Michelle Glassow Schroll 

Studie: Designteknolog, Branding & Marketing Management

Micehlle Galssow


Mit studie 

Jeg er 22 år og er i færd med at uddanne mig inden for branding og markedsføring med særlig fokus på mode- og livsstilsbranchen. Det er ekstremt spændende, når man, som jeg, brænder for mode og interiør. 

Jeg bruger en del tid på at filme og redigere videoer, da jeg ikke kun brænder for den teoretiske side af uddannelsen, men også gerne vil have den kreative vinkel på.
Vi arbejder meget projektorienteret på studiet, hvor vi får en case, og derudfra skal udvikle et nyt koncept.
Her får vi mulighed for at være kreative - det er kun fantasien, der sætter grænsen.
Desuden skal vi udarbejde en strategi for, hvorledes vi brander og markedsfører vores koncept, så vi beviser, at vi har forståelse for både teori og praksis.

Min inspiration Den kreative verden inspirerer mig – mere end jeg troede, da jeg startede på uddannelsen. Der er altid mulighed for at udvikle og skabe noget, hvilket jeg finder meget interessant.

Der er flere forskellige specialeretninger på uddannelsen til Designteknolog, fælles for dem alle er mode-og livsstilsbranchen. 

Det er altid spændende at arbejde på tværs af linjer, så der både kommer design, markedsføring, indkøb og grafisk design indover, når det gælder projekter.

Michelle deler sit studieliv på Instagram

Mød hende og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege