Studerende finder bøger på biblioteket

Drømmer du om en uddannelse, hvor du kan gøre en forskel?

VIA Pædagoguddannelsen

Viborg

Drømmer du om at blive pædagog? Og vil du gerne læse i internationalt studiemiljø? Interesserer du dig for udeliv, sundhed eller digitalisering? Og vil du arbejde med børn, unge og voksne? Så læs til pædagog i Viborg!

Om uddannelsen til pædagog i Viborg

  • Faglig profil

    På pædagoguddannelsen i Viborg kan du vælge mellem tre forskellige specialiseringer. Du kan også tage din uddannelse over nettet. 

    Som studerende på VIA Pædagoguddannelsen i Viborg kan du vælge mellem tre forskellige specialiseringer.

    1. Dagtilbudspædagogik
    2. Skole- og fritidspædagogik
    3. Social- og specialpædagogik

    Vi lægger stor vægt på at samarbejde med kommunens og regionens pædagogiske institutioner. Det betyder, at du som studerende kommer ud og afprøver mange aktiviteter i praksis i levende pædagogiske miljøer.

    International - i Viborg

    På femte semester kan du vælge et internationalt modul, hvor du læser sammen med studerende fra hele verden. De har valgt at tage et semester i Danmark og sammen med dem kan du lære om ’Social entrepreneurship’ og ’Creative learning’. Sammen med de internationale studerende lærer du samtidig om andre kulturer og deres pædagogik.

    Du kan også tage modulet, hvis du er studerende et andet sted i VIA.

    Pædagoguddannelse på nettet

    Hvis du har brug for fleksibilitet eller bor lang fra et uddannelsessted, fx i udlandet, kan du vælge at tage pædagoguddannelsen som netuddannelse. Uddannelsen har præcis det samme indhold og omfang som den almindelige pædagoguddannelse.

    Vær opmærksom på, at praktikken foregår i Region Midtjylland.
    Læs om netuddannelsen

    Valgmoduler

    Du skal vælge et kompetenceområde som du skal arbejde indenfor på modulerne 9 og 11. Som studerende på VIA Pædagoguddannelsen har du mulighed for at vælge samtlige kompetenceområder. Så skal du bare tage modulerne et andet sted i VIA. Men du hører stadig til på dit hold i Viborg. Du kan vælge mellem følgende kompetenceområder på pædagoguddannelsen i Viborg.

    • Natur og udeliv
    • Sundhed og bevægelse
    • Digitalisering og medier
    • Kreative udtryksformer

    Læs om valgmoduler i studieordningen (pdf)

    Meritpædagoguddannelsen

    Har du arbejdet som pædagogmedhjælper eller som medarbejder på en pædagogisk arbejdsplads i mindst fem år, kan du søge om at blive optaget på meritpædagoguddannelsen. Merituddannelsen tager tre år. I Viborg udbyder vi meritpædagoguddannelsen som netuddannelse.

    Læs om meritpædagoguddannelsen

  • Studieliv

    På Pædagoguddannelsen i Viborg bliver du en del af et levende og internationalt uddannelsesmiljø på Campus Viborg. 

    Pædagoguddannelsen i Viborg deler adresse med mange forskellige uddannelser på Campus Viborg. På campus bliver du en del af et internationalt undervisnings- og studiemiljø.

    Hver dag møder du studerende, der læser noget andet end dig. Det skaber et spændende og dynamisk studiemiljø. Og optimale muligheder for at samarbejde på tværs af uddannelser.

    Du kan deltage i både fredagsbar, faglige arrangementer og fester på tværs af uddannelser.
    Læs om Campus Viborg

    Studenterhus i baghaven

    Til Campus Viborg hører et studenterhus, der ligger lige bag campus. Det er de studerende på Campus Viborg, der står for huset og er både fester, mulighed for at spille musik og deltage i andre kulturelle arrangementer.
    Mød Studenterhuset på Facebook

    Fælles arrangementer

    Midt i huset er et fællesrum med mulighed for at holde mindre koncerter, foredrag eller se en sportsbegivenhed på storskærm. Der er også lokaler til spil, musikøvelser eller gruppearbejde om faglige opgaver.
    Huset rummer også en studiecafé, hvor studerende i løbet af ugen kan mødes efter undervisning.

    Boliggaranti for studerende

    Viborg er en gammel by med atmosfære og charme. Campus Viborg er placeret på den gamle kasernes arealer midt i byen. Som studerende på VIA i Viborg, er du sikret en bolig i byen.

    Læs om boligformidling på Boligformidling UngBo

    De Studerendes Råd

    De Studerendes Råd (DSR) er en studenterpolitisk organisation, som har til formål at repræsentere og varetage de studerendes interesser af både faglig, studenterpolitisk og social karakter.

    Er du interesseret i studenterpolitisk arbejde, så er du meget velkommen i De Studerendes Råd (DSR). DSR består af repræsentanter for pædagoguddannelsens studerende.
    De Studerendes Råd fungerer som bindeled mellem de studerende og uddannelsens ledelse og består af repræsentanter fra alle årgange på skolen.

    Studieaktivitet

    På VIA Pædagoguddannelsen i Viborg møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden er en stor del af uddannelse projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

  • Kontakt

    Kontakt Pædagoguddannelsen i Viborg

    VIA Pædagoguddannelsen i Viborg
    Prinsens Allé 2
    DK-8800 Viborg

    T: +45 87 55 37 00
    E: piv@via.dk

    EAN: 5798 000 55 4702

    Optagelse

    Har du spørgsmål om optagelse, så kontakt:
    E: piv.optagelse@via.dk
    T: +45 87 55 37 00

    Åbningstider:

    Mandag til torsdag: 7.30- 15.30
    Fredag: 7.30-14.30

    Læs mere

Tag uddannelsen her