Styrk din ledelseskraft i en tid med frisættelse

Frisættelse ændrer spillereglerne for ledelse. Mindre styring, mere tillid og større lokal beslutningskraft kræver, at du som leder kan skabe retning og fælles ansvar i en hverdag, hvor rammerne hele tiden forandres. Infomødet giver dig inspiration til at styrke din ledelse og et overblik over aktuelle uddannelsestilbud, der hjælper dig med at lykkes i praksis.

Format

Infomøde

Sted

Online

Pris

0 kr

Startdato

27. jan. 2026

Varighed

45 min (kl. 10.00-10.45)

Kom og bliv inspireret

Ledelse under frisættelse er ikke bare en ny dagsorden – det er en ny måde at tænke og handle på. Som leder skal du kunne balancere styring og frihed, skabe psykologisk tryghed og samtidig fastholde fokus på kerneopgaven. Det kræver kompetencer, der går ud over det traditionelle.

På infomødet får du:

  1. Indblik i, hvorfor frisættelse stiller nye krav til ledelsesrollen.
  2. Inspiration til, hvordan du kan udvikle dig som leder og stå stærkere i en kompleks virkelighed.
  3. Overblik over forskellige uddannelsestilbud, der giver dig konkrete værktøjer til at håndtere frisættende ledelse.

Vi taler om, hvordan du kan:

  • Skabe tillid og involvere medarbejdere i beslutninger og innovation.
  • Styrke ejerskab og selvledelse i dit team.
  • Navigere i uforudsigelige situationer og håndtere magtdynamikker.
  • Samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger.
  • Fastholde retning og energi midt i forandringer.

Underviserne Markus Rohde Engholm, Nanna Gry Tolborg, Marianne Rey Højerslev og Henriette Bak Nielsen deler deres erfaringer og viser, hvordan fag som organisationspsykologi og ledelse, ledelse og facilitering, ledelse og coaching, faglig ledelse, forandringsledelse og tværgående ledelse kan styrke dine kompetencer.

Kort sagt: Du får både indsigt og inspiration til at lykkes med frisættende ledelse – og en klar idé om, hvilke uddannelsestilbud der kan understøtte din udvikling.

Mere information

  • Infomødet er for dig, der har en ledelsesrolle – uanset om du er chef, personaleleder, faglig leder, koordinator, konsulent, projektleder, tillidsrepræsentant eller AMR – og som er nysgerrig på, hvordan du styrker dine kompetencer med et ledelsesvalgfag.

    Frisættende ledelse er relevant på alle niveauer i både offentlige og private organisationer.

  • På infomødet får du mulighed for at møde fire erfarne ledelseskonsulenter, som alle underviser i ledelse.

    Markus Rohde Engholm: 
    Markus er autoriseret erhvervspsykolog og adjunkt på VIA University College, hvor han bl.a. underviser på faget organisationspsykologi og ledelse. Markus har bred erfaring som ledelseskonsulent, hvor han har hjulpet ledere i offentlige og private organisationer med at lykkes med komplekse forandringer, der kræver samarbejde, læring og involvering. 

    Nanna Gry Tolborg:
    Nanna har en kandidat i uddannelsesvidenskab og er adjunkt på VIA University College, hvor hun bl.a. underviser på faget ledelse og facilitering. Nanna har lang erfaring med at skabe og lede processer der reelt ændrer praksis, så både medarbejdere, ledere og organisationer opnår de ønskede resultater. 

    Marianne Rey Højerslev:
    Marianne er certificeret business coach og lektor på VIA University College, hvor hun bl.a. underviser på faget Ledelse og coaching. Marianne er optaget af læring og udvikling på gruppe-og individniveau og har bred erfaring med sparring og coaching i ledelsesteams.

    Henriette Bak Nielsen:
    Henriette har en kandidat i pædagogisk psykologi og er adjunkt på VIA University College, hvor hun bl.a. underviser på faget Faglig ledelse. Hun har bred ledelseserfaring fra praksis, og er optaget af, hvordan man ledelsesmæssigt understøtter en høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven.

Tilmeld dig

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

27. jan. 2026

Tilmeldingsfrist

20. jan. 2026

Ledighed

Ledige pladser