Sommerskole i Firenze eller Milano

Tag på sommerskole og hent inspiration til din fremtidige karriere.

Sommerskolerne løber over en 3-ugers periode i din sommerferie. Udover en kulturel oplevelse får du mulighed for at få nye perspektiver på din uddannelse og ikke mindst hente inspiration til din fremtidige karriere. 

Firenze - specielt for Fashion Design og Pattern Design 

Sommerskolen i Firenze er især for dig, der læser Design Fashion og Pattern Design. Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med tegning, kollektionsudvikling og Fashion Marketing. Vi besøger blandt andet Pitti Filatti, som er en af de største garnmesser i verden. 

Milano - specielt for Furniture Design 

Sommerskolen i Milano beskæftiger sig med italiensk designindustri. Du får en introduktion til forskellige italienske møbelbrands som Kartell og Targetti. Derfor er et ophold i Milano specielt tilrettelagt til studerende på Furniture Design. Du kommer blandt andet til at arbejde med eksperimenterende tegning og illustrationsteknikker.