Surya Nielsen

Studie: Læreruddannelsen

Mit studie

Jeg er 21 år og læser til lærer på VIA campus C i Aarhus.  Jeg besluttede mig for læreruddannelsen, da jeg altid har set lærerjobbet som et imponerende job, og altid har haft respekt for det job lærere udfører. 

Det sjoveste og mest spændende ved mit studie er de studiesociale arrangementer som udvalgene arrangerer og tilbyder til de studerende.

Min drøm 

Jeg drømmer om en dag at arbejde som lærer på en skole i udlandet. Måske er jeg en del af et samarbejdsprojekt mellem en dansk skole og en udenlandsk skole. Det, der tiltrækker mig ved at arbejde som lærer i et andet land, er kulturforskellene og muligheden for at kunne bruge min uddannelse i udlandet. 
Det inspirerer mig at hjælpe andre og være med i en proces, hvor jeg har medansvar for at få ting til at ske og fungere i fællesskab.

Mine råd til dig, der overvejer læreruddannelsen

  • Du skal kunne identificere dig selv med uddannelsen
  • Du skal have lysten til at lære fra dig
  • Du skal Være glad for at arbejde i grupper 
  • Du skal være interesseret i de mange forskellige processer og arbejdsopgaver, man som lærer bliver en del af i skolen 
     

Surya deler sit studieliv på Instagram

Mød ham og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege