Kurser til flygtninge og indvandrere

Er du indvandrer eller flygtning? Så er vores forberedelseskursus måske noget for dig!

Forberedelseskurser til indvandrere og flygtninge

VIA tilbyder et 1-årigt forberedelseskursus, der forbereder indvandrere og flygtninge på at søge ind på en professionsbacheloruddannelse. Vi tilbyder de såkaldte FIF-kurser på en række af VIAs campusser i Region Midtjylland.

På alle FIF-kurserne undervises der i grundlæggende fag som danske samfundsforhold og kultur, studieforberedende aktiviteter og lignende. 

Vær opmærksom på, at du skal have permanent opholds- og arbejdstilladelse eller midlertidig opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, for at søge ind på en dansksproget videregående uddannelse i Danmark.

Du er med forberedelseskurset ikke automatisk sikret en plads på en professionsbacheloruddannelse. Du skal ansøge om optagelse via den koordinerede tilmelding (KOT). Og evt. vurderes gennem en Individuel Kompetenceafklaring (IKV), hvor forberedelseskurset vil kunne indgå i denne vurdering. 

 

Her på siden kan du:

  • Se, hvor i regionen, du kan tage et forberedelseskursus
  • Læse, om indhold og optagelse på forberedelseskurserne
  • Se, hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål
  • Se, hvad kursisterne mener om FIF-kurser

Kurserne er tilrettelagt i et samarbejde mellem VIAs uddannelser til bygningskonstruktør, lærer, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, ergoterapeut, animationsbachelor, administrationsbachelor, professionsbachelor i ernæring & sundhed, professionsbachelor i Kristendom, Kultur & Kommunikation, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut og sygeplejerske.

På hvert campus er det enkelte FIF-kursus tilrettelagt i forhold til de uddannelser, der tilbydes på netop den campus. Læs mere om de tværfaglige kurser herunder.

Har du spørgsmål om vores kurser?