Artikel

Hvordan knækker vi sammen den sociale arv?

Har du et bankende socialt hjerte og en lyst til at skabe grobund for mønsterbrydere? Du er heldigvis ikke alene. For på trods af flere års politisk fokus og mange initiativer er udsatte børn stadigvæk lige så udsatte som for 10 år siden. Men hvad skal der til, for at ændre denne statistik, og skabe flere mønstrebrydere som Lisbeth Zornig? Artiklen giver bud på de tre vigtigste indsatsområder, der er afgørende, hvis vi skal bryde den sociale arv. 

Hvad er social arv?

Er børn bundet til den sociale arv? Den svenske psykiater Gustav Johnson er ophavsmand til begrebet om ”den sociale arv”. Hans teori var oprindeligt, at sociale problemer arves fra forældre til børn. Ligesom du kan arve din mors røde hår eller din fars blå øjne, kan du altså også arve din mors misbrug eller din fars kriminelle løbebane.

I dag forstår de fleste forskere den sociale arv mere nuanceret. Forskning viser nemlig, at de fleste børn ikke arver deres forældres problemer direkte, og at de fleste børn er mere modstandsdygtige, end vi tror.

Hvis Antons far er alkoholiker, bliver Anton altså højst sandsynlig ikke alkoholiker. I stedet øger denne præmis risikoen for, at Anton kommer i mistrivsel. Men, hvis Anton har en tryg relation til sin mor eller sin dagplejer, øges hans chancer samtidig for trivsel – på trods af hans fars misbrug. Samtidig viser forskning, at det store flertal af børn, der udviser problemadfærd, vokser op med forældre uden sociale problemer.

Social arv skal altså forstås i lyset af en myriade af risiko-og beskyttende faktorer, der opererer over tid. En vigtig opgave som professionel er derfor, at have viden om centrale risiko- og beskyttende faktorer. Her kommer vores bud på tre beskyttende faktorer, som vi tror kan bidrage til at knække den sociale arv.

Børn efterligner pædagog, der peger på sin egen næse

3 vigtige indsatsområder hvis den sociale arv skal knækkes:

1. En tidlig indsats

Forskere har længe påpeget, at det er afgørende at få sat ind med målrettede indsatser allerede i børnenes allerførste år. For i denne periode af livet er hjernens plasticitet langt størst, og man taler om, at der er et ”Window of opportunity” med særlig stor mulighed for at påvirke barnets udvikling i en positiv retning.

En nyere undersøgelse viser, at 20 pct. af danske børn allerede ved 3-årsalderen kan placeres i risikogruppen for en læringsulighed, som er meget svær at rette op på senere i livet. Da mange små børn bruger størstedelen af deres vågne timer i daginstitutioner, må vi styrke daginstitutionsområdet, for at knække den sociale arv.

Her er kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Ligeledes er gode læringsmiljøer en vigtig beskyttende faktor. Derfor er det vigtigt, at børn i udsatte positioner får oplevelse af, at kunne mestre vokseninitierede lege og aktiviteter, at blive mødt af positive forventninger samt at være en betydningsfuld del af børnefællesskabet.

2. Samarbejde på tværs

Det enkelte barns udvikling og trivsel er en kompleks størrelse. Barnet bevæger sig dagligt i mange forskellige kontekster, og på samme tid sker der mange overgange i de første år af barnets liv: fra fødsel til opstart i dagpleje/vuggestue og senere overgang til børnehave.

Det er afgørende at samarbejde på tværs, hvis vi skal sikre trygge overgange, at problematikker opspores i tide og at de rigtige tiltag bliver søsat. Det er lettere sagt end gjort, og her mangler forskning på området. Desuden glemmer vi at undersøge, hvordan det tværprofessionelle samarbejde opleves af børn og forældre.

Et centralt spørgsmål er derfor, hvordan vi skaber tværprofessionelle processer, hvor man beriger hinanden og faktisk skaber mer-viden, til gavn for familierne? Forskere inden for feltet peger på, at der er et uudnyttet potentiale i arbejde med at skabe systematisk arbejdende tværprofessionelle praksisformer. Derfor er der behov for at nytænke tværprofessionelt samarbejde omkring udsatte børn og familier, sådan at nye tværprofessionelle samarbejder opstår, og at nye praksisformer udvikles, som passer til den konkrete organisation og målgruppe.

3. Forældresamarbejde

Forældres positive engagement i deres børn er centralt for at bryde den sociale arv. Forskning viser, at børns kognitive og non-kognitive evner bliver direkte påvirket af forældres grad af investering i børnene i form af nærvær og opmærksomhed. Ja faktisk viser studier, at der er en direkte sammenhæng mellem barnets læsefærdigheder og forældreinvestering.

Forældres investering i deres børn har derfor stor betydning for, hvordan barnet kommer til at klare sig i skolen, og senere på jobmarkedet. Forældre med mange ressourcer har en tendens til at investere mere i deres børn sammenlignet med forældre med færre ressourcer, selvom begge grupper nærer håb og drømme for deres børn.

Men er vi som fagpersoner dygtige nok, til at støtte op omkring forældre, der befinder sig i udsatte positioner, og oplever vanskeligheder med at drage den nødvendige omsorg og stimulering af deres børn? En rapport fra Egmont Fonden har undersøgt dette, og desværre viser den, at mange dagplejere og vuggestuepædagoger oplever, at udfordringer i forældresamarbejdet er en af de vigtigste barriere for at støtte udsatte børn. Dette kalder på et øget fokus på klæde pædagogisk personale fagligt på til at støtte op omkring forældre i en udsat position. En anden vej til at støtte forældrene i deres rolle er via forældretræningsprogrammer.

Litteratur og kilder

  1. Morten Ejrnæs m.fl.(2004): ‘Social arv, social opdrift’, Akademisk Forlag
  2. Niels Ploug (2017) m.fl: Social arv og social ulighed. Hans Reitzels Forlag
  3. Egmont. Rapporten 2016
  4. Master for en styrket pædagogisk læreplan (pdf)
  5. Anne Marie , Villumsen 2016 Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn: En studiebog. Lund, J. H. (red.). 1 udg. Aarhus: Turbine Forlaget, s. 17-38 22 s. 1 Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi
  6. Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge: et kort over landskabet af forskningsbaseret viden Anne Marie , Villumsen, Jakobsen, Ida Skytte, Jens H, Lund & Viskum, Ulla 2015 I : Nationalt videncenter om børn og unge. 35 s. Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftsartikel

Mere inspiration

Se flere
Artikel: forældresamarbejde - skab sammenhæng mellem dagtilbud og hjem

Artikel

Forældresamarbejde - Skab sammenhæng mellem dagtilbud og hjem

Bliv klogere på forældresamarbejdet, og hvordan vi skaber sammenhæng mellem dagtilbud og hjem.

Gå til siden
Børn der leger

Artikel

Hvad er inklusion? Og hvordan skal vi arbejde med det?

Bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at arbejde med inklusion, og hvordan vi skal arbejde med det.

Gå til siden