Daniel Wagner

Studie: Design & Business, Purchasing Management

daniel-wagner-portraet

Jeg har valgt at uddanne mig inden for indkøb, fordi jeg har altid har haft en stor passion for økonomi og handel. Det strategiske indkøb er særligt interessant, fordi det tilbyder brede former for arbejdsrammer.

Det strategiske spil, der ligger i indkøbsfunktionens arbejdsområder og måden hvorpå, man som indkøber, har mulighed for at påvirke virksomheden i en positiv retning gennem optimering og omkostningsbesparelser, er det helt essentielle for mig. Min interesse for indkøb ligger i det strategiske, men du kan lige såvel også bruge uddannelsen inden for det kreative indkøb i eksempelvis mode og livstilsbranchen.

 

 

Jeg drømmer om at kunne motiverer og lede folk i den rigtige retning, for sammen som hold, at kunne medvirke til succes i virksomheden. 

 

 

Det sjoveste og mest motiverende ved mit studie er blandt andet undervisningsformen, som er baseret på holdundervisning. På den måde har jeg altid mulighed for sparring med både medstuderende og underviseren. 
Jeg er meget overrasket over, at der på uddannelsen er flere retninger, man kan vælge.
Jeg er overrasket over, hvordan man selv kan være med til at forme sit fremtidige job, hvad enten det er som kreativ indkøber i mode og livstilsbranchen, eller som strategisk indkøber inden for mere tekniske industrier som elektronikindustrien. På den måde er uddannelsen universel.
Jeg drømmer om en karriere som leder i en indkøbsfunktion, som prioriterer de økonomiske aspekter højt, fordi det er det der interesserer mig.  Jeg drømmer om at kunne motivere og lede folk i den rigtige retning, for sammen som hold, at kunne medvirke til succes i virksomheden. 
daniel-wagner-indkoeb

Mine råd

Et job som indkøber kan ofte betyde hårdt arbejde. Man kommer ikke sovende til tingene. Jeg taler af egen erfaring. Jeg har selv tilbragt to år sammenlagt i Indkøbsfunktioner i modekoncernen Bestseller A/S. Uddannelsen består af en bred vifte af økonomiske fag, så derfor skal man også overveje, om man kan lide at arbejde med økonomi og tal.