VIA-forskerteam vækker interesse til konference

Kari Nissen, Thomas Mikkelsen og Karin Christiansen til ISONG konferencen
VIA-forskerteamet bestående af adjunkt Kari Konstantin Nissen, docent Karin Christiansen og lektor Thomas Raundahl Mikkelsen. Foto: Arkiv
En lektor, adjunkt og docent mødte stor interesse på ISONG-konferencen i USA.

Et VIA team bestående af Kari Konstantin Nissen (Adjunkt v. sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus), Thomas Raundahl Mikkelsen (Lektor v. sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro) samt Karin Christiansen (Docent, VIA Sundhed) er netop hjemvendt fra konferencen: ”ISONG: Precision Nursing: Through Research, Education and Practice” fra d.3-5 November i Reston, USA.

Gruppen bidrog til konferencen med posterpræsentationen: ”National Survey: Genetic Knowledge of Danish Nurses – Needs and Reality” samt med blitzpræsentation (Kari) og deltagelse i international paneldebat (Thomas). Deltagerne viste stor interesse for det forskningsarbejde som pt udføres vedrørende genetik og professionsuddannelse i forskningscenteret: Sundhedsteknologi og velfærdsteknologi i VIA Sundhed, VIA University College.