Meritlærer ved VIA Læreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen tager 3 år

Har du en uddannelse i forvejen? Så kan du søge om at tage en meritlæreruddannelse og tage læreruddannelsen på kortere tid.

Meritlæreruddannelsen er for dig, der har en uddannelse i forvejen.

Adgangskrav

Adgang til meritlæreruddannelsen forudsætter:

  • at du har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller
  • at du er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindste erhvervsuddannelsesniveau og har mindst to års erhvervserfaring.

Hvis ikke du opfylder et af de ovenstående krav, kan du få en individuel vurdering, som kan udløse en dispensation, hvis dine kvalifikationer og kompetencer er tilstrækkelige.

Opbygning

Meritlæreruddannelsen tager som udgangspunkt 3 år og består af 2-3 undervisningsfag, pædagogik og lærerfaglighed, samt praktik. Sammensætningen af uddannelsen afhænger af de kvalifikationer, du har. Uddannelsen bliver tilrettelagt individuelt.

Tilrettelæg din uddannelse

Vi tilrettelægger uddannelsen sammen med dig, ud fra dine forudsætninger og vores muligheder for at tilbyde forskellige kombinationer.

Adgang til undervisningsfag

Du skal opfylde de samme adgangskrav som studerende på den almindelige læreruddannelse og kunne dokumentere, at du opfylder de specifikke adgangskrav til undervisningsfagene.
Læs om adgangskrav til undervisningsfagene på læreruddannelsen

Hvor kan jeg læse?

Du kan læse til meritlærer i alle de byer, hvor VIA tilbyder læreruddannelsen.

Økonomi - Deltagerbetaling

Meritlæreruddannelsen er udbudt under Lov om Åben Uddannelse. Det betyder, at du skal betale for de fag, du vælger. Se de aktuelle priser her (pdf).

Det er ikke muligt at få SU, men i særlige tilfælde kan du søge om at få Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU).

Læs om Statens Voksen Uddannelsesstøtte

Hent ansøgningsskema

Hvis du søger ind på meritlæreruddannelsen, skal du benytte et særligt ansøgningsskema.

Husk, at hvis der er fejl i din ansøgning, er det dit eget ansvar. Det kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen. Vær derfor omhyggelig med at udfylde ansøgningsskemaet korrekt og kontakt en studievejleder, hvis du er i tvivl.

Ansøgningsfrist

På læreruddannelsen i Silkeborg er der ansøgningsfrist d. 1. februar med studiestart d. 26. februar 2018.