Millioner til forskning i folkeskolen

mio-til-forskning
Forskere fra VIA stiller skarpt på folkeskolen i tre nye ph.d.-projekter, der i løbet af de næste år skal bringe ny og praksisnær viden til området. De tre stipendiater er Solveig Troelsen, Jeppe Høj Christensen og Nadia Mansour. Foto: Arkiv
Hvordan skriver danske børn, når de afslutter 9.klasse? Kan folkeskolens fællesskab hjælpe børn til at overkomme modstand og mistrivsel? Og hvordan inkluderer dansklærere etniske minoriteter gennem valg af litteratur?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som tre nye ph.d.-studerende i VIA vil søge svar på i de kommende år. Ph.d.-Rådet for Uddannelsesforskning har netop uddelt 28,4 millioner kroner til at udvikle ny viden om folkeskolen.
Det svarer til tolv ph.d.-stipendier, hvoraf tre er tildelt forskere ved VIA University College. 
  

Kan danske børn skrive, når de forlader folkeskolen?

Vi ved utroligt meget om børns læsefærdigheder, men faktisk ikke særligt meget om børns skrivekompetencer. Det vil et nyt ph.d.-projekt nu gøre os klogere på.

Solveig Troelsen, lektor ved Læreruddannelsen i Aarhus, skal over de næste tre år undersøge 9. klasse-elevernes skrivekompetencer ved at stille helt skarpt på folkeskolens afgangsprøver i skriftlig dansk. 

”Jeg undersøger, hvilke skrivekompetencer det kræver af eleverne at bestå folkeskolens afgangsprøver i dansk skriftlig fremstilling i en tid, hvor der stilles stadig større krav til skrivning for at kunne komme videre i uddannelsessystemet og fungere i sociale og erhvervsmæssige sammenhænge, ” forklarer Solveig Troelsen. 

Det er blandt andet vigtigt at blive klogere på, hvad det rent faktisk er, man kan, når man får gode karakterer til afgangsprøverne. Og at sammenholde dette med, hvad man har brug for at kunne for at klare sig i dagens samfund. 

”For 35 år siden kunne Michael fra min folkeskoleklasse komme i lære som bilmekaniker, selv om han ikke kunne læse og skrive. Sådan er det ikke i dag, hvor også fx sosu-assistenter har brug for at skrive meget og temmelig avanceret i deres arbejde. Også vores politiske og sociale liv foregår i høj grad via skriftsproget i forskellige udgaver,” siger Solveig Troelsen.

Afgangsprøverne i dansk er under stor forandring i disse år, fortæller Solveig Troelsen. Blandt andet bedømmes eleverne nu kun af én censor.

”Vi ved fra forskningen, at bedømmere ofte vurderer skrevne tekster meget forskelligt. Jeg vil derfor undersøge, hvad censorerne lægger vægt på, hvor stor overensstemmelse der er i bedømmelserne, og hvordan kriterierne matcher de krav, eleverne vil møde fremover,” forklarer Solveig Troelsen. 


Gode fællesskaber giver mulighed for alle i folkeskolen

Også Jeppe Høj Christensen, der indtil udgangen af 2016 er ansat som udviklingskonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, har modtaget støtte til sit forskningsprojekt. 

Jeppe Høj Christensen skal i løbet af de kommende år se nærmere på begrebet ’social resiliens’ i folkeskolen. Social resiliens handler om fællesskaber, der styrker vores evne til at overkomme modstand og udvikle gode livsforløb, selv hvis vi er tildelt dårlige ’kort’ fra livets start.

Forskningsprojektet vil som noget nyt undersøge, hvordan gode, forpligtende fællesskaber og positive relationer kan skabe trivsel og styrke børns livsduelighed.

”Ved at skabe stærke relationer og muligheder i nærmiljøet vil man få langt bedre chancer for at klare sig godt,” forklarer Jeppe Høj Christensen.

Ph.d.-projektet bryder med ideen om, at det kræver særlige, medfødte evner at klare sig godt, når man har haft en problematisk opvækst. Nyere forskning viser nemlig, at børn kan lære at blive resiliente eksempelvis gennem skoler, familier og fællesskaber. Og navnlig i de nordiske lande har vi skabt en folkeskole, der er præget af ligeværd, tillid og medbestemmelse, og som dyrker de positive relationer og social ansvarlighed.

”Studiet omhandler danske skolers muligheder for at skabe og bibeholde styrkende og støttende miljøer, der rummer mulighed for alle til at trives på trods af modgang og risikofaktorer,” siger Jeppe Høj Christensen. Forskningsprojektet vil give en beskrivelse af social resiliens i de nordiske lande og praksisforslag til arbejdet med alle børn i skolen.

 

Mangfoldighed i danskfaget er mere end Yahya Hassan digte

Nadia Mansour er adjunkt ved Læreruddannelsen i Aarhus, og hun vil i sit ph.d.-projekt undersøge, hvordan dansklærere kan inkludere etniske minoriteter ved at anvende multikulturelle tekster i folkeskolens ældste klasser. 

Når læreren forsøger at inkludere elevernes kulturelle forskelle i sit tekstvalg, er der ifølge Nadia Mansour risiko for, at man fastlåser elevernes identitet i en bestemt kategori.

