge om at få merit (de formelle adgangskrav skal under alle omstændigheder være opfyldt). Det gælder fx uddannelsen til produktionsteknolog. Som produktionsteknolog kan du få merit svarende til et års studietid. 

    Læs mere om merit til produktionsteknologer

    Har du en faglig uddannelse inden for området, kan du søge om at blive fritaget for praktikforløbet på uddannelsens femte semester.

    Kontakt vores faglige vejledere, hvis merit er aktuelt for dig

    Klage – kun ved retlige spørgsmål

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelse og Forskning Styrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på uddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. 
    Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse.

    OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere. 

  • På uddannelsen til maskiningeniør lærer du at arbejde med innovation og udviklingsprocesser – fra de første idéer til design af det færdige produkt. Maskiningeniør er en bred uddannelse, hvor du får en stor portefølje af ingeniørfaglige kompetencer, som du kan tone i mange retninger.

    Under uddannelsen til maskiningeniør har du løbende fag, som klæder dig på inden for den ingeniørfaglige verden som eks. naturvidenskabelige fag. Samtidig vil du under hele din uddannelse få specialiseret viden gennem de fag, der relaterer sig direkte til maskiningeniørfaget og fag, der omhandler industrisektoren  På VIAs ingeniøruddannelser har vi på tværs af alle vores uddannelsesretninger et gennemgående fokus på bæredygtighed, digitalisering og innovation samt entreprenørskab. Det vil være grundlæggende elementer, som vi arbejder aktivt med gennem hele uddannelsen og som indgår som en naturlig del af undervisning, semesterprojekter og praktik. Til sidst runder du din uddannelse af med et bachelorprojekt, hvorefter du er klar til arbejdsmarkedet som maskiningeniør.

    Mangler du praktisk erfaring?

    Har du ingen relevant praktisk erfaring, før du begynder på uddannelsen, skal du deltage i et værkstedskursus. Kurset strækker sig over fem uger og ligger på uddannelsens første to semestre.

    På værkstedskurset lærer du blandt andet om værktøjer, metoder og processer inden for maskinteknik. 

    Indhold på uddannelsen

    I løbet af uddannelsens 7 semestre vil du få fag, der klæder dig på med brede kompetencer inden for ingeniørfaget med afsæt i både naturvidenskabelige, metodiske og personlige kompetencer. Derudover vil du på uddannelsen naturligvis have fag, der relaterer sig direkte til maskiningeniørfaget og industrisektoren. Den praktiske del af uddannelsen er vigtigt, og kommer til udtryk gennem løbende samarbejder med virksomheder om semesteropgaver, ligesom du som del af uddannelsen vil komme i praktik hos en virksomhed. 

    Læs kursusbeskrivelser for uddannelsen til maskiningeniør

    Specialiseringer på uddannelsen til maskiningeniør

    Uddannelsen har tre specialiseringer; Intelligent Mekanik, Polymerer, Bæredygtig Energi.

    Læs mere om specialiseringerne

    Information om computerkrav

    På uddannelsen er der nogle særlige specifikationer til din computer.

    Læs om computerkrav før studiestart (pdf)

    Tal og fakta om maskiningeniøruddannelsen

    Her kan du finde studieordning og andre relevante oplysninger om uddannelsen til maskiningeniør.

    Se tal og fakta om uddannelsen

  • På uddannelsen til maskiningeniør foregår undervisningen primært som klasseundervisning og med stor vægt på problembaseret projektarbejde, hvor de studerende arbejder med konkrete cases fra reelle virksomheder. Din undervisning veksler mellem teori og praksis. Det betyder, at du lærer de teoretiske begreber gennem praktiske opgaver, projekter og cases.  På uddannelsen kommer du til at arbejde individuelt og i grupper med projektopgaver. I starten af uddannelsen bliver der dannet studiegrupper med alle studerende.

    Under uddannelsen får du løbende praktisk erfaring med arbejdet som ingeniør, når vi arbejder i vores helt nye laboratorier på det nye campus i Horsens. 

    Virksomhedsbesøg

    På VIA uddanner vi ingeniører i tæt samarbejde med virksomhederne. I løbet af uddannelsen bliver der derfor løbende arrangeret virksomhedsbesøg. Her møder du færdiguddannede maskiningeniører, der fortæller om deres arbejdsdag og arbejdsopgaver. Samtidig med, at du som studerende får et indblik i, hvilken virkelighed, der venter på den anden side af studiet. 

    Besøgene er en god mulighed for at se, hvordan en virksomhed fungerer. At være tæt på virksomhederne, og få føling med, hvordan maskiningeniøren bidrager med specifikke kompetencer, allerede mens du er under uddannelse, er med til at motivere og engagere de studerende og gør jer parate til, hvad I kan vente sig efter endt uddannelse. 

    Fuldtidsstudium med forberedelse

    Du skal være opmærksom på, at uddannelsen til maskiningeniør er et fuldtidsstudie, der kræver en gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 40 timer om ugen.  

    Se eksempel på et ugeskema (pdf)

    Studiestart

    I løbet af de første dage vil du blive introduceret til din nye uddannelse og til studielivet på din nye campus. Studiestarten vil bestå både af en faglig introduktion til din nye uddannelse og aktiviteter, hvor du lærer dine nye medstuderende at kende. Du får også en introduktion til mulighederne på Campus Horsens og i Horsens by.

    I løbet af studiestarten vil du møde både undervisere, studievejledere og mentorer, der er klar til at besvare dine mange spørgsmål og fortælle om dit nye studie. Erfarne studerende fra uddannelsen fungerer som mentorer, der hjælper dig med at falde til i dit nye liv som studerende.

    Studiestarten for de fleste uddannelser ligger i sidste uge af august, men det endelige program for studiestarten og dato for introtur er tilgængelig på VIAs studienet. Studienet får du adgang til, hvis du bliver optaget på VIAs ingeniøruddannelser.

    Vi glæder os til at møde dig. 

    Studiemiljø

    På VIAs ingeniøruddannelser har du rig mulighed for at engagere sig i studiemiljøet. 

    Der er mange foreninger på VIA, som du kan engagere dig i, der har både sociale, faglige og studenterpolitiske formål. Du kan også dyrke det sociale liv i fredagsbarer, til fester eller en eftermiddag med brætspil.

    Campus Horsens

    Campus Horsens ligger lige ved banegården, så det er nemt at pendle til byen. På den nye campus bliver du en del af et splinternyt miljø, der rummer 2.900 studerende og 27 uddannelser og er epicenter for VIAs ingeniøruddannelser.

    Campus Horsens har et internationalt studiemiljø med mange studerende fra hele verden.

    Læs mere om Campus Horsens.

  • På maskiningeniøruddannelsen skal du på 5. semester i praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

    Praktikperioden er på 20 uger, hvor du er ”føl” hos en erfaren maskiningeniør. På arbejdspladsen deltager du i løsning af arbejdsopgaverne på lige fod med de øvrige ansatte.

    Du får også tilknyttet en praktikvejleder fra VIA, som kan hjælpe dig med at få et godt og udbytterigt praktikophold.

    Praktikken giver god erfaring

    I praktikken får du brugt din viden fra uddannelsen i praksis. Du får en forsmag på det arbejde, du kommer til at udføre som færdiguddannet maskiningeniør. 

    Efter fire semestre med undervisning på uddannelsen er du som studerende godt klædt på til din praktik.

    Økonomi under praktikken

    Du får som hovedregel løn under praktikken, hvis den foregår i Danmark. Får du ikke løn, så får du din SU med. Det samme gælder, hvis du tager din praktik i udlandet.

    Find det rigtige praktiksted

    Maskiningeniøruddannelsen har kontakt til en række virksomheder, som beskæftiger maskiningeniører. Det kontaktnet kan du bruge til at finde en virksomhed, der arbejder med lige netop dét, du interesserer dig for.

    VIAs Karrierecenter kan også være behjælpelig med kontakter til både danske og udenlandske virksomheder.

  • Som uddannet maskiningeniør er du klar til arbejdsmarkedet.  På VIA uddanner vi ingeniører med stor fokus på i tæt samarbejde med erhvervslivet. Og du vil under hele din uddannelse orientere dig mod de virksomheder, der efterfølgende kan blive din arbejdsgiver. Det praksisnære er en grundsten i VIAs uddannelser, og det ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv som ingeniør.

    Du kan søge job som fx konstruktionsingeniør, udviklingsingeniør, projektleder, energikonsulent, miljøkonsulent eller produktionschef.

    Mulighederne er mange, og maskiningeniører er eftertragtet arbejdskraft i hele Danmark (kilde ug.dk).

    Med en maskiningeniøruddannelse fra VIA vil du bære på en stor rygsæk af kompetencer. Du vil besidde brede ingeniørfaglige kompetencer, personlige og forretningsmæssige kompetencer og mere specialiserede kompetencer inden for maskin- og industrisektoren. Alle kompetencer der gør dig til en helstøbt og kompetent ingeniør. Som VIA-ingeniør bliver du klædt på til at kunne samarbejde med på tværs af fagligheder og viden.

    Maskiningeniører arbejder i mange brancher

    Listen over brancher, som ansætter maskiningeniører, er lang. Du kan fx blive ansat inden for:

    • Offshore og vindmølleindustri
    • Maskinindustri
    • Energi
    • Rådgivende ingeniørvirksomheder
    • Forskning og udvikling
    • Plast- og gummiindustri
    • Fødevareindustri
    • Medicinal- og sundhedsindustri
    • Transportmiddelindustri

    Vil du være selvstændig?

    Uddannelsen giver dig et godt fundament, hvis du ønsker at blive selvstændig med egen virksomhed fx som rådgivende ingeniør. Andre vælger at starte egen produktionsvirksomhed.

    Efter- og videreuddannelse med flere muligheder

    Som færdiguddannet maskiningeniør kan du også vælge at læse videre. Med efter- og videreuddannelse kan du skærpe din karriereprofil inden for fx ledelse, salg eller det tekniske område.

    Alt efter interesse kan du blandt andet vælge: 

    • Diplomuddannelse inden for ledelse
    • Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse, HD i organisationsteori eller økonomi og handel
    • Masteruddannelse
    • Kandidatgrad i ingeniørvidenskab, civilingeniør, på et dansk eller udenlandsk universitet.

    Hjælp til din fremtidige karriere

    På Campus Horsens har vi et Karrierecenter, som kan hjælpe dig med overgangen fra at være studerende til at blive en del af arbejdslivet. 

    Karrierecentret tilbyder rådgivning om at finde studiejob, praktik eller fuldtidsjob. De kan også rådgive dig om, hvordan man skriver et CV og ansøgninger, og så arrangerer de blandt andet Company Dating, hvor studerende og virksomheder møder hinanden på en uformel måde.

  • På uddannelsen til maskiningeniør anbefaler vi alle vores studerende at tage på et udlandsophold i løbet af uddannelsen.

    Du kan vælge at tage din praktik på 5. semester i en udenlandsk virksomhed. Eller du kan bruge 6. semester på et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet.

    Lærerige udlandsophold

    Det kan være hårdt arbejde at rejse til udlandet som studerende, men et internationalt ophold giver dig til gengæld nye oplevelser, stor selvstændighed og et spændende møde med andre kulturer inden for dit fag.

    Med et udlandsophold i løbet af din uddannelse får du nogle helt særlige kompetencer til at søge arbejde i et internationalt miljø som færdiguddannet.

    Australien, Tyskland, Italien?

    Hvis du vil til udlandet, kan Internationalt kontor hjælpe dig med at arrangere et studieophold. På maskiningeniøruddannelsen og på Internationalt kontor har vi kontakter til uddannelsesinstitutioner rundt om i hele verden.

    Hvis du vil i international praktik, kan Karrierecenter hjælpe dig med kontakter til udenlandske virksomheder. VIAs ingeniøruddannelser har også en praktikvejleder, der kan hjælpe dig med råd og vejledning.

    Internationalt element i din uddannelse

    Hos VIA arbejder henimod at alle studerende har et internationalt element i løbet af deres uddannelse, enten gennem at rejse ud eller ved at deltage i aktiviteter med et internationalt tilsnit hjemme. Se eksempler på internationale elementer her eller læs mere om hvad internationalisering betyder i VIA her.

  • Kontakt uddannelsen

    Har du spørgsmål om det faglige indhold på uddannelsen, kan du ringe eller skrive til:

    Carsten Mejer Schmidt

    Uddannelseskoordinator

    +45 87 55 42 29

    cms@via.dk

     

    Har du specifikke spørgsmål om uddannelsen kan du kontakte studievejledningen:

    eng.studycounselling@via.dk  

     

    Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder:

    Marlene Sand

    + 45 87 55 43 20

    studieservice.info@via.dk

    Uddannelsen

    VIA Maskiningeniør
    Campus Horsens
    Banegårdsgade 2
    DK-8700 Horsens

    +45 87 55 00 20
    horsens@via.dk

    Find os på Google Maps

    Åbningstider

    Telefonerne er åbne:
    Mandag - torsdag kl. 07:30 – 15:30
    Fredag kl. 07:30 – 14:30

Mød studerende og færdiguddannede

Test dig selv

softwarespecialisering global business engineering

Overvejer du en ingeniøruddannelse?

Tag testen og find ud af, hvilken ingeniøruddannelse der passer til dig.
Tag testen her
Ung mand og ung kvinde, der er i tvivl om deres studievalg

Er du klar til at søge ind? 

Svar på 8 spørgsmål, og find ud af, hvor godt du har styr på din ansøgning til kvote 1 eller 2. 
Tag quizzen