Kom indenfor til åbent hus på pædagoguddannelsen i Grenaa

Glæd dig! Den 22. februar står studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen i Grenaa klar til at tage imod dig, når vi slår dørene op til åbent hus. Her kan du prøve forskellige aktiviteter fra uddannelsen og få svar på dine spørgsmål. 

Kig forbi og få styr på dit studievalg

Kom og få en rundvisning på vores lille campus, og få et indtryk af studiemiljøet i Pakhuset. Til åbent hus kan du møde studerende, der er godt i gang med pædagoguddannelsen. De vil fortælle om deres uddannelses- og praktikforløb, og stå til rådighed for dine spørgsmål.

 

Du kan også møde underviser, studievejleder og pædagogisk leder, der informerer om uddannelsen og det særlige ved pædagoguddannelsen i Grenaa. Samt hjælpe dig med dine spørgsmål om eksempelvis studiets opbygning og ansøgningsproces.

Mød op i “kantinen” på første sal, hvor vi serverer lidt sødt.

Arrangementet afholdes fra 16-18.

Tilmeld dig åbent hus