Artikel

Hjemmeplejen samskaber også

To lederkolleger fra hjemmeplejen i Silkeborg har undersøgt, hvordan en hjemmepleje bidrager til at føre kommunens strategiske mål om samskabelse mellem fagprofessionelle, borgere, frivillige og foreninger ud i livet. Det førte nogle nye erkendelser med sig.

Personer taler sammen

I mange kommuner findes der politikker om samskabelse – altså krav om at udvikle løsninger og services gennem samskabelse mellem fagprofessionelle, borgere, frivillige og foreninger. For to ledere fra en hjemmepleje i Silkeborg satte kommunens strategipapir om samskabelse gang i en undersøgelse af samskabelse i praksis.

Det skete i forbindelse med et efteruddannelsesforløb hos VIA University College, hvor fokus var på at lære nyt inden for ledelse ved at gøre og reflektere erfaringer med at lede samskabelsesprocesser i praksis.

Hurtigt fandt de to ledere fra hjemmeplejen ud af, at der i kommunens overordnede strategipapir ikke var konkrete eksempler eller værktøjer, der kunne bruges til samskabelse i hjemmeplejen. Altså måtte de selv finde ud af at komme i gang.

Skal navigere i spændingsfelt mellem samskabelse og lovkrav

Undersøgelsen viste imidlertid, at samskabelse handler om mere end at udarbejde et nyt værktøj eller en ny arbejdsform. Særligt blev det tydeligt, at det var nødvendigt at kunne navigere i spændingsfeltet mellem det frie rum, som samskabelse fordrer, og at sikre samme serviceniveau til alle borgere, som Serviceloven kræver. Udfordringen var – og er – at samskabte ideer må koordineres med konsulenter og andre hjemmeplejegrupper, så borgere får de samme tilbud, uanset hvilke behov de har, og hvor de bor i kommunen.

Et eksempel var det patientsikkerhedsrettede program ’I sikre hænder’, hvor der ikke pr. automatik er tænkt samskabelse ind. Men som den ene leder fra hjemmeplejen i Silkeborg Kommune siger, så må ”man vel sige, at når kommunen har skrevet samskabelse ind i sit strategiske papir som et mindset, så ligger der jo en opgave i at få det integrereret i alt, hvad vi skal arbejde med”.

De fagprofessionelle er skrevet ind i programmet ’I sikre hænder’ som eksperter eksempelvis i forbindelse med sårpleje og medicingivning. For at integrere samskabelse i programmet vil det altså være nødvendigt at kunne håndtere spændingsfeltet mellem den faglighed, der ligger til grund for sårpleje og medicingivning, og den overordnede strategi om samskabelse som paraply for alle indsatser i hjemmeplejen.

Emner skal undersøges, og samskabelse skal koordineres

Som det fremgår, kræver samskabelse omtanke. Men også undersøgelse. For hvilke problemer er reelle, og hvilke vil der kunne samskabes hensigtsmæssigt om?

Handler det eksempelvis om urinvejsinfektioner, må der først indsamles data, så det kan konstateres, om tiden og arbejdsgangene fra symptomer, til borgeren er i behandling, er et reelt problem. På den baggrund vil det vise sig, hvilke strategier for handling, der vil kunne komme på tale.

Måske viser det sig, at det kan være en god idé at samskabe med frivillige om at køre urinprøver til lægen og hente medicin på apoteket, og dén samskabelse skal jo så designes, så borgerne får lige muligheder for at komme i hurtig behandling uanset, hvilket lokalområde de hører til. Derfor skal sådanne ideer omkring kvalitetsudvalget i hjemmeplejesektionen, så det sikres, at et program, der skal give borgerne en sikker behandling, ikke bliver til ulige behandling af borgere. Det duer altså ikke, at en lokal leder tager telefonen og ringer til den frivillige organisation og spørger, ”hvad vil I sige til at hjælpe en borger og køre en urinprøve til lægen for hende?”.

Der er masser af upåagtet samskabelse i hjemmeplejen

Samskabelse forbindes ofte med store borgermøder eller nye tværfaglige fora. Samskabelse kan derfor godt synes langt fra hverdagen i en hjemmepleje. En hverdag som langt hen ad vejen er meget mekanisk med tjeklister og personale, der har bestemte opgaver, som skal udføres på tid.

På et personalemøde, hvor samskabelse i en hjemmeplejes hverdag i Silkeborg Kommune blev undersøgt, og de to lederkolleger faciliterede en kreativ workshop, kom der imidlertid også et andet billede frem.

I hjemmeplejen opleves det jævnligt, at nye borgere og deres pårørende ikke kan finde ud af, hvem de skal have fat i, og de siger, at ”alle siger, det er en anden”.

Virkeligheden er, at Servicelovens krav om mad, personlig pleje, rengøring osv. er, hvad en hjemmepleje får afregning for, og hvad der skal ansættes personale til. Koblet til det ligger der en helt masse andre opgaver, som eksempelvis terapeuter og koordinatorer er ansat til at varetage.

Men den daglige opgave, der er knyttet til borgerens hverdagsliv, ligger i hjemmeplejen. Det er hjemmeplejepersonalet, der på det lange seje træk kender borgeren. Det var derfor også helt naturligt for hjemmeplejepersonalet fra Silkeborg Kommune at stille sig som et bindeled mellem andre aktører og borgeren, da de byggede samskabelse i Lego på et personalemøde.

Lego-byggeriet illustrerede tydeligt, at der også er upåagtet samskabelse i en hjemmepleje. Det er nemlig ofte SOSU-hjælperen, som kommer hjemme hos borgeren, der først bliver bekendt med, at en borgers funktionsniveau ændres, eller at der er sammenfald i en borgers aftaler. Det er derfor også ofte SOSU-hjælperen, der tager telefonen og koordinerer aftaler mellem forskellige parter. På den måde deltager borgeren selv i at skabe sammenhæng i sit hverdagsliv og medvirker til, hvordan personaleressourcerne i sundhedssystemet udnyttes. Dette sker i naturlig forlængelse af, at det også er hjælperne, der assisterer borgeren med at læse post. Men det sker i al ubemærkethed, da koordinering omkring borgeren ikke er SOSU-hjælpernes ansvarsområde.

Refleksiv dialog satte borgerne i centrum på ny måde

Det var en god oplevelse for de 40 ansatte, da de på et personalemøde i den pågældende hjemmepleje i Silkeborg Kommune fik lejlighed til at vise og drøfte, hvordan deres arbejde gør en forskel for borgeren. Det gav mening at se og høre om hinandens tanker og erfaringer.

Men der kom også en ny problemstilling frem, da en gruppe tog en legoklods og klippede en lille papirring, som blev sat rundt om ”den frivillige”. Det var nemlig en aktør, som i dagligdagen voldte kvaler at inddrage på grund af tavshedspligten.

Problemet fik de to ledere på banen i den nye rolle som faciliterende læringspartnere/playmakere. De greb problematikken som en anledning til at sætte en refleksiv dialog i gang. Hvad ville der ske, hvis man snakkede med borgeren om, hvad den frivillige måtte blive involveret i, og hvilke aftaler der kunne laves? Forslag om at sætte borgeren i centrum for egne beslutninger, eventuelt i samspil med pårørende, blev det nye, som skulle afprøves og drøftes efterfølgende.

Ledelsen vendte bøtten – og personalet blev mere engageret

Den læringsmetode, der ofte vælges inden for ledelse, er ifølge den ene leder fra hjemmeplejen i Silkeborg, at ”jeg står og forklarer et eller andet, og så sidder personalet og lytter. Men når jeg så kigger på dem, der er ansat, så er det jo typisk ikke folk, der har været vildt begejstrede for at gå i skole”. Derfor gav det en anden mening for personalet at få deres viden sat i spil på et personalemøde. Det gav en ny erfaringsbaseret erkendelse om, hvordan udvikling af offentlig ledelse kan ske gennem at øve sig i at udøve en faciliterende ledelsestilgang og efterfølgende analysere processerne med sin lederkollega.

Workshop-metoden fik personalets faglige viden og viden fra borgernes hverdag i spil, og det blev en ledelsesmæssig øjenåbner.

Egentlig var tanken, at det samskabelsesinitiativ, der skulle tages, var at få udarbejdet en tjekliste til borger- og pårørendesamtaler, som der så kunne undervises i at anvende efterfølgende. Men set i lyset af den nye erkendelse ville det blot have været endnu et mekanisk tiltag uden blik for, hvad der var behov for i praksis. Ved at vende bøtten om blev det synligt, at personalet bruger forskellige videnformer og tumler med problematikker knyttet til borgerens hverdag. Som en medarbejder sagde, ”man kan ikke putte tingene ind i kasser. Vi møder jo dagligt borgerne og får mange fortællinger. Det er nogle andre sanser, vi bruger derude”.

Når man forstår læring som erfaringsbaseret, er der tale om en undersøgende cyklisk læringsproces, hvor problematiske situationer undersøges, nye handlinger designes og afprøves for dernæst at blive evalueret og analyseret, så der opnås en dybere forståelse af den problematiske situation. At forstå læring i det lys kan både bruges til at undersøge og lægge planer for samskabelse koblet til patientsikkerhed, til at få den upåagtede samskabelse i hverdagen frem i lyset og til at få forskellige videnformer sat i spil.

At kunne facilitere og forstå potentialet i den erfaringsbaserede læring kræver imidlertid både teoretisk og metodisk inspiration. Hvis hertil lægges, at det kræver øvelse og gentagelse, vil man kunne tale om, at der i playmakerledelse og samskabelse ligger et stort potentiale af værdi for både kerneopgaven og arbejdsmiljøet. Det er nemlig ikke det mekaniske i hjemmeplejen, som giver de 40 ansatte i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune arbejdsglæde og mening. Det er at dele og berige hinandens erfaringer, hvad enten det er blandt kolleger, hos borgeren eller som bindeleddet herimellem.

Om Inger Marie Larsen-Nielsen

Inger Marie Larsen-Nielsen er lektor på VIA University College. Inger er professionsuddannet med ledererfaring inden for daginstitutionsområdet og har en cand. pæd. i pædagogisk sociologi. Med sin baggrund og 9 års erfaring med undervisning på Diplomuddannelsen i Ledelse, har hun udviklet et nyt aktionsforskningsbaseret transformativt uddannelsesdesign (AT) som kobler uddannelse, forskning og praksis. Det er et uddannelsesdesign, som kan bruges til at skabe værdi og sætte læring i spil organisatorisk.

Mere inspiration

Se flere
Få mod til at lede - Peter Jespersen

Video

Ny leder: vil du have modet til at lede?

En uddannelse for nye ledere giver dig mod til at lede og at tackle de udfordringer, du står overfor som ny leder. Peter forklarer hvordan.

Gå til siden
Samskabelse og modskabelse

Artikel

Der er brug for modskabelse i samskabelsesbølgen

I samskabelsesbølgen er der en forventning om, at man bidrager positivt. Men er det altid den rigtige tilgang?

Gå til siden

Kontakt

Inger Marie Larsen-Nielsen