Organisatorisk kompetenceudvikling inden for voksne i udsatte positioner

Arbejder I med voksne, der befinder sig i udkanten af samfundet og de sociale fællesskaber? Oplever I, at borgernes situationer er komplekse og sammensatte – og at der stilles stigende krav til faglighed, metode og samarbejde? Så kan målrettet kompetenceudvikling på voksenområdet styrke jeres indsats.
Voksne

Bliv kontaktet af en konsulent fra VIA

Få en uforpligtende snak med en af VIAs konsulenter inden for voksne i udsatte positioner.

Hvorfor kompetenceudvikling inden for voksne i udsatte positioner?

Gruppen af voksne i udsatte positioner er bred og favner mange forskellige problemstillinger.

Fælles er ofte, at borgerne befinder sig i udsatte livssituationer, hvor sociale, psykiske og strukturelle forhold griber ind i hinanden. Det kan gøre det vanskeligt at identificere én primær problematik – og stiller store krav til jer som fagprofessionelle.

Som medarbejdere og ledere spiller I en central rolle i arbejdet med mennesker i udsathed. I sætter rammerne, møder den enkelte borger og er med til at skabe muligheder for et værdigt liv på egne betingelser. Det kræver et solidt metodeberedskab og et fælles fagligt ståsted.

I den sammenhæng er følgende kompetencer centrale:

  • forstå social udsathed og marginalisering i et individuelt, socialt og samfundsmæssigt perspektiv
  • arbejde helhedsorienteret med komplekse og sammensatte problemstillinger
  • anvende socialfaglige metoder og tilgange målrettet jeres praksis
  • arbejde relationsbaseret, inddragende og med respekt for borgerens perspektiv
  • håndtere etiske dilemmaer, grænsesætning og magt professionelt
  • styrke det tværfaglige samarbejde omkring borgeren

Mere viden og et fælles fagligt fundament bidrager til mere sammenhængende indsatser og større tryghed i hverdagen – både for medarbejdere og ledelse.

 

Vi kan bl.a. tilrettelægge forløb med fokus på:

  • Social udsathed, inklusions- og eksklusionsmekanismer
  • Komplekse problemstillinger og sammensatte borgerforløb
  • Psykisk sårbarhed, dobbeltdiagnoser og traumer
  •  Håndtering af seksuelle overgreb og krænkelser
  • Socialpsykiatri
  • Relationsarbejde og professionel kommunikation
  • Konfliktforebyggelse og -håndtering
  • Hjemløshed og Housing First-tilgangen
  • Kurser i konkrete metoder så som CTI eller ICM på hjemløseområdet (hvor undervisningen finder sted hos jer)

Forløbene udvikles i tæt dialog med jer og tager altid afsæt i jeres konkrete praksis, hverdag og organisatoriske behov.

 

Hvad får I ud af et skræddersyet forløb?

Når I arbejder målrettet med kompetenceudvikling inden for udsatte voksne, styrker I både kvaliteten i jeres indsatser og den fælles faglige retning i organisationen. Her er, hvad I kan få ud af det:

For jer som ledelse
Som ledelse får I et styrket grundlag for at skabe kvalitet og sammenhæng i indsatserne på voksenområdet. Et skræddersyet forløb bidrager til et tydeligere fælles fagligt ståsted og et fælles sprog i organisationen, hvilket gør det lettere at sætte retning og træffe kvalificerede faglige prioriteringer samt sikre en klar og meningsfuld rammesætning af arbejdet.

For jer som medarbejdere
Som medarbejdere opnår I en øget forståelse for udsathed og komplekse livssituationer, hvilket styrker jeres faglige blik i praksis. I oplever samtidig en større tryghed i rollen og i mødet med borgeren, og I får konkrete metoder og redskaber, som kan anvendes direkte i jeres daglige arbejde.

For borgere og samarbejdspartnere betyder det, at I skaber
For borgere og samarbejdspartnere betyder indsatsen, at der skabes mere sammenhængende og kvalificerede forløb. Det bidrager til bedre relationer og øget tillid samt understøtter helhedsorienterede og meningsfulde indsatser, der tager afsæt i den enkeltes situation og behov. 

Mere om os

  • Vores styrke er, at vi favner en bred vifte af højt specialiserede faglige miljøer, og at vi derfor er i stand til at tilbyde hele paletten af:

    • Særligt tilrettelagte kursusforløb
    • Skræddersyede diplom- og akademiforløb
    • Oplæg, foredrag og workshops
    • Teamudvikling og teamsparring
    • Facilitering af temadage
    • Webinarer og andre online formater
    • Evalueringer og analyser
    • Træning, supervision og simulation

    Få en uforpligtende snak med en af VIAs konsulenter fra socialområdet (voksne). Udfyld formularen og bliv kontaktet.

  • Når vi udvikler og tilrettelægger kompetence- og uddannelsesforløb, foregår det altid i tæt dialog med jer, for vi ved, at kriminalforsorgen, politiet, kommuner, regioner, private aktører, ngo’er, afdelinger og teams, mm. har forskellige behov. Det tætte samarbejde omkring udvikling af et kompetenceforløb sikrer, at udgangspunktet er jeres oplevede udfordring og jeres hverdag.

    Alle kompetence- og uddannelsesforløb udspringer af praksis og relateres til praksis. Vi inddrager praksiseksempler, og vi arbejder med kritisk refleksion over egen faglighed og faglige tilgange.

  • I VIA er vi en række undervisere og konsulenter dedikeret til det sociale område. Vi er del af et stærkt tværfagligt miljø med let adgang til sparring, udvikling og tværfagligt samarbejde.

    Vores undervisere og konsulenter har stor erfaring med at tilrettelægge målrettet efter- og videreuddannelse af erfarne medarbejdere, og de er opdateret på, hvad der rører sig i praksis. Det betyder, at I kan forvente at møde en konsulent med stor professionsfaglig viden og indsigt, som kan udfordre jer og komme med nye perspektiver på jeres problemstillinger - og klæde jer på til at tage næste skridt.

  • Vi har mange års erfaring i, hvordan kompetenceudvikling kan understøttes af fondsansøgninger, og vi hjælper gerne. I skal selvfølgelig bidrage med den nødvendige viden og data, men når den del er på plads, udarbejder vi ansøgningen for jer.

    Hvis I vil vide mere om hjælp til tilskuds- og fondsansøgninger, så kontakt:

    Steffen Kaspersen
    T: +45 87 55 29 91
    E: stka@via.dk

  • VIA University College (VIA) er en af Danmarks seks professionshøjskoler, som udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser. Vi uddanner eksempelvis lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere. I alt har vi 41 uddannelser fordelt på 12 adresser i regionen, med i alt ca. 18.600 studerende.

    Med yderligere ca. 29.000 kursister og ca. 1.100 forskellige videreuddannelsesaktiviteter om året kommer VIAs efter- og videreuddannelser i top tre blandt Nordens største udbydere af efter- og videreuddannelse. Og størrelse betyder noget i denne sammenhæng, fordi det giver grobund for faglige miljøer og dermed muligheden for at tiltrække – og tilbyde - nogle af Danmarks mest kompetente og erfarne undervisere inden for stort set alle fagområder.

    Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

Kontakt

Lykke Kolby Stengaard