Direktør glad for samarbejdet med VIA

Jørgen Andersen, CEO i Green Tech Center i Vejle, roser VIAs rolle i at udvikle, forske og undervise i resiliente klimaløsninger

Jørgen Andersen Green Tech Cetner

Jørgen Andersen, direktør i Green Tech Center

 

Grønne virksomheder skal vækste

Green Tech Center er et centrum for grønne virksomheder, specielt iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Her kan de få råd og vejledning i at vokse og eksportere.

Virksomheder bliver bl.a. matchet med relevante myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, partnere og investorer og har adgang til kontorer, laboratorier, testcentre og undervisningslokaler.

Jørgen Andersen kalder VIA en vigtig partner for centret og sætter stor pris på VIAs tilgang til at samarbejde med virksomheder og myndigheder:

 

Sådan samarbejder Green Tech Center med VIA

  • Matcher virksomheder med VIA
  • Salg af viden og uddannelse i udlandet
  • Udvikler uddannelser

”VIA taler et sprog, der er tættere på virksomhederne og det, de er udfordret af,” siger Jørgen Andersen og tilføjer: "Dermed ikke sagt, at VIA ikke leverer viden på et højt fagligt niveau. På nogle områder, fx vand, er VIA helt i front," siger han.

Og Jørgen Andersen fortsætter: ”Det kendetegner VIA, at man lige flytter sig tre grader, hvis der er behov for det”.

Resilience House er med til at skabe fremtidens byer

Resilience House er det sidste nye skud på stammen i Green Tech Center regi. Med plads til 150 vidensmedarbejdere er huset et nationalt og internationalt innovations- og uddannelsescenter inden for resiliens.

Her har Resilience Academy, verdens første efter- og videreuddannelse i resiliens, og Resilience Lab Denmark blandt andet adresse.

VIA står bag Resilience Academy, der udbyder uddannelser, workshops og konferencer, der med fokus på bl.a. byplanlægning, klimatilpasning og bygningsrenovering skal bidrage til at fremtidssikre vores byer.

Facts om Green Tech Center

Formålet med Green Tech Center i Vejle er at fremme innovation, demonstration og kommercialisering af grønne energiløsninger med særligt fokus på iværksættere samt små og mellemstore virksomheder.

I det innovative videnmiljø skabes resiliente byløsninger inden for energi, klima, vand, data og ressourcer.

Når Green Tech Center udvider med Resilience House i 2017 vil der dagligt være 300 vidensmedarbejdere, som arbejder dedikeret inden for grøn teknologi.

Green Tech Center har årligt 6000 besøgende, 40 virksomheder med fast bopæl, og et netværk på 400 virksomheder benytter sig af faciliteterne løbende.

 

Udvalgte samarbejdsprojekter mellem VIA og Green Tech Center

  • Sunwells solbrønd
  • Centrum Pæles energipæle
  • Resilience Academy, efteruddannelse
  • Hands-on undervisning til ungdomsuddannelserne
  • Resilience House og Resilience Lab Denmark
  • Systemløsninger: Smart Energy 2 Market

Skal vi samarbejde?

Lotte Thøgersen

Lotte Thøgersen

Uddannelses- og forskningschef, ph.d.

E: lot@via.dk
T: +45 87 55 41 91