Kursus

Metodekursus i bostøttemetoden CTI

​Ønsker du at styrke din socialfaglige indsats med borgere, der befinder sig i en kritisk overgang, fx fra en hjemløshedssituation til egen bolig, så kan den specialiserede bostøttemetode CTI være relevant for dig. CTI-metoden er en intensiv, tidsafgrænset og fokuseret indsats, der gennemføres af en CTI-medarbejder. Indsatsen er opdelt i tre faser, der i udgangspunktet strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Intensiteten er stor i begyndelsen af forløbet for så at aftage i takt med, at opgaver og ansvar overdrages til borger og netværk. 

Sted

Roskilde

Pris

0.00 kr.

Dato

08.09.2020 - 14.12.2020

Ansøgningsfrist

25.08.2020

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

0.00 kr.

Dato

08.12.2020 - 08.06.2021

Ansøgningsfrist

24.10.2020

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Roskilde

Pris

0.00 kr.

Dato

09.02.2021 - 24.08.2021

Ansøgningsfrist

26.12.2020

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

0.00 kr.

Dato

22.06.2021 - 07.12.2021

Ansøgningsfrist

08.05.2021

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Kursus

Om kurset

  • Kurset giver dig:

    • viden om, hvad det indebærer at arbejde evidensbaseret
    • en fælles forståelse af CTI-metoden, dens formål og den koordinerende rolle i metoden
    • indsigt i CTI, som bygger på principper såsom recovery og empowerment, der har fokus på at understøtte borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte
    • de nødvendige kompetencer til at arbejde metodestringent og anvende CTI-metoden i praksis.
  • ​I arbejder med: 

    • indføring i Housing First strategien og dens principper
    • grundig indføring i perspektiverne bag CTI-metoden som evidensbaseret metode samt kerneelementer og faser, målgruppeperspektiver til CTI-metoden (med afsæt i eksisterende viden fra forskning og evalueringer)
    • borgerinddragelse, herunder med fokus på recovery og empowerment som bærende perspektiver for en rehabiliterende indsats i hjemløseindsatsen
    • case management, processtyring og relationel koordinering af sociale netværksløsninger
    • dilemmaer i arbejdet med CTI som bostøttemetode i relation til kendt praksis
    • rolle- og positionsskifte for CTI-medarbejderen, relationsarbejde i en ny kontekst, at arbejde metodestringent og organisering af arbejdsopgaver
    • inspiration til andre understøttende metoder / redskaber i forhold til at anvende CTI-metoden som ramme for indsatsen
    • hvordan motiverende samtaler og traumeinformerede tilgange kan medtænkes i en CTI-praksis rettet mod borger i hjemløshed.
  • Kurset er relevant for fagpersoner på hjemløshedsområdet, der skal arbejde som CTI-medarbejder. Det kan fx være kommunale bostøttemedarbejdere efter servicelovens § 85 eller medarbejdere fra § 110-boformer, som skal arbejde med CTI-metoden som efterforsorg efter § 110, samt medarbejdere der arbejder med efterværn efter servicelovens §76. 

    Det anbefales, at ledere til medarbejdere, der arbejder med CTI-metoden, også deltager på metodekurset for at sikre sammenhæng mellem metodelæring og praksis.

    Bemærk: Det er et krav, at relevante ledere deltager på ledermodul, såfremt kommunen har deltagere på et af metodekurserne i Kursuskataloget.

    Deltagelse på et metodekursus kræver, at kommunen eller boformen har en forudgående samarbejdsaftale med Socialstyrelsen eller anmoder herom i forbindelse med ansøgning om deltagelse på metodekursus. En samarbejdsaftale fås gennem direkte kontakt til Socialstyrelsens rådgivningsfunktion via kursuskatalog@socialstyrelsen.dk.

    En samarbejdsaftale er en aftale med Socialstyrelsen om rådgivning, implementeringsstøtte og kompetenceudvikling til kommuner eller §110 boformer på hjemløshedsområdet. Rådgivningen er henvendt til jer, der ønsker at udvikle indsatsen for borgere i hjemløshed ved at arbejde ud fra Housing First-princippet og de evidensbaserede bostøttemetoder CTI eller ICM samt metodekurserne Traumer og hjemløshed, Familiemægling og Samarbejdsmodellen.

    Vil din kommune indgå samarbejdsaftale med Socialstyrelsen? Læs mere om samarbejdsaftale med Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløshedsområdet her.

  • Undervisningsformen vil være en vekselvirkning mellem underviseroplæg, refleksioner og træning. Der lægges på metodekurset særligt vægt på træningsdelen, og at du sammen med dine kommunale kollegaer afprøver konkrete arbejdsgange i jeres daglige praksis og som følges op på ved metodeopfølgningsseminar ca. 6 mdr. efter.

    CTI-forløbet strækker sig over en samlet periode på ni måneder og er opdelt i tre lige lange faser.

Kontakt

kikl480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

chvl480x4802019.jpg

Faglig kontakt