Kasper Harby

Stilling: Konsulent, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune
Uddannelse: Administrationsbacheloruddannelsen 

Kasper Harby Administrationsbachelor

Samfundsfag har altid haft min interesse. Jeg tog administrationsbacheloruddannelsen, fordi den giver mig mulighed for at arbejde i embedsværket, tæt på politikerne. Som administrationsbachelor har jeg haft vidt forskellige arbejdsområder i forskellige stillinger. 

Jeg sørger for, at mine kolleger kan koncentrere sig om det, de er gode til, så de ikke skal tænke på logistik og økonomi.

Mit job

Min nuværende stilling har jeg selv været med til at skabe. Den indeholder ud over økonomi og administration også en event-del, hvor jeg fx koordinerer, når vi skal booke Aarhus Jazz Orchestra eller Aarhus Symfoniorkester til en koncert, eller når vi skal lave en event med Flying Superkids.


Kasper Harby Administrationsbachelor

Jeg står gerne på hovedet for at finde løsninger, der får tingene til at gå op i en højere helhed. Sådan en opgave har jeg lige nu med at få økonomien til at gå op. Andre gange laver jeg aftaler med en eventgruppe eller koordinerer pressedækning med rådmanden.

Jeg holder øje med, hvor vi står i forhold til budgettet og tager mig af ansøgninger om penge fra frivillige foreninger.

Mine råd


  • Du kan tone din uddannelse via valgfag fx inden for økonomi, borgerkontakt eller politik


  • Brug biblioteket når du skal læse til eksamen, så kan du tage hjem med god samvittighed og ikke have bøgerne hængende over hovedet hele tiden.