Temaet på årets informationsmøde er ”Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen anno 2017” med et bredt fokus på ledelse af skoler med tosprogede elever, modtagelse af ny ankomne samt sproglig udvikling i fagene.

Om Undervisningsministeriets informationsmøde 2017

  • Fakta

    Type:
    Konference
    Start:
    23.03.2017 kl. 09.00
    Slut:
    24.03.2017 kl. 16.00
    Sted:
    Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
    Pris:
    2900-3600 kr + moms
    Tilmeldingsfrist:
    01.03.2017
  • Indhold

    På baggrund af nyeste viden på området informerer og inspirerer oplægsholdere på informationsmødet deltagerne til at håndtere de mange og meget varierede opgaver, som skolerne står over for i disse år med modtagelse og generel undervisning af tosprogede elever.

    Konferenceledelse
    Undervisningsministeriet og Kitte Søndergaard Kristensen, VIA Efter- og videreuddannelse

    Praktisk info
    Kursusafgift: 3600 kr + moms for deltagelse i informationsmødet med overnatning i enkeltværelse / deltagelse i informationsmødet uden overnatning 2900 kr + moms.
    Max. deltagerantal: 275 deltagere.

    Alle kommuner tilmeldt inden for tidsfristen er sikret plads på informationsmødet, men det kan blive nødvendigt at begrænse deltagerantallet fra den enkelte kommune.

    Tilmelding er bindende efter fristens udløb.
    Faktura fremsendes efter tilmeldingsfristens udløb.

    Program - Torsdag 23. marts
    09.30–10.00 
    Indskrivning, kaffe/the og rundstykker

    10.00–12.00
    Velkomst
    V/Kontorchef Anders Andersen, Undervisningsministeriet

    Orientering fra Undervisningsministeriet
    V/konsulenter fra UVM.

    Kommunale vinkler på arbejdet med tosprogede elever
    V/Søren Johansen Melcher konsulent i kontoret for Børn og Folkeskole i KL.

    12.00–13.00 
    Frokost

    13.00–14.00 
    Modkulturer, identitet og sociale relationer blandt etniske minoritetsdrenge i folkeskolen
    V/Laura Gilliam, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet

    På baggrund af feltarbejde blandt etniske minoritetsbørn i forskellige klasser og folkeskoler diskuterer oplægget forskellige forståelser af etniske minoritetsdrenges adfærd og præstationer i skolen. Interessante forskelle mellem klasserne peger på, at vi dels må have både et makroblik på drengenes vilkår og på udviklingen af modkulturer over tid, dels et mikroblik på sociale relationer og identitetsdannelser i de konkrete sammenhænge de indgår i. I forhold til etniske minoritetsdrenge er relationer til lærere, samt forståelser af etnicitet, religion og køn på spil i skolerummet og får betydning for, hvordan forskellige drenge indgår i undervisningen.

    14.00–14.15 
    Introduktion til workshops

    14.15–15.15 
    Første workshoprunde (OBS: se liste over dagens workshops længere nede)

    15.15–15.45 
    Kaffepause

    15.45–16.45 
    Anden workshoprunde

    16.45–17.00 
    Pause

    17.00–17.45 
    En historie om hvordan indvandrereleven blev gjort pædagogisk håndterbar
    V/Marta Padovan-Özdemir, ph.d. og adjunkt, Pædagoguddannelsen i Horsens, Videncenter for Samfund og Socialt arbejde og Videncenter for Kultur og Pædagogik, VIA University College.

    Siden de første ikke-vestlige gæstearbejdere blev sammenført med deres familier i Danmark i begyndelsen af 1970'erne, og hvis børn trådte ind på skolens scene, har indvandrereleven været genstand for pædagogisk opmærksomhed. Med afsæt i sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt, Den pædagogisk håndterbare indvandrerelev i Danmark, 1970-2013, præsenterer Marta Padovan-Özdemir i dette oplæg en kritisk historie om de pædagogiske sandheder, metoder og formål, der har præget de sidste 40 års pædagogiske og didaktiske arbejde med indvandrereleven i den danske folkeskole. Ved gennemgang af 160 lærervejledninger publiceret mellem 1970 og 2013 peger denne historiske analyse på, at indvandrereleven er blevet gjort pædagogisk håndterbar som én, der står på tærsklen til det danske sprog med henblik på at kunne indgå i den demokratiske dialog og dermed realisere sig selv som et moderne menneske. Således holdes et historisk spejl op for den aktuelle undervisning af tosprogede elever i folkeskolen anno 2017.

    19.00–21.00 
    Middag

    Program - Fredag 24. marts
    07.00–09.00 
    Morgenmad

    09.00–09.15 
    Optakt til ”Samtale-saloner”

    09.15–10.30 
    ”Samtale-saloner”

    På Informationsmødet bliver der mulighed for at deltage i ”samtale-saloner”. En ”samtale-salon” har et nærmere fastlagt og dagsaktuelt emne, som en af UVMs konsulenter holder et 15 minutters oplæg om. Derefter er der  diskussion blandt deltagerne og endelig en opsamling af væsentlige synspunkter og udfordringer.

    10.30–10.45 
    Pause

    10.45–11.45 
    Første workshoprunde (OBS: se liste over dagens workshops længere nede)

    11.45–13.00 
    Frokost

    13.00–14.00 
    Anden workshoprunde

    14.00–14.15  
    Pause

    14.15–15.00 
    Afdækningsmateriale til tosprogede og nyankomne elevers sproglige og faglige kompetencer.

    Undervisningsministeriet får udarbejdet et afdækningsmateriale til brug for tosprogede og nyankomne elever. Dette materiale, som først bliver færdigt senere på året, vil blive præsenteret med de ideer og hovedlinjer, det har.

    15.00–15.15 
    Afrunding og evaluering

    Oversigt over workshops
    Der er mulighed for at deltage i to af nedenstående workshops henholdsvis 23. og 24. marts. På tilmeldingen skal du for hver dag vælge fire workshops i prioriteret rækkefølge.

