Mød Rasmus, der er uddannet fra læreruddannelsen i Silkeborg

Fra sergent til lærer

Rasmus Bergstedt har arbejdet som sergent, læst noget shipping og været omkring universitetet. Til sidst valgte han at blive lærer. 

Lige bag katederet sidder to piger, der er i gang med at skrive et digt på engelsk. Fire drenge sidder ved vinduet og leder efter amerikanske billeder fra starten af 1900 tallet. En tredje gruppe arbejder med at finde den rette stemning til deres reklame, i et billedbehandlingsprogram på computeren.

”Jeg kan bedre huske, hvad det handler om, hvis jeg selv får lov til at arbejde med emnet, i stedet for bare at læse,” siger Lykke Nørager, der går i 8. klasse på Herningsholmsskolen i Herning.

Sammen med sine klassekammerater er hun i gang med at udarbejde en reklame om udvandringen til Amerika i starten af 1900 tallet. Opgaven er et led i historieundervisningen, hvor eleverne har læst en tekst om emnet, diskuteret forskellige begreber på klassen, og nu er de så i gang med at udarbejde en reklame.

"Det mest fantastiske øjeblik, er når jeg kan se, at en elev tænker – Nåå! Er det sådan det hænger sammen. Så bliver jeg altså høj." - Rasmus Bergstedt

”Det er vigtigt, at eleverne får flere forskellige måder at lære på. I det her tilfælde skal de både læse, skrive og arbejde mere kreativt med at udforme en reklame. Det betyder, at de bliver præsenteret for flere læringsstile, der er med til at styrke deres mulighed for at forstå stoffet bedst muligt,” siger Rasmus Bergstedt, historielærer i klassen, og uddannet fra Læreruddannelsen i Silkeborg

Respekt er ingen selvfølge

Emnet om udvandringen til Amerika har Rasmus døbt ”Drømmen om det gode liv” og den titel vil han gerne overføre til lærerjobbet.

”Der er dage, hvor jeg går hjem og tingene er gået op i en højere enhed; så bliver det ikke bedre. Det irriterer mig, når nogen siger: ”Jeg er bare skolelærer” og kigger ned i jorden. Vi har verdens vigtigste og bedste job,” siger Rasmus.

Han synes lærerjobbet er et en konstant udfordring, både i det daglige arbejde på skolen og i den debat, der til stadighed verserer om lærerens rolle i samfundet. Det skal lærerne tage alvorligt, mener Rasmus. Så længe debatten er rimelig. For respekt er ikke bare noget man får, det skal man gøre sig fortjent til. Det gælder i alle de relationer, en lærer er involveret i, både til forældre, kollegaer og elever.

Når tiøren falder

”Det er vigtigt, at vi er i stand til at skabe fælles forståelsesrammer. Hvis der mangler en fælles platform, bliver samarbejdet et tungt læs at trække,” siger Rasmus og tilføjer, at der er nogle helt særlige stunder, hvor lærerjobbet er guld værd.

”Det mest fantastiske øjeblik, er når jeg kan se, at en elev tænker – Nåå! Er det sådan det hænger sammen. Så bliver jeg altså høj. Så er det som om det hele går op i en højere enhed,” siger Rasmus.

Mere end bare en uddannelse

I sin tid på læreruddannelsen i Silkeborg har Rasmus deltaget i mange forskellige arrangementer udover den almindelige undervisning. Fx var han med i Skatteøen, en fælles musical på tværs af fag og årgange.

”Jeg har fået så meget ud af den uddannelse; både fagligt og personligt. Den er meget andet og mere end et studie. Det er også en social ramme, som tilbyder ufattelig mange ting ud over linjefagene,” siger Rasmus.

I musikundervisningen fik han timer i sang. Det kunne han bruge i musicalen. Og samarbejdet under musicalen kan han også bruge i sit daglige lærerjob.

”I arbejdet med musicalen skulle vi samarbejde, respektere hinanden og få tingene til at gå op i en højere enhed. Det er lige til at oversætte til en undervisningssammenhæng,” siger Rasmus.

Det kan ikke være helt forkert

Efter gymnasiet var Rasmus sergent i 2½ år. Her fik han mulighed for at undervise rekrutter, og det gik op for ham, at han godt kunne lide at undervise. Og det skulle være i det private erhvervsliv. Turen gik derfor til shippingbranchen på havnen i Aalborg. 

Men efter et par år trak lysten til at studere, og han begyndte at læse historie på Aarhus Universitet, for at blive gymnasielærer. Det var stadig ikke det helt rigtige, og så gik det op for ham, at han ville være skolelærer. Og da han først begyndte på læreruddannelsen, vidste han, at nu var han kommet på den rette hylde.

”Første gang jeg drejede om hjørnet til Læreruddannelsen i Silkeborg og så bøgeskoven, der lige var sprunget ud, tænkte jeg: Det her kan ikke være helt forkert. Den efterfølgende samtale og rundvisningen gjorde udslaget; så da jeg kom hjem, havde jeg besluttet mig,” siger Rasmus Bergstedt.

Han er siden blevet bekræftet i beslutningen om at blive lærer igennem en spændende undervisning, varieret studiemiljø og lærerige praktikker. Og ikke mindst i hans nuværende arbejde som skolelærer, hvor han hver dag er omgivet af udfordrende elever, engagerede kolleger og en varieret hverdag.