To studerende med VR-briller

Vil du starte på uddannelsen til softwareingeniør til februar?

VIA Softwareingeniør

Diplomingeniør

Som softwareingeniør arbejder du med programmering og systemudvikling. Du kan specialisere dig i Internet of Things, virtual reality, datateknik eller Cross Media.

Om uddannelsen til softwareingeniør

  • Fakta

    Titel: Diplomingeniør i Softwareteknologi

    Varighed: 3,5 år

    Studiestart: August og februar

    Uddannelsesby: Horsens og Viborg (4.-7. semester)

    Undervisningssprog: Dansk

    Økonomi: Du kan søge om SU på su.dk Desuden kan du søge om SPS (Specialpædagogisk Støtte), hvis du har funktionsnedsættelse.

    Studieordning: 

    Studieordning - uddannelsesdel, efterår 2018 (pdf)

    Studieordning - fællesdel for flere uddannelser, efterår 2017 (pdf)

    Se bekendtgørelse for uddannelsen

    Studieaktivitetsmodel er på vej

    Se karakterer og statistikker for VIAs uddannelser

     

  • Optagelse

    For at blive optaget på uddannelsen til softwareingeniør skal du have en adgangsgivende eksamen. 

    VIA Softwareingeniør har studiestart både i august og februar.

    Du er garanteret en studieplads, hvis du lever op til adgangskravene. Der er frit optag på uddannelsen.

    Adgangsgivende eksamen

    Du skal have en af disse eksamener for at søge om optagelse:

    • Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
    • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (gif)
    • Højere forberedelseseksamen (hf) 
    • Højere handelseksamen (hhx) 
    • Højere teknisk eksamen (htx) 
    • Studentereksamen (stx) 
    • Studiekompetencegivende eksamen ifm. erhvervsuddannelse (eux)

    Specifikke adgangskrav 

    • Matematik (A-niveau)
    • Fysik (B-niveau) eller Geovidenskab (A-niveau)

    Alle de krævede fag skal være bestået, dvs. du skal have minimum 2,0 i gennemsnit. Gennemsnittet udregnes af alle de karakterer i faget, der fremgår på dit eksamensbevis. Kravet gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

    Mangler du et eller flere fag? Eller er der et fag, du ikke har bestået, som ligger over det krævede niveau? 

    Læs mere om adgangskrav

    Ansøgningsfrister

    Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
    Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

    Ansøgning til uddannelsen på optagelse.dk

    Når du vil søge ind på VIA Softwareingeniør på optagelse.dk, skal du vælge Diplomingeniør i Softwareteknologi med KOT-nummer 49319. 

    OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Mangler du den adgangsgivende eksamen?

    Hvis du har en erhvervsmæssig uddannelse og mangler en adgangsgivende eksamen, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

    Adgangskurset varer et år og er målrettet dig, som har en erhvervsuddannelse eller to års relevant erhvervserfaring. 

    Læs mere om VIA Adgangskursus til ingeniøruddannelserne 

    Du kan søge om merit

    Hvis du har gennemført relevante uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal du søge om at få merit (de formelle adgangskrav skal under alle omstændigheder være opfyldt).

    Har du en faglig uddannelse inden for området, kan du søge om at blive fritaget for praktikforløbet på uddannelsens femte semester.

    Kontakt vores faglige vejledere, hvis merit er aktuelt for dig

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på uddannelsen, skal du læse reglerne for ansøgning og optagelse. Det er vigtigt, da fejl i din ansøgning er dit eget ansvar, og det kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Reglerne beskriver:

    • Generelle regler og procedurer vedr. ansøgning og optagelse
    • Ansøgning gennem kvote 1 og 2
    • Ansøgning om merit
    • Ansøgning om individuel kompetencevurdering
    • Ansøgning med en udenlandsk eksamen

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse.

  • Opbygning

    Uddannelsen til softwareingeniør består af syv semestre med teoretisk og praktisk projektarbejde.

    Uddannelsen til softwareingeniør består af teori og projektarbejde inden for softwareudvikling generelt, programmering af elektronisk udstyr, realtidsprogrammering, computernetværk, Internet of Things, spildesign, webdesign, augmented reality og virtual reality, databaseteknologi, Big Data og Cloud Computing.