    Torsdag 23. marts

    1. Organisering af basisundervisningen i Viborg Kommune
      V/Mette-Maria Rydén, faglig leder af Læringscenter for Dansk som andetsprog, Viborg Kommune
      I Viborg Kommune er de centrale modtagelsesklasser nedlagt, men alle skoler i kommunen, der modtager nyankomne elever, har oprettet modtagehold eller modtagelsesklasser, afhængig af, hvor mange elever, der er. Det betyder, at eleverne stadig får mellem 16 og 20 timers basisundervisning om ugen. Sideløbende hermed er eleverne tilknyttet en almenklasse. 
      Workshoppen vil præsentere forskellige lokale erfaringer og organisationsmodeller for samarbejdet mellem modtagelsesklasse og almenklasse, samt inddrage deltagernes erfaringer med eventuelle andre organisationsformer. Vi vil også se på brug af klasselog og elevportefølje, og hvordan sprogvurderinger og Fælles Mål for basis og supplerende undervisning i dansk som andetsprog kan være med til at bygge bro til almenundervisningen. 
    2. Sent ankomne unge tosprogede i Silkeborg Kommune
      - en ungegruppe i en gråzone i et komplekst og farverigt felt.
      V/Sophie Møller Mortensen, konsulent for tosprogede børn og unge, Silkeborg Kommune og Erik Poulsen, viceungdomsskoleinspektør, Silkeborg Ungdomsskole
      Gruppen af sent ankomne unge (14-25 år) udgør en udfordring, både fagligt, lovgivningsmæssigt og kommunalt. Workshoppen vil centrere sig om ungegruppen 14-18 år, men vil også komme ind på den resterende gruppe, hvor flere kompleksiteter spiller ind. Der gives et overblik over, hvad der er på spil for denne gruppe - både i forhold til det faglige, det personlige og det kulturelle.
      Udgangspunktet vil være et praksiseksempel fra Silkeborg kommune, hvor Ungetilbuddet er placeret på Silkeborg Ungdomsskole under navnet GFU - grunduddannelse for unge udlændinge.
      I workshoppen kommer vi bl.a. ind på:
      • Klasselærerrollen: Fokus på den sociale relation mellem lærer og elev, om hvorfor dette giver god mening i forhold til denne gruppe unge mennesker.
      • Studiecenter: Eksempel på ny tilgang til organisering af undervisningen.
      • Lovgivning: Rammer og udfordringer, og hvordan de håndteres kommunalt.
      • Data: Anvendelse af data som en vej til at målrette skolens undervisning og øvrige indsatser.
      • Det danske uddannelsessystem: Gruppens udfordringer og muligheder
      Der vil blive lagt op til dialog og erfaringsudveksling med henblik på fremadrettede tiltag og anbefalinger for sent ankomne unge.
    3. Hvordan er skolens reelle løfteevne i forhold til elevernes progression og trivsel?
      V/Nicolai Snurre, læringskonsulent, UVM
      Mange socioøkonomisk udfordrede skoler bliver udtaget til tilsyn. Hvad er egentlig baggrunden for det, og hvordan kan disse skolers løfteevne i forhold til elevernes progression beskrives og analyseres?  Med afsæt i en konkret skole bliver der givet et indblik i, hvordan en skoles løfteevne dels kan analyseres dels kan drøftes med skolens interessenter via visualisering af data om elevers progression og trivsel.
    4. Nationale test i dansk som andetsprog
      V/Niels Mølgaard, lektor i Dansk og Dansk som andetsprog, VIAUC Læreruddannelsen i Silkeborg. Formand for opgavekommissionen, nationale test, Dansk som andetsprog og Trine Munch Chapelle, lærer, Sølystskolen, Silkeborg. Medlem af opgavekommissionen, nationale test, Dansk som andetsprog.
      I workshoppen vil vi kort gennemgå formalia omkring testene og redegøre for erfaringer med deres brug i skolen. Kan testene udgøre en del af et materiale, der kan danne baggrund for at vurdere elevernes faglige niveau og fremtidige behov, således at undervisningen kan planlægges i forhold til målgruppen? Vi vil redegøre for de erfaringer vi har gjort som opgaveudviklere og lægge op til diskussion om fremtidige udviklingsmuligheder.
    5. Sproglig udvikling
      V/Birgitte Bækgaard, læringskonsulent, UVM
      Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften ”Sproglig udvikling” skrevet ind som tværgående tema og som obligatoriske mål i alle fag i Fælles Mål. Oplægget vil give et overblik over, hvor og hvordan sproglig udvikling er skrevet ind i de enkelte fag som obligatoriske mål samt i fagenes læseplaner og vejledninger. Der vil være eksempler fra de nye undervisningsmaterialer, der er udviklet i et samarbejde med UCC og VIA University College.
    6. Skolens dannelse til medborgerskab og demokrati
      V/Lene Kofoed Rasmussen, adjunkt ph.d. UC Sjælland
      Skolen har til opgave at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” (formålsparagraffens stk. 3). Workshoppen beskæftiger sig med, hvordan skolen og lærerne løser denne opgave i dag – i en globaliseret verden med en mangfoldig skole, der også skal inkludere nyankomne flygtningebørn? Med eksempler fra et feltarbejde i tre 7. klasser præsenteres en analyse af skolens betingelser for at gøre eleverne til demokratiske medborgere og der skitseres forskellige veje at gå. På den baggrund lægges op til diskussion af, hvad det kræver af skolen og den enkelte lærer for at skabe demokratiske medborgere og hvori udfordringerne består i dag.
    7. Den svære snak om PTSD i klassen
      V/Heike Schulz Nielsen, teamkoordinator og lærer på Aarhus Produktionsskole
      Workshoppen giver et meget konkret bud på, hvordan man kan arbejde med PTSD med hele sin klasse. Der præsenteres et nyt gratis undervisningsmateriale for unge, som først og fremmest skal aftabuisere emnet. Det skal også informere alle i klassen om, hvad PTSD er og hvordan personer kan have det, når de er ramt af PTSD, samt give eleverne redskaber til, hvordan de kan leve med PTSD eller støtte ramte personer i deres klasse eller omgangskreds. Det er vores erfaring, at lærere ofte har berøringsangst i forhold til at tale med eleverne om PTSD. Med dette materiale bliver det nemt og ikke alt for personligt at tage snakken, fordi man hele tiden taler om en case, og ikke om klassens elever.

