Mathilde Frandsen

Stilling: Marketingassistent hos bubblemedia
Uddannelse: Marketing Management

Mathilde Frandsen

Mit job 

Jeg sidder med mange forskellige arbejdsopgaver. Det er både salg, udvikling og opfølgning af kampagner, direct mail og sociale medier og sparring med de andre ansatte og i netværk. Jeg har også meget kontakt med vores kunder, og skaber både nysalg og mersalg.

Jeg kan rigtig godt lide alsidigheden i jobbet. Der er en god blanding af henvendelser og hårdt benarbejde, og jeg ved aldrig helt, hvad dagen kommer til at byde på.

Samtidig er vi en arbejdsplads med en uhøjtidelig stemning, et højt ambitionsniveau og med mange unge mennesker. Her er en god energi, og vi er gode til at hjælpe hinanden.

Lige nu sidder jeg i en lille virksomhed, hvor jeg får lov til at være med i mange processer. Det kan jeg godt lide.

Jeg arbejder jeg på at blive mere selvkørende i forhold til rådgivning og sparring med kunderne. Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigt bedre i takt med, at jeg får mere erfaring.

Mine råd 


  • Du skal være åben, og se mulighederne. Vi havde fx en del gruppearbejde på uddannelsen, og det irriterede mig i starten. Men det har lært mig meget at få et samarbejde til at fungere, selv om det kan være svært. Og det hjælper mig i mit job hver dag. 


  • Du skal virkelig engagere dig i praktikperioden. Det kan hjælpe dig med at få job, og det giver rigtig gode erfaringer.