Læreplaner kan skabe hele børn

dagtilbud-skal-ikke-vaere-foerskoler.jpg
Det er blandt daginstitutionernes pædagogiske personale og blandt lederne, at læreplaner skal opleves som noget betydningsfuldt, men det er i sidste ende børnene, der vil mærke effekten af styrkede læreplaner   Foto: Arkiv
Daginstitutioner har haft læreplaner siden 2004, men der er behov for at styrke det pædagogiske grundlag for dem.

Læreplaner er et udtryk for nogle af de forventninger, der fra centralt politisk hold stilles til vores dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.

For dagtilbuddene udarbejdes læreplanerne lokalt og for andre uddannelsesområder centralt, men fælles er, at de udvikles i et mange facetteret samspil mellem nationale og lokale ønsker og behov, internationale perspektiver, evalueringer af eksisterende læreplaner og hensyn til praksisanvendelse.

Mange lande, herunder Danmark, ramtes af et såkaldt Pisa-chok i begyndelsen af 00' erne. Den tyske uddannelsesforsker Daniel Scholl har sammenlignet reaktionen med det chok, den russiske satellit Sputnik skabte i 1957, da den som den første satellit gik i kredsløb om Jorden.

Dengang troede amerikanerne, at de var langt foran, og i begyndelsen af 00' erne blev mange europæiske lande rystede over, hvor langt tilbage de lå på den såkaldte verdensrangliste over de bedste skolesystemer.

Vel vidende at Pisa jo kun tester bestemte sider af elevernes læreprocesser inden for bestemte fagområder, fik testene en omfattende indflydelse på landenes læreplaner for grundskolen.
I Danmark har det medført gentagne ændringer af skolefagenes mål i bestræbelsen på at score højere i Pisa og de nationale test. Ændringer har været ledsaget af nationale evalueringer, der har peget på, at de eksisterende læreplaner for grundskolen ikke har været et anvendeligt redskab for lærerne i deres daglige pædagogiske praksis.

 

Læreplaner kommer for langt fra virkeligheden

Læreplaner har altså ikke nødvendigvis et afsæt i en bred drøftelse af, hvad man vil med skolerne. Udgangspunktet nationalt og internationalt har været relativt snævert med rod i nogle få sider af skolens virke og elevernes læring. Ud over at signalere politisk handlekraft har ændringer i læreplaner også haft en funktion. Målet er, at læreplaner skal kunne bruges og anvendes af de professionelle.

Det er logisk og velvalgt. Ser man på den danske grundskoles læreplaner, indeholder de også langt mere end det, der kan testes i Pisa eller nationale test.

Problemet består nærmere i, at drøftelserne om læreplanerne på grundskoleområdet har været løsrevet fra skolernes formål. Skolens virke er ikke kun at understøtte specifikke sider af elevers læring.

Den vedrører visioner om dannelse, social udvikling og faglige færdigheder, der relaterer sig til børn og unges liv. Den er ikke kun begrundet i testresultater, men også normativ.

Når læreplaner løsrives fra formålsdrøftelser, kan man miste blikket for, hvad vi egentlig bredt set vil med skolen.

I forhold til de seneste initiativer om ændring af den pædagogiske læreplan for 0-6 års-området, er det forsøgt at koble formål og rammen for de lokale pædagogiske læreplaner. Formålet hviler på et pædagogisk grundsyn, hvor leg, dannelse, læring og fællesskaber er omdrejningspunkter.

Derfor kan dagligdagen i dagtilbud ikke styres af testbare snævre læringsmål for det enkelte barn. Læring bor ikke i det enkelte barn, og børnenes læreproces kan ikke planlægges i traditionel forstand.

 

Børn lærer af at være børn

Dagtilbuddenes dagligdag består af spontan leg, rutiner omkring middagsmaden og planlagte aktiviteter. Alle disse miljøer er centrale for børnenes læring og trivsel.
Det handler således ikke kun om de to timer med planlagte aktiviteter.

Børn er medskabere af deres egen udvikling i rammer, som de professionelle er ansvarlige for. De får kulturelle indtryk gennem film, teater, musik og fortællinger.
Lige så væsentligt er arbejdet med børnenes kulturelle udtryk gennem skriveværksteder, maleværksteder, rollespil og egne fortællinger. Børn har masser af kulturelle udtryk, også før de har et sprog. Kultur og dannelse bliver en del af dem, når der er formål, indhold og dagligdag.

Det kan være i den spontant opståede leg, når børn eksperimenterer med at træffe beslutninger. Det kan være i det planlagte samarbejde med det professionelle kunstnerliv, når børn leger med instrumenter. Eller det kan være i rutinesituationer som frokosten, når der skal spises forskellige retter ved de forskellige højtider.

 

Børn skal kunne mærke og opleve fællesskabet

Børn skal være sammen med andre børn og voksne. De skal have nogle at lege med. Der er i arbejdet med den kommende ramme for den pædagogiske læreplan et stort fokus på børn fra ressourcesvage hjem. De skal have hjælp og støtte, men de skal ikke hives ud af fællesskaberne.

De skal fastholdes i dem, fordi de skal lære og opleve, at de er en del af fællesskabet.

Det er af lige så stor betydning som deres sproglige udvikling.

Det pædagogiske grundsyn vedrører også forældresamarbejdet, ikke kun det formelle gennem forældrebestyrelser.

Børnenes hjem er den mest betydningsfulde kontekst for deres udvikling og læring.

Følgelig skal der skabes respektfulde dialoger mellem det pædagogiske personale og forældrene. Det handler ikke bare om instruerende evidensbaserede forældreprogrammer, som vi kender fra andre lande, der tager udgangspunkt i, at der ikke er dygtige professionelle og god faglig ledelse. Forældresamarbejdet handler om dialoger, omsorg, udvikling, dannelse og læring, hvor samtaler tager et afsæt i, at forældre er forskellige, som børnene også er det. Forældre er samtidig en helt afgørende ressource.

På den måde skal det pædagogiske grundsyn - dagtilbuddenes formål - gennemsyre arbejdet med de konkrete læreplanstemaer som krop og bevægelse, natur, kultur, kommunikation osv. Formål og læreplanstemaer kobles. Det medfører ikke en kompleks læreplan med mange mål, men nogle retningslinjer, der først kan tage form i den daglige pædagogiske praksis. Det er her blandt det pædagogiske personale og lederne, at læreplanen skal opleves som betydningsfuld.

 

Andreas Rasch-Christensen, ph. d., forsknings- og udviklingschef, VIA University College. Han har været formand for den gruppe under Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet, der er kommet med forslag til styrkede læreplaner.

 

Dette debatindlæg blev bragt i Politiken den 22. januar 2017.

Se original billede