Marie Nielsen

Studie: Pædagoguddannelsen

Marie Nielsen

Jeg læser til pædagog i VIA, hvor jeg er i gang med modul 8. Siden jeg var tre år, har jeg spillet håndbold og fodbold, og elsket alt hvor der indgår en bold og lidt konkurrence. 

Min kærlighed til sport, sundhed, og en aktiv livsstil spiller også ind på mit drømmejob - jeg skal ikke have et job, hvor jeg sidder bag et skrivebord og en computer.

Mit studie

På pædagoguddannelsen handler rigtig meget om gruppestudie og praktik. Så min største overraskelse var egentlig, hvor lidt almindelig tavleundervisning, der er. Det er helt klart til min fordel, da jeg lærer bedst ’gennem fingrene’ - og sammen med min studiegruppe.

Samtidig elsker jeg selv at bestemme, hvornår jeg vil møde. Det er sjovt at gå et sted med flere forskellige professioner, og man lærer hurtigt mange forskellige mennesker at kende.

Jeg er stolt, når jeg fortæller, at jeg studerer på VIA. Jeg synes, det er et super fedt uddannelsessted med lækre faciliteter. 

Mine drømme

Jeg har valgt at specialisere mig inden for skole/fritid, fordi jeg er sikker på, at pædagoger har noget helt specielt at byde på i den nye skolereform. Det er her jeg gerne vil sætte mit aftryk i fremtiden. 

Jeg vil gerne være med til at udbrede mere bevægelsesglæde, sundhed og selvværd hos børn og unge. Det er min helt store interesse, for børn lærer altså bare bedst, når de bevæger sig.

Marie deler sit studieliv på Instagram

Mød hende og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege