Barn klatrer i træer

Vi har stadig ledige pladser på meritpædagoguddannelsen

VIA Pædagoguddannelsen

Horsens

Vil du gerne være pædagog? Og kunne du tænke dig at læse på et internationalt campus? Interesserer du dig for bevægelse, outdoor eller digital kultur? Og vil du arbejde med børn, unge og voksne? Så læs til pædagog i Horsens!

Om uddannelsen til pædagog i Horsens

  • Faglig profil

    På Pædagoguddannelsen i Horsens kan du vælge mellem tre forskellige specialiseringer. Og så kan du sætte fokus på outdoorpædagogik.

    Som studerende på Pædagoguddannelsen i Horsens kan du vælge mellem tre specialiseringer. Hvis du vælger specialiseringen Skole- og fritidspædagogik, skal du tage tre moduler á seks uger (svarende til et semester) på VIA i Aarhus.

    Selvom du vælger at tage specialiseringen et andet sted, går du stadig på det samme hold i Horsens, og både vejledning og praktikken foregår i og omkring Horsens.

    Specialiseringer

    • Dagtilbudspædagogik
    • Skole- og fritidspædagogik
    • Social- og specialpædagogik

    Læs om de tre specialiseringer (pdf)

    Valgfrie kompetenceområder

    I løbet af din uddannelse skal du vælge et særligt kompetenceområde, du vil fordybe dig i indenfor den specialisering, du har valgt. I mange tilfælde er der en studierejse i forbindelse med kompetenceområdet.

    Valgmoduler for studerende, der starter uddannelsen i september:

    • Kreative udtryksformer
    • Natur og udeliv
    • Social innovation og entreprenørskab

    Valgmoduler for studerende, der starter uddannelsen i februar:

    • Kreative udtryksformer
    • Sundhedsfremme og bevægelser
    • Medier og digital kultur

    Fokus på Outdoor

    I Horsens tilbyder vi en del af pædagoguddannelsen med fokus på outdoorpædagogik. Både som friluft- og udeliv, hvor du arbejder pædagogisk med udeaktiviteter som pædagogisk redskab og sport sammen med børn og unge. 

    Hvis du vælger at tone din uddannelse med outdoorpædagogik, skal du tage  valgmodulet Natur og udeliv. Dine praktikker vil så vidt muligt foregå i institutioner, hvor du kan arbejde med outdoorpædagogik. I dit afsluttende bachelorprojekt, kan du vælge at fordybe dig i outdoor-pædagogik.

    Læs om outdoorpædagogik

    Forandringsagent og social iværksætter 

    Ser du dig selv som social forandringsagent? Er du typen, der kan udvikle og lede innovative og inkluderende projekter i den pædagogiske verden? Eller drømmer du om at blive pædagogisk og social iværksætter og starte din egen pædagogiske virksomhed eller institution? På pædagoguddannelsen i Horsens tilbyder vi dig udfordringer, sparring og benspænd, der hjælper dig med at nå dine mål. 

    Hvis du ønsker at arbejde med pædagogiske forandringer og socialt iværksætteri, skal du tage valgmodulet i Social innovation og entreprenørskab. 

    Du har også mulighed for at deltage i tilbud i studentervæksthuset på Campus Horsens.


  • Studieliv

    På Pædagoguddannelsen i Horsens bliver du en del af et inspirerende og internationalt studiemiljø på Campus Horsens.

    Pædagoguddannelsen i Horsens deler adresse med mange andre uddannelser. Campus Horsens er desuden kendt for at være en international campus med studerende fra hele verden. 

    Derfor er studiemiljøet også præget af en international atmosfære, hvor luften svirrer med alle mulige sprog og aktiviteter. Hver dag møder du studerende, der læser noget andet end dig. Det skaber et spændende og dynamisk studiemiljø, og optimale muligheder for at samarbejde på tværs af uddannelser.

    Det betyder, at du mulighed for at engagere dig i både faglige projekter og sociale aktiviteter på tværs af uddannelser. Og på tværs af nationaliteter. Det kan fx være kulturdage, sportsdage og fester.

    Læs om Campus Horsens

    De studerendes råd

    Vil du gerne have indflydelse på dit studie og er du interesseret i studenterpolitisk arbejde? Så er du meget velkommen i De Studerendes Råd (DSR). DSR består af repræsentanter for de studerende på Pædagoguddannelsen i Horsens.

    VIA Studentervæksthus Horsens

    Har du en god idé, som kunne blive til et produkt, en virksomhed eller lignende, er du velkommen i VIA Studentervæksthus Horsens. Her kan vi hjælpe dig med at gøre din idé til virkelighed.

    Bo tæt på Campus Horsens 

    Som studerende på VIA Pædagoguddannelsen har du mulighed for at flytte ind i kollegieboliger, Campus Student Village, tæt på VIA Campus Horsens.

    Eller i en af de mange andre boliger, som VIA råder over i Horsens.

    På Campus Horsens er der fri parkering på en kæmpestor parkeringsplads i forbindelse med campus.

    Find os på Google Maps

  • Kontakt

    Kontakt Pædagoguddannelsen i Horsens

    Har du spørgsmål til optagelse
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Pædagoguddannelsen i Horsens
    Chr. M. Østergaards Vej 4
    DK-8700 Horsens

    E: piho@via.dk
    T: +45 87 55 36 55

    EAN: 5798 000 55 5044

    Åbningstider

    Mandag til torsdag: 7.30 – 15.30
    Fredag: 7.30-14.30

    Læs mere

Tag uddannelsen her