Mød Natascha Quach Hougaard

Studie: Design & Business

natascha-hougaard

Mit studie

Jeg læser Communication & Media Strategy, fordi jeg altid har haft stor interesse for menneskelig adfærd og ville gerne arbejde mig hen i mod en fremtid hvor samfundet og individet kan undersøges og forstås bedre. Vi arbejder inden for emner som sociologi og trendforskning, som betyder jeg har flere forskellige mulige karrierer.

Jeg har mange drømme, hvilket passer godt til mit studie, fordi man kan gå i så mange forskellige retninger.

Jeg drømmer om at arbejde med events i livsstilsbranchen, gerne i London. Jeg vil gerne arbejde med kommunikation både online og offline, da jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Desuden vil jeg også gerne have mulighed for at bruge mine kreative evner, hvilket gør events så attraktive for mig.

Jeg har boet i England over flere perioder, også gennem mit studie. Den travle buzz og inspirerede menneske, gør London til min drømme arbejdsplads.

Modebranchen kalder på kommunikation

Modeindustrien er ikke nogen grøn industri og bruger børnearbejdere for at tilfredsstille vores fast fashion behov. Og hvis det ikke kalder på hjælpen fra en kommunikationsstuderende til at udvide vores horisont og ændre vores adfærd, ved jeg ikke hvem ellers kan gøre en forskel.

 

Jeg tror på en fremtid, hvor vi er mere bevidste omkring vores valg. Det vil jeg fokusere på i mit arbejde som kommunikatør.

Jeg har altid sat rigtig stor pris på muligheden for et godt praktikforløb. Praktikken er med til at give forståelse af ens studie ude i den virkelige verden, hvor modeller og rapporter langt fra er fokus.

Jeg har valgt at tage både min praktik på designteknologen og bacheloren i udlandet, i London og Melbourne, hvor jeg er bosat pt. Ikke nok med at lære fra praktikken, så lærer man også om andre kulturer og udvikler sit professionelle engelske.

 

natascha-hougaard-vand

Mine råd

Du skal overveje, hvad du synes er mest interessant, branding eller kommunikation. De er to ligger tæt op ad hinanden, men tilgangen er fuldstændig anderledes. På CMS arbejder vi med de sociologiske tilgange og overvejer hvordan mennesket modtager budskaber.

Kommunikation er et vildt spændende område, og der vil komme mange øjneåbnere undervejs i studiet - også omkring ens egen adfærd.

Så hvis du interesserer dig for en verden med mange forskellige jobmuligheder, fra copy writer til strategi udvikler, så er CMS for dig. Vi er kreative og innovative, men også lidt nørdede med dataindsamlinger og undersøgelser af menneskelige adfærd.