“Der er nemlig lærere, der bevidst vælger Yahya Hassans digtsamling eller sågar islandske sagaer, fordi de har en tese om, at etniske minoritetselever kan spejle sig i disse tekster. Det er der nok også nogle af dem, der kan. Ligesom der også er etnisk danske unge, der kan det,” forklarer Nadia Mansour i en kronik om emnet til folkeskolen.dk tidligere på året. 

”Men hvad nu hvis de etniske minoritetselever ikke spejler sig identitetsmæssigt i lærerens tekster? Hvad nu hvis de rent faktisk bliver sat i en kulturel ’bås’, som de har svært ved at komme ud af?” spørger Nadia Mansour. 

Hvis ikke læreren er opmærksom på, at teksterne skal bidrage til anerkendelsen af bestemte grupper i klassen uden at kategorisere dem i lukkede kulturelle forståelser, er der altså risiko for at de unge etniske minoriteter hæmmes i deres identitetsudvikling.

Nadia Mansour vil med afsæt i viden om den stigende elevdiversitet i folkeskolen undersøge, hvordan danskfagets litteraturundervisning kan inkludere etniske minoriteters baggrunde i danskfagets curriculum. Projektet vil i den forbindelse udvikle en definition af multikulturel litteratur og tilbyde et litteraturdidaktisk design, som ikke spænder ben for den enkelte elevs identitetsudvikling og i højere grad klæder eleverne på til livet i et mangfoldigt samfund. 

 

Praksisnær forskning kommer folkeskolen til gavn

Alle tre stipendiater er tilknyttet VIA University College og et universitet. Nadia Mansour og Jeppe Høj Christensen er forankret på Aarhus Universitet og Solveig Troelsen på Syddansk Universitet. 

Med et ben på både universitet og professionshøjskole kan forsknings- og uddannelsesmiljøerne bindes sammen. På den måde kan de ph.d.-studerende drage fordel af eksisterende forskermiljøer på universitetet og samtidig sørge for, at den nye viden kommer både pædagogiske uddannelser og den daglige praksis i folkeskolen til gavn.

”Det er i folkeskolen, vi lærer, dannes og udvikler os menneskeligt og fagligt. Derfor skal skolernes undervisning hvile på forskningsbaseret viden, så vi skaber grobund for børnenes udvikling lige fra første skoledag. En stærk folkeskole er hele forudsætningen for vores videnssamfund”, siger Ulla Tørnæs, netop afgået uddannelses- og forskningsminister, ved uddelingen af ph.d.-stipendierne til uddannelsesforskning.


Yderligere oplysninger:

Solveig Troelsen, lektor, ph.d.-studerende
VIA Læring & Undervisning, Center for Forskning & Udvikling
T: (+45) 87 55 30 07
E: sotr@via.dk

Se billede

Jeppe Høj Christensen, ph.d.-studerende
VIA Samfund & Socialt arbejde, Center for Forskning & Udvikling
T: (+45) 27 11 65 44
E: jeppe.hoej.christensen@gmail.com

Se billede

Nadia Mansour, adjunkt, ph.d.-studerende
VIA Læring & Undervisning, Center for Forskning & Udvikling
T: (+45) 23 49 22 56
E: nama@via.dk

Se billede

 

Fakta om ph.d.-projekterne

Stipendiat: Solveig Troelsen (VIA University College og Syddansk Universitet)

Titel: Forkastet eller anerkendt? - et eksplorativt studie i vurdering af elevers produktive literacy-kompetencer ved FP9 dansk.

Resume: Projektet undersøger hvilke skrivekompetencer det kræver af eleverne at bestå folkeskolens afgangsprøver i dansk skriftlig fremstilling i en tid hvor der stilles stadig større krav til skrivning for at kunne komme videre i uddannelsessystemet og fungere i sociale og erhvervsmæssige sammenhænge. Det gøres ved at undersøge prøvekonstruktionen, de tekster eleverne producerer til prøverne - både dem der ikke består, og dem der vurderes som gode - og de kriterier bedømmerne anvender i vurderingen.

 

Stipendiat: Jeppe Høj Christensen (VIA University College og Aarhus Universitet)

Titel: Social Resiliens i Folkeskolen

Resume: Studiet tager afsæt i social resiliens under det psykologiske felt og vil videreudvikle begrebet gennem en bearbejdning i forhold til 1) den nordiske velfærdsmodel 2) folkeskole-konteksten.
Dette sker gennem teoretisk analyse og følgeforskning ved modelskoler, som arbejder helhedsorienteret med social resiliens i de kommende år. Studiet vil til slut lede til en beskrivelse af nordisk social resiliens og trivsels- samt læringsfremmende praksisforslag for alle børn i skolen.


Stipendiat: Nadia Mansour (VIA University College og Aarhus Universitet)

Titel: En inkluderende litteraturdidaktik med multikulturelle tekster. Udviklingen af et litteraturdidaktisk design til udskolingen

Resume: Formålet med dette projekt er at skabe viden om, hvordan dansklærere kan inkludere etniske minoriteter gennem anvendelse af multikulturelle tekster i udskolingen, samt at udvikle et litteraturdidaktisk design dertil. Projektet anvender en medieret diskursanalyse (neksusanalyse) i undersøgelsen af, hvordan forhandlinger af læsemåder og læseridentiteter ser ud i to 9. klasser med elever med forskellige kulturelle baggrunde, når multikulturelle tekster bliver den fagdidaktiske genstand.