Kvalitet i VIAs uddannelser

Uddannelser af høj kvalitet og relevans er et kardinalpunkt for VIA. Derfor har vi etableret et kvalitetssystem, der sikrer et fælles grundlag i hele organisationen for vores arbejde med løbende at forbedre og udvikle vores uddannelser.

VIA bliver institutionsakkrediteret i 2015-2016.

Om VIAs kvalitetsarbejde

  • Mål for kvalitetsarbejdet

    VIA udvikler løbende kvaliteten i undervisningen og det faglige indhold.

    Det overordnede mål for VIAs uddannelser er at sikre, at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet - nu og i fremtiden. 

    For at sikre kvalitet og relevans i uddannelserne er der i VIA fokus på at udvikle både studerendes læring og uddannelsernes indhold: 

    Studerendes læring

    Den studerendes læring er forudsætningen for, at arbejdsmarkedet får tilført de rette kompetencer. Læring sker i samspillet mellem studerende, undervisere og aftagere. 

    Udvikling af undervisningskompetencer og didaktik er derfor centralt for kvaliteten i undervisningen.  

    Uddannelsernes indhold 

    Alle uddannelser skal have et opdateret videngrundlag, det rette faglige indhold og niveau. Desuden skal indholdet være relevant for arbejdsmarkedet. 

    Uddannelsernes indhold bliver blandt andet udviklet gennem VIAs forsknings- og udviklingsmiljøer og i samarbejde med erhverv og professioner. 

    Læs mere om mål for kvalitetsarbejdet i VIA.


  • Principper for kvalitetsarbejdet

    Vores kvalitetssystem giver sammenhæng i arbejdet med kvalitet i hele organisationen.

    VIA har en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, som er styrende for vores kvalitetsarbejde. 

    Med udgangspunkt i politikken har vi et kvalitetssystem, som sikrer sammenhæng i den måde, vi arbejder med kvalitet i hele organisationen; i ledelsessystemet, på den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelser. 

    Kvalitetsarbejdet i VIA bygger på tre principper:

    • Dialog og gennemsigtighed
      Det er gennem dialog og gennemsigtighed, at kvaliteten i uddannelserne bliver defineret og udviklet. Den studerendes oplevelse af kvalitet bliver grundlagt allerede i den forventningsafstemning, der foregår i forbindelse med valg og opstart af uddannelse. Gennem hele uddannelsen er dialogen om kvalitet baseret på et fælles og veldokumenteret grundlag.

      Informationer fra kvalitetssystemet bliver omsat til indsigt og handlinger, som øger kvaliteten. Alle i VIA bidrager til at sikre, dokumentere og drøfte kvalitetsniveauet på baggrund af fælles standarder og processer.
    • Mening og involvering
      Kvalitetssystemet giver mening ved at koble sig til VIAs mission, strategi og udviklingskontrakt. Alle aktører – aftagere, studerende, medarbejdere og ledere er involveret i arbejdet med en uddannelses kvalitet. Det kan ske gennem fx evalueringer og undersøgelser, opfølgningsmøder og handleplaner, møder i uddannelsesudvalg/EVU-råd, aftagerpaneler, følgegrupper, censorrapporter og praktiksamarbejde.

      På den måde bidrager aktørerne til at sikre, dokumentere og udvikle uddannelsens videngrundlag, niveau og indhold samt uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. 

    • Sammenhæng og lokal forankring
      Vi har en tydelig og stærk sammenhæng mellem VIAs centrale kvalitetssystem og det lokale arbejde med kvalitetssikring og udvikling i uddannelserne.

      Centralt har vi udviklet fælles standarder til at måle uddannelseskvalitet, vi gennemfører centrale undersøgelser og vi følger op på de årlige kvalitetsrapporter. Alle disse data kan uddannelserne bruge lokalt til at iværksætte egne undersøgelser og til at behandle og håndtere informationer fra kvalitetssystemet.

      Det betyder, at information om uddannelseskvalitet kan blive indhentet og udvekslet både vertikalt og horisontalt i organisationen.

      Læs mere om kvalitet som en fortløbende proces.
  • Fælles standarder for kvalitet og processer

    VIA har fælles standarder for de mål, vi ønsker at opnå, og hvordan vi gør det.

    VIAs kvalitetssystem sikrer, at vores udvikling af uddannelserne sker på et systematisk og faktabaseret grundlag. 

    Vi har fælles standarder for de kvalitetsmål, vi ønsker at opnå, og vi har fælles standarder for, hvordan vi arbejder med kvalitet i alle uddannelser. 

    Standarder for kvalitet 

    Vi har udvalgt en række områder, som vi i VIA måler kvaliteten i uddannelserne på:

    • Studieintensitet
    • Gennemførelse
    • Gennemførelsestid
    • Studieglæde
    • Karakterer for afsluttende eksamener
    • Beskæftigelse. 
    Inden for hvert område har vi fastsat en kvalitetsstandard. Standarden er et mål for, hvornår niveauet er tilfredsstillende. 

    Hvis en uddannelse ikke opfylder kvalitetsstandarden inden for et område, iværksætter uddannelsen lokalt initiativer til forbedringer. 

    Standarder for processer

    Derudover har vi en række standarder til den måde, uddannelserne selv arbejder med kvalitetssikring på. Disse processtandarder er minimumskrav til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. 