    Uddannelsens opbygning

    Uddannelsen består af syv semestre, der går i dybden med følgende faglige temaer:

    • Enkeltbrugersystemer
    • Client server-systemer 
    • Heterogene systemer 
    • Internet of Things eller AR/VR-spor i Viborg
    • Praktik 
    • Specialisering, valgfag og bachelorprojekt

    Du kan læse mere om indholdet i de syv semestre her

    Specialisering

    Alt efter hvilke valgfag du vælger, kan du specialisere dig inden for ét af fire spor:

    • Internet of Things
    • Cross Media
    • Augmented reality og virtual reality (AR/VR)
    • Datateknik

    Efter det tredje semester kan du vælge at overflytte til det specialiserede AR/VR-spor i Viborg og færdiggøre dine studier på Interactive Design Center (IDC) på Campus Viborg.

    Uddannelsen begynder med en studiestartsprøve

    Senest en måned efter studiestart skal du gennemføre og bestå en test for at kunne fortsætte på uddannelsen til softwareingeniør.

    Formålet med studiestartsprøven er at sortere inaktive studerende fra uddannelsen. 

    Kurser

    Se kursuskataloget VIA ICT Engineering

    Information om computerkrav

    På uddannelsen er der nogle særlige specifikationer til din computer.

    Læs om computerkrav for studiestart (pdf)

  • Praktik

    I praktikken får du en forsmag på arbejdslivet som softwareingeniør.

    Et praktikophold er en god måde at få erhvervserfaring på. Du får prøvet din undervisning af på virkelige arbejdsopgaver. Det giver dig værdifulde kompetencer.

    Du får kendskab til, hvad din professionelle fremtid indebærer, mens du stadig forbereder dig på den. Og du får gode kontakter med arbejdsgivere inden for din studieretning. 

    Hvor kan du tage din praktik?

    Din praktik kan være i en virksomhed efter eget valg i Danmark eller i udlandet. 

    Varighed 

    Praktikopholdet skal være mindst 20 ugers fuldtidsarbejde.

  • Job & karriere

    Softwareingeniøren arbejder typisk med programmering, systemudvikling eller rådgivning om it-systemer.

    Som softwareingeniør kan du arbejde med programmering, computerteknologi, netværkssystemer og systemudvikling. Du kan desuden finde job, hvor du beskæftiger dig med udvikling af eller rådgivning om it-systemer i samarbejde med programmører og dataloger.

    Hjælp til din fremtidige karriere

    På Campus Horsens har vi et karrierecenter, Career Service Centre, som kan hjælpe dig med overgangen fra at være studerende til at blive en del af arbejdslivet. 

    Karrierecentret tilbyder rådgivning om at finde studiejob, praktik eller fuldtidsjob. De kan også rådgive dig om, hvordan man skriver et CV og ansøgninger, og så arrangerer de blandt andet Company Dating, hvor studerende og virksomheder møder hinanden på en uformel måde.

    Læs mere om Career Service Centre

    Videregående uddannelse

    Når du er færdiguddannet som softwareingeniør, kan du læse videre på en kandidatuddannelse til civilingeniør. Eller du kan søge ind på en masteruddannelse i Danmark eller udlandet. 

     

  • Internationale muligheder

    Et studieophold i udlandet giver globalt perspektiv på din uddannelse.

    Vi opmuntrer vores studerende til at studere i udlandet, og vi tager gerne imod udenlandske studerende fra vores samarbejdsinstitutioner. 

    VIA har samarbejdsaftaler med ca. 200 institutioner i 33 lande i Europa og resten af verden. Du har derfor mange muligheder for at tage et semester på én af vores samarbejdsinstitutioner i et andet land. 

    Du kan også tage din praktik i en international virksomhed i en andel del af verden.

    Et studieophold giver dig mulighed for at opleve en anden kultur. Det moderne erhvervsliv er en global markedsplads, og et udlandsophold kan være et aktiv for dit CV.

  • Kontakt

    Kontakt os, hvis du har spørgsmål.

    Har du spørgsmål om optagelse
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Softwareingeniør
    Campus Horsens
    Chr. M. Østergaards Vej 4
    DK - 8700 Horsens

    T: +45 87 55 40 00.
    E: horsens@via.dk 

    Åbningstider

    Telefonerne er åbne:
    Mandag - torsdag kl. 07:45 – 15:30
    Fredag kl. 07:45 – 14:30

    Find vej