Metoder i socialt arbejde på børnehandicapområdet

​Mangler du viden om psykiske og fysiske funktionsnedsættelser hos børn og unge? Vil du gerne blive bedre til at arbejde inddragende, tværgående og koordinerende? Få viden og konkrete metoder til at kvalificere dit arbejde med målgruppen.

Sted

Aarhus

Pris

13000 kr.

Dato

07.10.2024 - 28.02.2025

Ansøgningsfrist

02.09.2024

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Modul
  • Eksamensform
    Skriftlig opgave og mundtlig eksamen
  • ECTS
    10
  • Modulkategori
    Valgmodul
  • Indgår i
    Den sociale diplomuddannelse

Om modulet

  • På dette modul får du et skarpt blik for hvordan man kan forstå børn og unge med handicap og hvordan du inddrager barnets perspektiv i dit arbejde. Samtidig styrkes du i, at arbejde tværprofessionelt og tværsektorielt og får konkrete metoder til at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familie - samt andre betydningsfulde aktører.

    Forløbet vil:

    • Styrke din forståelse af barnet og den unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - med fokus på sammenhæng
    • Skærpe dit arbejde med barnets og den unges perspektiv
    • Give dig teoretiske og metodiske værktøjer til at arbejde tværprofessionelt og inddrage betydningsfulde aktører i barnets, den unges og familiens liv
  • Du får skærpet din viden om metoder til forebyggelse, udredning, inddragelse og intervention i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier og netværk.

    Du bliver klædt på til, at udvælge og anvende udvalgte metoder i din praksis.

    Du arbejder bl.a. med:

    • At udvælge og anvende relevante metoder til konkrete problemstillinger i din praksis
    • Din rolle som koordinerende på tværs af professioner og sektorer
    • Sammenhænge og overgange mellem børnehandicap og andre områder
    • Dialogværktøjer til at samarbejde med børn og unge samt deres familier
    • At inddrage barnet og den unges stemme i dit arbejde – og i samarbejdet med andre aktører
  • Modulet er særligt relevant for dig, der arbejder som socialrådgiver, ergoterapeut, pædagog eller
    vejleder med børn og unge med funktionsnedsættelser indenfor den sociale og i den pædagogiske sektor samt på hospitaler.

  • ​Du vil opleve et godt samspil mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion, hvor du aktivt får mulighed for at inddrage eksempler fra din hverdag.

    Dine erfaringer fra dit arbejdsliv bliver inddraget, og vi sætter dine erfaringerne i spil i forhold til de andre deltagere.

    Undervisningen har således fokus på at være praktisk anvendelig – det giver dig reel mulighed for at tilegne dig nye handlemuligheder i forhold til at udvikle din socialfaglige praksis i relation til børn og unge på handicapområdet.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her.​​

    Tilskud til modulet

    Du kan måske søge tilskud til modulet gennem Socialstyrelsen. Læs mere om dine muligheder for uddannelsesstøtte.

Kontakt

hebn480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

480x480-Maria-Bülow-(marb)-09-22.jpg

Faglig kontakt