    Fredag 24. marts

    1. Ledelse af skoler med mange tosprogede elever
      V/Allan Feldskou og Preben Stadsgaard, læringskonsulenter, UVM
      Workshoppen indeholder oplæg, der vil tage afsæt i opsamlet viden, erfaringer og evidens omkring ledelse, organisering og samarbejde med særligt fokus på skoler med tosprogede elever.
      Derudover vil oplæggene berører hvilke ledelseskompetencer, der generelt skal være tilstede og/eller udvikles for at fremme læring og trivsel for skolens elever. Vi vil desuden inddrage relevante teorier og forskning, der understøtter dette. Workshoppen vil veksle mellem oplæg, dialog og øvelser.
    2. Modtagelsesklasser i Silkeborg Kommune
      V/Joan Hellqvist Madsen, pædagogisk leder, kompetencecenter for sproglig, social og kulturel integration og Maria Ellehuus Nielsen, konsulent for tosprogede børn og unge, Silkeborg Kommune
      Undervisning af nyankomne skoleelever er en opgave, der for mange kommuner er vokset massivt i omfang de seneste par år. I Silkeborg Kommune har det affødt en udviklingsproces, som er både sund og lærerig, og som vi håber kan inspirere andre i deres kommunale praksis.
      Workshoppen vil beskrive:
      Kommunens organisering af modtagelsesklasseområdet
      Vi beskriver organiseringen, som den ser ud nu og fremadrettet i en kommune med store geografiske afstande. Der er lavet justeringer i praksis på området, som bl.a. har at gøre med elevernes opholdstid i modtagelsesklassen og med de nyankomne elevers fordeling på skolerne. I sammenhæng hermed præsenteres og deles erfaringer i brug af et nyt klassekonferencesystem for modtagelsesklasseelever, der tager afsæt i data.
      Den kommunale understøttelse af de skoler, der har modtagelsesklasser
      Vi giver eksempler på, hvilke tiltag der er gjort for at understøtte skolernes arbejde med de nyankomne elever, bl.a. en kommunal vejledning, som vi vil dykke ned i.
    3. Sent ankomne unge – hvordan integreres de i skolens læringsfællesskaber.
      V/Lene Lundsberg, afdelingsleder BBU, Viborg Ungdomsskole.
      Elever, der som 14 årige eller ældre kommer til Danmark uden danskkundskaber er særligt udfordret i forhold til to ting:
      • At tilegne sig kompetencer og færdigheder nok til at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve inden for de to år basisundervisningen oftest tilbyder.
      • På grund af den sproglige udfordring at indgå i skolens læringsfællesskab.
      Oftest står kommunerne og skolerne i dilemmaet hvorvidt eleverne skal tilbydes undervisning i et ekskluderet tilbud, der er tilpasset deres forudsætninger eller om de skal placeres i klasser på alderstrin, men hvor den manglende sproglige forudsætning forhindrer en faglig inklusion i klassens læringsmiljø.
      I workshoppen præsenteres 2 modeller for udvidede modtagelsesklasser fra henholdsvis Sproghuset, Søndre Skole, Mariagerfjord kommune og BBU, Viborg Ungdomsskole, Viborg kommune. Workshoppen giver et indblik i, hvordan de to skoler har organiseret undervisningstilbud til sent ankomne unge og hvordan de har forsøgt at løse opgaven med faglig og social inklusion med jævnaldrende danske unge.
    4. Folkeskolens to danskfag
      V/Sofia Esmann, lektor UC Sjælland
