Julie Fallentin Nielsen

Studie: Designteknolog med speciale i fashion design

Julie Fallentin

Jeg studerer fashion design på VIA, fordi min plan er, at jeg skal have det sjovt, når jeg bliver voksen.

Der er meget praktisk arbejde på uddannelsen, og i næsten alle projekter kommer der et fysisk produkt ud af processen. Det fine ved uddannelsen er, at man har mulighed for at arbejde med ens interesser hver eneste dag.

Studiet giver mulighed for, at man kan dykke ned i de emner, som man interesserer sig mest for, når der står valgfag på skemaet.

Jeg har blandt andet haft herretøj, strik og digitalprint. Det tror jeg nok lige var det fedeste.


Jeg elsker at se ting tage form og nyder at sy og lave mønstre fra bunden. Jeg er vild med lækkert inspirationsmateriale, uoverskuelige processer og talrige skitser.

Når jeg skal koble af fra alt det kreative, arbejder jeg i H&M og slider i fitnesscenteret for at blive lige så stærk som Pippi Langstrømpe. Det giver mig ny energi til at klare pendler-togturerne fra Aarhus til Herning.

Se Julie arbejde på sit studie:

Julie læser designteknolog

Julie deler sit studieliv på Instagram

Mød hende og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege