Forsker ser på vejen til at blive rigtig sygeplejerske

VIA Aldring & Demens

Hvordan bliver man en "rigtig" sygeplejerske?

Lektor Vibeke Røn Noer har igennem to år fulgt sygeplejestuderende i Aarhus i et ph.d. projekt med titlen "Rigtige sygeplejersker". Her fortæller hun om sit projekt.

’Rigtige sygeplejersker’ – uddannelsesetnografiske studier af sygeplejestuderendes studieliv og dannelsesprocesser” er et erhvervs-ph.d.-projekt finansieret af Innovationsfonden og et samarbejde mellem VIA Sygeplejerskeuddannelsen og Københavns Universitet.

Læs mere om erhvervs-ph.d-ordningen her.

Hvad går projektet ud på?

I projektet har jeg fulgt en klasse på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus gennem 2 år. Projektets forskningsfaglige ambition har været at skabe ny viden om, hvordan de studerende håndterer de grundvilkår og udfordringer, der er knyttet til sygeplejerskeuddannelsen som en vekseluddannelse og at skabe viden om og forstå de dannelsesprocesser, de studerende gennemgår undervejs i uddannelsen og i overgangen mellem studieliv og arbejdsliv.

Hvorfor er det relevant for VIA?

Forskning i studieliv og studiestrategier blandt professionsbachelorstuderende er særdeles relevant for en stor uddannelsesinstitution som VIA. Lige nu, gennemgår sygeplejerskeuddannelsen, endnu en revision. Mit forskningsprojekt understreger kun de udfordringer, der er knyttet til vekseluddannelserne og rejser især kritiske spørgsmål til sygeplejerskeuddannelsen ved at pege på de udfordringer, der knytter an til den klassiske teori/praksis konflikt, den dominerende travlhed og forholdet mellem uddannelse og dannelse. I så henseende bidrager projektets resultater til at VIA fortsat kan udvikle og udbyde professionsuddannelser af høj kvalitet og uddannelser hvor der er fokus på dimittender såvel som aftagere.

Hvorfor er det relevant for virksomheden/professionen?

Sygeplejerskeuddannelsen karakteriseres som en vekseluddannelse hvor der er en relativt lige fordeling mellem studietid ’på skolebænken’ og studietid i den kliniske praksis. Forskningsprojektet udmærker sig ved gennem feltarbejde at følge sygeplejestuderende igennem uddannelsens vekslende læringskontekster, dvs. både i skolastikken og i klinikken. Dermed undersøges studielivet, som det tager sig ud, både når de studerende, med deres egne ord’ går i skole’ og når de ’er ude i virkeligheden’.

I en uddannelse hvor forskningen gennem årtier har fokuseret på den klassiske teori/praksis konflikt, men primært været optaget af den kliniske del af uddannelsen, bidrager forskningsprojektet med ny viden om de studerendes måder at håndtere teori/praksis forholdet på og ny viden om de studiestrategier de sætter i værk som praktiske svar på de kontinuerlige skift mellem væsensforskellige læringskontekster.

Hvilke resultater, ny viden har projektet skabt?

Med reference til den klassiske teori/praksiskonflikt viser mine empiriske analyser, hvordan sygeplejerskeuddannelsens nuværende kadence og balance mellem skolastik og klinik udfordrer de studerende og deres valg af studiestrategier. Uddannelseskritikken har gennem de sidste ti år refereret til den samme teori/praksiskonflikt og understreget både det problematiske og det uløselige.

Diskussionen har forskellige afsæt og forskellige løsningsforslag, men synes at afspejle en fælles uddannelsespolitisk iver for at skabe sammenhæng. Jeg medgiver, at professionsuddannelsernes teori/praksisforhold, sammen med uddannelsernes selvforståelse, kan problematiseres. Men med mine empiriske analyser som baggrund, er der samtidig grund til at udfordre ’sammenhængsdiskussionen’. Dels kan der peges på, hvordan de sygeplejestuderende, søger at adskille perioder og aktiviteter i klinikken og perioder på skolebænken. I så henseende problematiseres selve relationen skolastik/klinik. Samtidig skærpes refleksionen af, hvad der skal adskilles, og hvad der kan forbindes. Mod uddannelsens afslutning spidsbelastes refleksionen, fordi uddannelsen afsluttes med en akademisk opgave, nemlig bachelorprojektet.

Den akademiske opgave og genren sætter professionslæringsforløbet i relief. For i så fald afsluttes sygeplejeuddannelsen både symbolsk og kontant med en skriftlig opgave i skolastikken. Selv om de studerende peger på, at mødet med patienten er et afgørende læringsøjeblik, afsluttes uddannelsen væk fra patienten. Bacheloruddannelsernes vilkår og grunden, der er knyttet til bekendtgørelser, nationale studieordninger og Bologna-traktater, er afgjort bekendte vilkår. Men som feltforsker mærkede jeg gennem de studerende det tankevækkende. At der i E-klassens tilfælde skulle gå ni måneder, fra de studerende sidst mødte patienter i en klinisk kontekst, til de vendte tilbage i klinikken som nyuddannede. Betragtes den nye sygeplejerskeuddannelse, berøres placeringen af bachelorprojektet ikke. I min optik giver dette anledning til at vende tilbage til selve grundlaget, og skærpe den klassiske konflikt mellem teori og praksis, både undervejs i uddannelsen og i overgangen mellem studieliv og arbejdsliv. Og skærpelsen bliver til ved at lytte opmærksomt til de studerendes erfaringer med vekseluddannelsen!

Hvorfor har du valgt at blive forsker på en professionshøjskole? Og hvad skal du nu lave?

Jeg er i hjertet sygeplejerske og har gennem mere end 10 år været optaget af at uddanne sygeplejersker. Derfor var det naturligt at jeg gennem min forskning også satte fokus på uddannelse og dannelsesspørgsmål relateret til professionsuddannelserne. Jeg ser forskningen som et vigtigt bidrag til diskussionen om fremtidens professionsuddannelser og håber at jeg i min videre forskerkarriere får mulighed for at forske i de mange problemstillinger der knytter sig til dannelse og professionsidentitet, studieliv og professionsorienterede studiestrategier, kompetenceudvikling og organisations- og pædagogikudvikling i både skolastiske og kliniske læringskontekster. En velegnet platform herfor findes i professionshøjskolerne!

Projektet er afsluttet juni 2016.

Stemningsrapport fra forsvaret kan ses her.