Anna Sofie Holst

Studie: Global Nutrition & Health 

Anna Sofie Holst


Jeg læser global nutrition and health, fordi jeg gerne vil arbejde med sundhed i et globalt perspektiv. Jeg har brugt et år i Indien og Nepal og har set og oplevet meget. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker – og mange forskellige idéer om, hvad sundhed er.

Det bedste ved studiet er, at vi får et godt grundlag, inden vi skal ud i praktik. Det første år handler om at få så meget viden, at vi kan komme ud og ikke bare prøve kræfter med faget, men rent faktisk arbejde med fx sundhedsformidling. Det er meget individuelt, hvad ens praktikophold indeholder, det afhænger af, hvilke aspekter i uddannelsen, man synes er spændende.

Vores sundhed er en grundlæggende ting, for at vi kan fungere i dagligdagen, og jeg synes, det er enormt spændende at se på sundhed igennem forskellige kulturer.
Jeg vil rigtig gerne arbejde i udviklingslande med sundhedsformidling i en NGO eller lignende.

Global Nutrition and Health lægger op til en international karriere, men det er ikke ensbetydende med, at man skal gå den vej. Senere vil jeg læse videre og tage en kandidat. 


Mine råd 

  • Det første år er rigtig hårdt, for man skal lære mange af de grundlæggende og vigtige fag, som godt kan være ret tunge. 
  • Det kan godt virke intimiderende, at alt er på engelsk, men der er ikke mange med engelsk som modersmål, så alle er i samme båd.

Anna Sofie deler sit studieliv på Instagram

Mød hende og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege