Piger læser i bog

Konference: 06.04.2017

Viden om undervisning af børn med dansk som deres andetsprog er fortsat aktuelt - måske mere end nogen sinde.

Om Fælles Mål for dansk som andetsprog

  • Fakta

    Type:
    Konference
    Start:
    06.04.2017 kl. 09.00
    Slut:
    06.04.2017 kl. 16.00
    Sted:
    Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
    Pris:
    1295 kr + moms
    Tilmeldingsfrist:
    01.03.2017
  • Indhold

    Med de mange politiske og strukturelle ændringer, der for tiden sker inden for området med undervisning af tosprogede børn og unge, er der brug for at huske på, at det er virkelige mennesker, det handler om - børn med mange og forskellige oplevelser, udfordringer og resurser i bagagen. Og på tværs af forskellige baggrunde og forudsætninger er det disse børns sproglige udvikling og muligheder, vi har ansvar for i skolen - uanset hvilke strukturer og modeller, den enkelte kommune lægger ned over området.

    Program
    09.00-09.30
    Indskrivning, kaffe/the og boller

    09.30-09.45
    Velkomst

    09.45-10.00
    Fælles mål for dansk som andetsprog – Det er stadig aktuelt..!
    Kitte Søndergård Kristensen, Pædagogisk konsulent, VIA Efter- og videreuddannelse

    10.00-10.45
    Den gode modtagelse af nyankomne børn og unge - inkluderende eksklusion eller ekskluderende inklusion?
    Maria Neumann Larsen, Lektor, Videreuddannelsen, Professionshøjskolen UCC
    Oplægget præsenterer international forskning og anbefalinger for god modtageundervisning og sammenholder dette med elevernes egne stemmer. Der præsenteres overvejelser og dilemmaer forbundet med direkte placering i almenklasser, basis- eller supplerende sprogundervisning, og brobygning
    mellem modtagelsesklasser og almenklasser - med elevernes deltagelsesmuligheder som centralt omdrejningspunkt.

    10.45-11.00
    Pause

    11.00-11.30
    Danskundervisning på arabisk med Khaled
    Khaled Ksibe, Studerende, bygningsingeniørstudiet, Aarhus Universitet
    Khaled Ksibe flygtede for tre år siden fra Syrien og kom til Danmark, hvor han nu underviser arabisktalende flygtninge og indvandrere i dansk via korte film på YouTube. I oplægget fortæller han om sin baggrund, om de udfordringer, han har mødt i Danmark, og om sit projekt “Danskundervisning på arabisk med Khaled”, som han i 2016 fik den danske udgave af Den Europæiske Sprogpris for.

    11.30-12.00
    Sproglig udvikling i fagene
    Birgitte Bækgaard, Læringskonsulent, Undervisningsministeriet
    Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften ”Sproglig udvikling” skrevet ind som tværgående tema og som obligatoriske mål i alle fag i Fælles Mål. Oplægget vil give et overblik over, hvor og hvordan sproglig udvikling er skrevet ind i de enkelte fag. Og der vil være eksempler på de nye undervisningsmaterialer, der er udviklet i et samarbejde med UCC og VIA.

    12.00-13.00
    Frokost

    13.00-14.00
    Temagrupper – 1. runde

    14.00-14.30
    Kaffe & udstilling

    14.30-15.35
    Temagrupper – 2. runde

    15.35-16.00
    Afslutning ved Ramallah-spejderne

    Temagrupper
    A: Fælles fokus på sprogbaseret undervisning i almenklasser
    Tine Dalgaard, Dsa-lærer, vejleder og konsulent i Aarhus Kommune og Anna Schøler Haslund, Udskolingslærer og læsevejleder, Vorrevangskolen, Aarhus Kommune
    Ud fra en fælles pædagogisk indsats i forhold til sproglig udvikling ser vi på, hvordan man ud fra testmateriale kan arbejde med forskellige former for holddeling. Vi vil give praksiseksempler på, hvordan vi på Vorrevangskolen organiserer og tilrettelægger en sprogbaseret undervisning med brug af skolens dsa- og læsevejleder. Praksisglimt er fra udskolingen og mellemtrinnet i den almene danskundervisning med en del tosprogede elever.

    Særlig interessant for dansklærere i udskolingen og på mellemtrinnet samt dsa-, sprog- og læsevejledere.

