Vietnam Exchange

Som business-studerende har du mulighed for at søge om at komme på studie- og praktikophold i Ho Chi Minh City i Vietnam.

På 3. semester kan studerende fra Retail Management, Purchasing Management og Branding and Marketing Management søge om at komme på udveksling i Vietnam. På 6. semester er der åben for alle uddannelser fra design og business-studiet. For designteknologstuderende gælder aftalen kun for studerende optaget om sommeren.

Bliv undervist på et af Vietnams bedste universiteter

Ho Chi Minh City er Vietnams næststørste by med mere end 4 millioner indbyggere, og er sammen med Hanoi den mest moderne by i Vietnam. Vi samarbejder med HUTECH University of Technology, der er placeret i centrum af Ho Chi Minh City og er en af Vietnams bedste universiteter inden for teknologi og business.

Med et ophold i Ho Chi Minh City får du den nyeste viden om value chain management og produktionsstyring. Desuden får du sproglig og kulturel viden om Vietnam.

Udenlandsk praktik

Opholdet er tilrettelagt som en kombination af undervisning på HUTECH University of Technology og efterfølgende praktik i en lokal eller dansk virksomhed i Ho Chi Minh City.

Praktikophold og studiet i Ho Chi Minh City er gratis, men du skal selv betale for indlogering, rejse, visum og forsikring.

Læs Peter Brobjergs blog fra Vietnam foråret 2015. Peter læser Branding and Marketing Management. 

Læs Sara Løvschals blog fra Vietnam foråret 2015. Sara læser Purchasing Management. 

Læs Sascha Kistrups blog fra Vietnam foråret 2015. Sascha læser Retail Management.