Katrine Langvad

Stilling: Konsulent i afdelingen for ernæring, Landbrug & Fødevarer
Uddannelse: Global Nutrition & Health

Katrine Langvad

Mit job

Jeg er vildt glad for mit job, fordi opgaverne er meget spændende og alsidige, og jeg lærer nyt hver dag. 

Landbrug & Fødevarer (L&F) er en stor organisation, hvor jeg sidder i afdelingen for Ernæring med speciale inden for mejeri. 

Primært arbejder jeg med sundhedskommunikation på sociale og digitale medier, hvor vi kommunikerer både til forbrugere og fagfolk.  

Jeg er redaktør på facebooksiderne Mælken.dk og Dyrevelfærd i mejeribruget. Desuden bidrager jeg til Landbrug & Fødevarers profil på Instagram.


Mine råd

  • Tænk over, hvordan dine interesser kan hænge sammen med et fremtidigt job. Vil du gerne arbejde med mennesker, sidde på kontor eller have et fysisk arbejde? Du skal kunne se dig selv i det.

  • Vælg dine praktikker med omhu. Hvad vil du gerne ud at prøve kræfter med? Praktikkerne giver dig uvurderlig erfaring og kan være med til at opbygge dit faglige netværk. 


  • Find et relevant studiejob. Det er en genial måde at få lov at bruge sin viden på. Jeg har fx arbejdet som frivillig på Food Festival og som mad- og sundhedsredaktør på magasinet Aarhus Panorama, og det gav nogle gode kontakter inden for branchen. 

Derudover er jeg involveret i forskelligt projektarbejde, hvor jeg blandt andet er med til at producere brochurer og foldere om ernæring.

Jeg har været ude og holde oplæg for 8. klasses elever, og jeg er løbende med til at planlægge forskellige seminarer og konferencer. 


Vejen til mit job startede allerede under uddannelsen, hvor jeg nåede at arbejde to år som studentermedhjælper hos Landbrug & Fødevarer, hvilket gav mig nogle gode kontakter.

Faktisk blev jeg ansat i min nuværende stilling, allerede et par måneder inden jeg var færdiguddannet. To dage om ugen arbejdede jeg i L&F, de øvrige dage arbejdede jeg på mit bachelorprojekt.

Jeg skrev bachelor om, hvordan calcium fra mejeriprodukter kan påvirke knogleskørhed. Og den viden får jeg blandt andet i spil på en kommende ernæringskonference i Firenze, der har fokus på knogler og sundhed.