    B: Vis hvad du kan 2.0 – en Viborg-model
    Dorthe Bjørn Adamsen og Mette-Maria Rydén, Læringskonsulenter, PPL, Læringscenter Dansk som andetsprog i Viborg Kommune
    Undervisningsministeriet udgav i 2007 den formative prøve til dansk som andetsprog ’Vis hvad du kan’. I Viborg Kommune har vi udvidet den oprindelige udgave, så prøven i højere grad bygger bro til almenundervisningen og systematisk kommer rundt om de fire kompetencer tale – lytte – læse – skrive. I temagruppen præsenterer vi uddrag af materialets delprøver, viser filmklip fra undervisningen og giver eksempler på vores vurderingspraksis.

    Særlig interessant for lærere i modtagelsesklasser og dansklærere i almenklasser på alle trin samt læsevejledere.

    C: Hvordan kan skolen gennem arbejdet med demokrati og medborgerskab undgå, at elever eller elevgrupper marginaliseres?
    Jesper Holme, Læringskonsulent, Undervisningsministeriet
    Det er skolens opgave at danne eleverne til demokrati og medborgerskab, jf. skolens formålsparagraf stk. 3. I lyset af de udfordringer, som en del skoler står over for i dag, kan et tydeligt og fokuseret arbejde med medborgerskabskompetencer være vigtigt både i elevernes almendannelse og for at undgå, at elever eller elevgrupper marginaliseres i forhold til skolen og samfundet. I denne temagruppe sætter vi derfor fokus på, hvordan skoler kan arbejde systematisk med demokrati og medborgerskab.

    For alle interesserede.

    D: Dansk som andetsprogsdimensionen i matematik
    Hanne Vogelius Mikkelsen, Lærebogsforfatter og lærer på Abildgårdskolen,
    Odense Kommune
    Hvordan kan man arbejde med dansk som andetsprogsdimensionen i matematik og dermed opkvalificere og sikre eleverne et større udbytte af
    undervisningen? - Hvad er elevernes behov? - Hvad kan ’spænde ben’ for deres læring? Og hvordan støtter og styrker man som lærer læringsmulighederne?
    Temagruppen er tilrettelagt som vekselvirkning mellem teoretisk oplæg, eksempler fra undervisningen og afprøvning af strukturer i praksis.

    Særlig interessant for matematiklærere i modtagelsesklasser og i almenklasser med tosprogede elever i indskolingen og på mellemtrinnet.

    E: Hverdagens undervisning i modtagelsesklassen
    Mie Beck Nielsen, Dsa-vejleder og modtagelsesklasselærer, Hvinningdalskolen, Silkeborg Kommune og Ann-Britt Oxholm Jensen, Modtagelsesklasselærer, Hvinningdalskolen, Silkeborg Kommune
    I temagruppen vil vi se på, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre forløb med udgangspunkt i Fælles Mål og de fire sprogfærdigheder - lytte, tale, læse og skrive. Vi vil præsentere eksempler fra hverdagens undervisning i modtagelsesklasser med indskolings- og mellemtrinselever med fokus på sprogbaseret undervisning og undervisningsdifferentiering.

    Særlig interessant for lærere i modtagelsesklasser i indskolingen og på mellemtrinnet - eller på små hold.

    F: Basisundervisning med udgangspunkt i den enkelte elev
    Mette Daugbjerg Møller, Tosprogskonsulent i Randers Kommune og tidligere lærer for de ældste nyankomne elever
    Hvordan griber man basisundervisningen an, når den både skal rettes mod den meget dygtige og motiverede elev med lang skolebaggrund og den traumatiserede med store huller i sin skolegang? Temagruppen vil med udgangspunkt i forskellige konkrete elevprofiler og –typer komme med bud på, hvordan man kan tage udgangspunkt i den enkelte elev i sin basisundervisning.

    Særlig interessant for basisundervisere for primært de ældste elever i modtagelsesklasser - eller på små hold.

    Konferencen laves i et samarbejde med CFU, Aarhus og VIA Efter- og videreuddannelse.

    Følg med på www.viacfu.dk/faellesmaalfordansksomandetsprog

  • Målgruppe

    Konferencen er for lærere, skoleledere, konsulenter og andre med interesse for undervisning af tosprogede elever i grundskolen.

Kontakt

kisk480x480.jpg

Kitte Søndergaard Kristensen

Faglig kontaktperson

+45 87 55 18 22

Kitte Søndergaard Kristensen

Faglig kontaktperson

+45 87 55 18 22

kisk480x480.jpg