Visual Fashion Communication

Specialeretning på designteknologuddannelsen

Vil du designe hjemmesider, magasiner og brochurer? Vil du arbejde med virksomhedens grafiske identitet? Så læs Visual Fashion Communication.

Om specialet

  • Indhold & fag

    Indgå som assistent i en grafisk virksomhed og deltag i arbejdet med at udvikle layout til trykte og elektroniske medier.

    Designteknolog med speciale i Visual Fashion Communication er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der kvalificerer dig til at arbejde i mode- og livsstilsbranchen. Specialet udbydes i Herning.

    Du får et grundlæggende kendskab til grafiske kommunikationsværktøjer samt forskellige designprincipper.

    Studiet centreres om de praktiske aspekter af visuel formidling, og du opnår kompetencer i at tegne logo, designe hjemmesider, magasiner, brochurer og udvikle en virksomheds grafiske identitet. Til forskel fra andre grafiske uddannelser har Visual Fashion Communication fokus på mode- og livsstilsbranchen.

    Grafiske redskaber

    I løbet af studiet får du et grundlæggende kendskab til det grafiske fagområdes metoder og redskaber. Du bliver undervist i Adobe-pakkens programmer, som Illustrator, InDesign, Photoshop og Flash, og du lærer at udarbejde professionelt præsentationsmateriale.

    Specialet giver dig viden om idéudvikling, trends, formidling og målgrupper. Du får også en solid produktionsteknisk indsigt, så du kan planlægge en kommunikationsindsats fra start til slut.

    Uddannelsen har en tværfaglig del, der giver forståelse for vigtigheden af at samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger.

    Få et indblik i fagene på Visual Fashion Communication (pdf)

    Læs mere om designteknologuddannelsen, optagelseskrav og internationale muligheder

  • Job & karriere

    Vær med til at skabe en virksomheds visuelle identitet.

    Som designteknolog med specialet Visual Fashion Communication kvalificerer du dig til et job som grafisk- eller AD-assistent og kan arbejde med at udvikle en virksomheds visuelle identitet - fx visitkort, logo og brevpapir.

    Desuden opnår du kompetencer til at udarbejde layout til både trykte medier og hjemmesider. Du vil også være i stand til at briefe forskellige bureauer på opgaver, der skal passe ind i virksomhedens strategiske kommunikation.

    Videreuddannelse

    De fleste designteknologer vælger at tage overbygningen Professionsbachelor i Design og Business, som giver mulighed for en mere nuanceret jobfunktion. Du kan også vælge at tage en overbygning på et udenlandsk universitet.

  • Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder  

    VIA Design 
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning 

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

Vil du vide mere?

visual fashion communication

#viavisual

Se billeder fra Instagram og følg med i studielivet på Visual Fashion Communication.

Mie Sandfeld

Fik drømmejobbet ved Fritz Hansen

Med et CV som få 22-årige kan matche, fik Mie Sandfeld som nyuddannet sit drømmejob som grafisk designer ved Fritz Hansen
Studerende arbejder ved computer

Træd i karakter

Studerende på Design & Business har i to uger arbejdet med alt fra foto til tekst og opsætning af et online magasin.