Modulet er for dig, der gerne vil arbejde med mennesker med psykiske vanskeligheder ud fra en Peer-faglighed.
For at kunne få et arbejde som Peer-fagperson i psykiatrien skal man have personlig erfaring med psykiske vanskeligheder og recovery. Man har typisk været indlagt på et psykiatrisk afsnit eller været i ambulant behandling ved et psykiatrisk hospital (hos distrikts- eller lokalpsykiatrien). Det kan også være man har modtaget social støtte fra en kommune (bostøtte, botilbud, dagtilbud m.v.).
Herudover skal man have et ønske om at bruge sine egne erfaringer til at støtte andre i at komme sig fra deres psykiske vanskeligheder.
Hvis du vil vide mere og måske i dialog med andre om Peer-arbejdet er noget for dig, kan du læse mere, og kontakte Peer netværket her.
På forløbet arbejdes der ud fra en forudsætning om, at du ønsker eller allerede har Peer-arbejde. For at få mest ud af forløbet vil det være hensigtsmæssigt, at du har mulighed for at kunne eksperimentere med Peer-faglighed.
Du kan eksempelvis være uddannet social- og sundhedsassistent, håndværker eller have en helt anden baggrund. Du kan godt være på en form for forsørgelse, der er forenelig med deltagelse i modulet – dvs. skal aftale med evt. sagsbehandler, at modulet kan indgå i dit forløb.