Trine Vinther

Studie: Design & Business

Trine Vinther

Mit studie

Jeg er 25 år og opholder mig til dagligt på Campus C i Aarhus, hvor jeg studerer Design & Business på 5 semester. Jeg har valgt at specialisere mig inden for Communication and Media Strategy.


Jeg drømmer om at arbejde i livsstilsbranchen og være med til at udvikle nye kommunikationsstrategier for virksomheden.

Jeg har en passion for bolig- og livstilsbranchen og kan lide at være kreativ, både visuelt og tankegangsmæssigt. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have et kreativt job, hvor jeg ville have mulighed for at bruge mine hænder. 

Men som årene er gået, er jeg blevet en del klogere på mig selv, og har fundet ud af, at jeg skal være kreativ på en anden måde, - nemlig ved at tænke i udvikling og nye løsninger. Og det er lige præcis det, vi lærer på studiet.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i praktik og få prøvet kræfter med den virkelige verden. Jeg skal i praktik ved Premium People, som ligger i Aarhus. Her skal jeg agere projektleder til et sommerevent, der bliver afholdt i august. Det bliver super spændende! 

Mine råd

  • Forbered dig på, at studiet ikke er så kreativt, som de andre designuddannelser, VIA udbyder. Der er en del teoretisk og skriftligt arbejde, især på 5. semester. 

  • Vi arbejder rigtig meget i grupper og løser projektopgaver i forskellige teams, så du skal kunne lide at samarbejde tæt med andre.

  • Du skal have lyst til at komme i praktik i Danmark eller udlandet, hvor du får mulighed for at afprøve alt det, du lærer på studiet. 

Trine deler sit studieliv på Instagram

Mød hende og andre studerende på #viadk

Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege