Video

Projektleder - kend dit team

Lektor Niels Hannemose skitserer i denne video, de tre ting, du som projektleder skal være opmærksom på, når du skal motivere dine projektmedarbejdere – personprofiler, teamprofil og samspillet i projektets tre faser.

 

Dette er en gengivelse af det, Niels taler om i videoen.

Som projektleder er der tre ting, du skal være opmærksom på, for bedst muligt at kunne arbejde med at motivere dine projektmedarbejdere.

For det første skal du have kendskab til dine projektmedarbejdere som mennesker. Det handler altså om at kende deres personprofil. Vi ved nemlig, at forskellige personprofiler motiveres af forskellige ting - nogle motiveres og stimuleres af kontrol og styring, andre af anerkendelse og accept. Nogle trigger mere på stabilitet og uforanderlighed og andre mere på kvalitet.

Den anden ting er, at når mennesker går ind i en gruppe eller i et team, så skal du være opmærksom på deres team- eller gruppeprofil. Denne kan du kortlægge ved at se på, hvad er det for en type adfærd de forskellige projektmedarbejdere bærer med ind i din gruppe.

For det tredje skal du være opmærksom på, at alle mennesker performer eller arbejder forskelligt i forhold til projektets faser. Vi ved, at der i ethvert projekt er en opstartsfase, drift og vedligehold, hvorefter vi slutter af med evaluering og afslutning. Nogle mennesker arbejder mere motiveret og engageret i den første fase, nogle i den anden og andre i den tredje fase.

Om Niels Hannemose

Cand.phil. Niels Hannemose er lektor på VIA University College og underviser i ledelse og kommunikation på Diplomuddannelsen i Projektledelse. Niels har mange års erfaring som konsulent i at udvikle organisationer inden for ledelse, kommunikation og samarbejde. Han er en erfaren proceskonsulent især i industri- og fremstillingsvirksomheder, hvor han gennem mere end 10 år har trænet og coachet ledere og specialister. Niels har desuden international forskningserfaring som projektleder på større paneuropæiske projekter vedr. udvikling af faciliteret arbejdsbaseret læring i mindre og mellemstore virksomheder.

Mere inspiration

Se flere
Agil projektledelse med scrum

Video

Vil du have succes med agil projektledelse?

En uddannelse i Scrum hjælper dig på vej. Lars forklarer hvordan.

Gå til siden
Sådan bliver du en dygtig Scrum Master

Artikel

Sådan bliver du en dygtig Scrum Master

Læs hvad der er afgørende, når du skal være Scrum Master og drive agil projektledelse.

Gå til siden

Kontakt

Niels Hannemose