      Danskfaget i folkeskolen er et modersmålsfag, og det skaber nogle særlige udfordringer i forhold til hele elevgruppen? Der ses i stigende grad en sproglig diversitet i klasserummet. I mange klasser spænder det sproglige kontinuum fra en elevgruppe med dansk som modersmål til elever, der er nyankomne i Danmark og for hvem dansk sprog er helt nyt og som skal ses i forhold til det allerede etablerede sproglige repertoire, som eleverne har. Dette kontinuum er en væsentlig faktor i dansklærerens undervisning i danskfaget, som er ret unik i forhold til folkeskolens øvrige fag og emner. Hvordan finder dansklæreren muligheder for at medtænke denne sproglige diversitet i et modersmålsfag?
    5. Sproglig udvikling i matematik og natur/teknologi
      V/Rasmus Greve Henriksen, konsulent, Aalborg Kommune
      Sproglig udvikling i fagene handler både om det sproglige indhold, der skal læres - sprog som mål, samt om hvordan man lærer i fagene - sprog som middel til at lære.
      I workshoppen vil der blive vist eksempler på sprog som mål i matematik og natur/teknologi, og på tekstsammenhænge hvor sproget viser sig i de to fag. I forhold til sprog som middel til at lære vil der i workshoppen blive fokuseret på, hvordan undervisningen kan betragtes som en række af sprogbrugssituationer, og hvordan det kan bruges didaktisk til at stilladsere og evaluere elevernes læring.
    6. Skole-hjem samarbejdet – kvalificering til en ny opgave i den flerkulturelle skole?
      V/Barbara Day, lektor, VIA Efter- og videreuddannelse
      Mange lærere giver udtryk for, at de er usikre over for at samarbejde med forældre til børn og unge med dansk som andetsprog. Hvordan kan de kvalificeres til denne opgave, som for mange virker ny og udfordrende?
      Workshoppen sætter fokus på, hvordan lærere kan inddrage forældrenes ressourcer og hermed kvalificere deres samarbejde med forældre som har erfaringshorisonter, som de ikke kender fra eget liv.
    7. Hvordan kan skolen gennem målrettet arbejde med demokrati og medborgerskab undgå, at elever eller elevgrupper marginaliseres?
      V/Jesper Holme, læringskonsulent, UVM
      Det er skolens opgave at danne eleverne til demokrati og medborgerskab, jfr. skolens formålsparagraf stk. 3. I lyset af de udfordringer, som en del skoler står over for i dag, kan et tydeligt og fokuseret arbejde med medborgerskabskompetencer være vigtigt både i forhold til elevernes almendannelse og for at undgå, at elever eller elevgrupper marginaliseres i forhold til skolen og samfundet. I denne workshop sætter vi derfor fokus på, hvordan skoler kan arbejde systematisk med demokrati og medborgerskab ud fra spørgsmål som:
      • Hvordan kan Fælles Mål for folkeskolens fag og emner understøtte et systematisk arbejde med demokrati og medborgerskab?
      • Hvordan kan vi styrke børn og unges konkrete erfaringer med demokratiet gennem aktiviteter, der sætter dem i stand til at håndtere uenigheder og konflikter konstruktivt?
      • Hvordan tager vi vanskelige og følsomme emner op med eleverne på en måde, der respekterer deres valg af idéer eller venner, men samtidig stimulerer kritisk stillingtagen og forståelse af andre synspunkter og tanker?
  • Målgruppe

    Informationsmødet er for ledere, ressourcepersoner, vejledere, lærere og andre med interesse for tosprogede elever i folkeskolen.

Kontakt

ska480x480.jpg

Susanne Kaae

Faglig kontaktperson

+45 87 55 18 74

Susanne Kaae

Faglig kontaktperson

+45 87 55 18 74

ska480x480.jpg