Video

Sådan arbejder du struktureret med innovationsprocesser

Ønsker du at arbejde mere struktureret med innovation, kan du gøre brug af et simpelt værktøj – en 4 faset innovationsprocesmodel. Læs mere om modellens fire faser herunder eller se videoen.

Innovationsprocesmodellen er med inspiration fra Tidd and Bessant: Managing innovation

Fase 1

I fase et handler det om at forstå det behov, der er for innovation. Det vil sige - hvad er det, vi skal innovere på? Hvorfor skal vi innovere på det? Og i hvilken retning skal vi potentielt gå? For nærmere afklaring handler det om at snakke med kunder og med medarbejdere/kolleger og finde ud af, om der reelt er et behov for det, vi skal til at innovere på eller ej.

Er behovet der ikke, skal vi gå en anden retning. Hvis der er det, får vi det valideret og kvalificeret i form af et innovationsspørgsmål, som kan tages videre i processen.

Fase 2

I fase to skal vi skabe så mange ideer som muligt til løsning af vores udfordring, der blev defineret i fase et. Dette er en forholdsvis divergent – det vil sige kreativ proces, hvor vi skal finde så mange løsninger som muligt til selve udfordringen. Efterfølgende skal vi have samlet op på dem og have dem sammenfattet i nogle forslag.

Fase 3

Fase tre er udviklingsfasen. Nu er vi nået til, at skulle prioritere imellem de forskellige forslag, vi fik sammenfattet i fase to. Herigennem skulle vi gerne nå frem til at have den eller de bedst mulige lovende tilgange til den endelige løsning, som vi skal arbejde videre ud fra.

Nu beskriver vi dem som koncepter og får dem testet. Vi laver fx nogle mockups, som vi tester ude i markedet – internt eller eksternt - for herigennem at få svar på, om det nu er den rigtige vej at gå. Hvis det ikke er det, tager vi et tilbageløb og prøver at videreudvikle på ideerne gennem en ny idefase.

Fase 4

Viser ideerne og koncepterne sig at være gode nok, går vi videre til fase fire, som handler om, at implementere dem. Her får vi lavet handleplaner på det og tager det typisk over en organisationens egen projektmodel, så vi dermed har en lineær implementeringsmodel for vores endelige prototype.

Det her var en meget kort præsentation af, hvordan du kan arbejde struktureret med innovationsprocesser. Der findes værktøjer og modeller i et hav af udformninger til denne proces, men modellen beskrevet her plejer oftest at virke, fordi den er simpel - der er fire faser, du skal forholde dig til, og så handler det bare at udvælge den eller de bedst mulige værktøjer til hver enkelte fase.

Om Thorsten Høegsberg

Cand.scient. Thorsten Høegsberg er lektor, proceskonsulent og projektleder på VIA University College og underviser i innovation og facilitering på Diplomuddannelsen i Projektledelse. Thorsten har flere års erfaring som både intern og ekstern proces- og innovationskonsulent hos såvel offentlige som private virksomheder inden for både videns-, produktions- og kulturfeltet. Thorsten har desuden international projektledererfaring fra forskellige EU projekter – senest Interreg projektet Create Converge.

Mere inspiration

Se flere
Tre personer ser på en computerskærm

Artikel

Digitalisering smelter det organisatoriske isbjerg

Vi er begyndt at kunne måle organisationskulturen. Læs hvilken betydning det har for din organisation og dig som leder.

Gå til siden
Kvinde kigger

Artikel

Hjemmeplejen samskaber også

Hvordan bidrager en hjemmepleje til at føre kommunens strategiske mål om samskabelse ud i livet?

Gå til siden

Kontakt

Thorsten Høegsberg