    I arbejdet med at sikre høj kvalitet og relevans skal uddannelserne:

    • Inddrage aftagere
    • Inddrage dimittender
    • Evaluere undervisningen
    • Analysere frafald
    • Opdatere og omsætte videngrundlag. 
    Alle uddannelser dokumenterer skriftligt, hvordan de konkret arbejder med kvalitetssikring i praksis.
  • Dokumentation i kvalitetsrapporter

    Kvalitetsrapporten dokumenterer vores resultater og bruges til at videndele i hele organisationen.

    En årlig kvalitetsrapport samler op på kvalitetsarbejde, kvalitetsstandarder og på implementering af processtandarder i VIA. 

    Kvalitetsrapporten dokumenterer vores resultater. Den understøtter videndeling om og drøftelser af uddannelseskvalitet mellem VIAs forskellige organisatoriske niveauer. 

    Det betyder, at ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for at kvalitetssikre VIAs uddannelser. 

    Rapporten beskriver:

    • Uddannelsernes lokale kvalitetssystem
    • Udvikling og forbedring af uddannelserne på baggrund af indsamlede data 
    • Refleksioner over indsamlede data, hvis resultaterne ikke opfylder VIAs kvalitetsstandarder. 

    Læs mere om VIAs kvalitetsrapporter (pdf)

  • Årshjul for kvalitetsarbejdet

    Årshjulet viser sammenhængen mellem elementer og processer i VIAs kvalitetsarbejde.

    Årshjulet er en model, der illustrerer de primære elementer og processer i VIAs kvalitetsarbejde. 

    Modellen viser den faste cyklus for vores arbejde med at skabe sammenhæng mellem udviklingskontrakt, kvalitetsrapport, kvartalsstatistik, centrale processtandarder og lokale procedurer og planer.

    Udviklingskontrakt hvert tredje år

    VIAs udviklingskontrakt bliver udarbejdet hvert tredje år med udgangspunkt i ministeriets politiske målsætninger og VIAs strategi. VIA afrapporterer hvert år, om vi har nået de målepunkter, som indgår i kontrakten. 

    Kvalitetsrapport hvert år 

    Kvalitetsrapporter bliver hvert år udarbejdet af alle uddannelser og fællesfunktioner. Rapporterne bliver behandlet lokalt i uddannelserne, i hovedområdernes ledelser, i fællesfunktionernes ledelser og i direktionen. 

    Kvartalsstatistik 

    Kvartalsstatistikken bliver suppleret af en rapport om studenterprofil, fastholdelse, gennemførelse og frafald fordelt på køn alder og årsager. 

    Standarder og procedurer revideres hvert tredje år

    VIAs centrale processtandarder og lokale procedurer og planer bliver evalueret og revideret hvert tredje år for at sikre, at standarder og procedurer fungerer hensigtsmæssigt. 

    Se Årshjulet (pdf)

  • Sammenhæng mellem strategi og kvalitet

    Tre nøgledokumenter sikrer sammenhæng mellem strategi og kvalitet i VIA.

    I VIA har vi tæt sammenhæng mellem vores strategiske arbejde og kvalitetsarbejdet. 

    Strategi 2015-2017

    I VIAs strategi for 2015-2017 har vi beskrevet målene for VIAs samlede kvalitetsudvikling. 

    Der er udpeget fire strategiske udfordringer, som VIAs faglige hovedområder er i gang med at imødekomme med konkrete initiativer. 

    Læs VIAs strategi for 2015-2017.

    Politik for kvalitetssikring 

    I politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser har vi beskrevet mål og principper for vores arbejde med at sikre høj kvalitet og relevans i uddannelserne. 

    Her står hvorfor vi arbejder med kvalitetssikring, og hvordan vi gør det. 

    Læs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser (pdf) 

    Kvalitetssystem

    VIAs kvalitetssystem beskriver de konkrete processer og procedurer, vi har implementeret for vores arbejde med kvalitet. 

    Gennem kvalitetssystemet sikre vi os viden om kvaliteten af VIAs uddannelser, og vi sikrer os, at eventuelle problemstillinger bliver håndteret professionelt i organisationen. 

    Læs VIAs kvalitetssystem (pdf)

  • Institutionsakkreditering af VIA

    Læs mere om VIAs institutionsakkreditering.

    VIA er blevet positivt institutionsakkrediteret af Akkrediteringsrådet d. 1. december 2016.

    Den positive institutionsakkreditering er sket med afsæt i akkrediteringsrapporten udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

    Læs Danmarks Akkrediteringsinstitutions akkrediteringsrapport og afgørelsesbrevet her:

    http://akkrediteringsraadet.dk/wp-content/uploads/afgoerelser/Afgoerelsesbrev_og_rapport_IA_VIA.pdf

     
  • Kontakt

    Du er velkommen til at kontakte VIA, hvis du vil høre mere om vores kvalitetsarbejde.

    Birgitte Ashorn Quelle
    Kvalitetschef
    VIA Kvalitet 
    Hedeager 2 
    DK - 8200 Aarhus N 
    T: +45 87 55 11 02
    E: baq@via.dk 

    Peter Friese
    Prorektor
    VIA University College
    Hedeager 2 
    DK - 8200 Aarhus N 
    T: +45 87 55 10 12
    E: pf@via.dk