Ph.d.-projekt giver ny viden om vejledning i folkeskolen

Det store fokus på uddannelsesvalg mindsker unges nysgerrighed, åbenhed og refleksion over uddannelse og job, viser ny forskning.

Hvordan udfolder vejledningen sig i folkeskolens ældste klasser? Spiller den sammen med alt det øvrige, der foregår i skolen? Hvordan deltager de unge i vejledningen og giver det mening for dem? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Randi Boelskifte Skovhus belyser i sin afhandling.

Randi Boelskifte Skovhus har i sit ph.d.-projekt undersøgt uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningen i udskolingen. Igennem et skoleår har hun fulgt to 9. klasser og den vejledning, de modtager fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 

Deltagerobservation giver ny viden

Projektet er empirisk baseret med et teoretisk og metodisk afsæt i kritisk psykologi og praksisforskning. Ved hjælp af kvalitative metoder er der indsamlet et tæt og komplet sæt af data, som giver et billede af, hvilke emner der særligt optager elever og vejledere.

”Gennem et skoleår har jeg fulgt klasserne i hverdagen i skolen på dage, hvor der fandt vejledningsaktiviteter sted. Jeg har været i klasserne i undervisningen og i pauser. Jeg har observeret, talt med og interviewet eleverne. Andre dage har jeg fulgt vejlederen i de mange forskellige sammenhænge, han eller hun arbejder i,” fortæller Randi Boelskifte Skovhus.

Stort fokus på uddannelsesvalg i vejledningen

Der er generelt stort fokus på at vejledningen skal bidrage til uddannelsesvalg, både i lovgivning, i praksis og i de unges forståelse af vejledning. Vejledningsaktiviteter bliver ofte begrundet med behovet for et valg, og dette valgfokus har stor betydning for unges deltagelse i vejledningen, og om de oplever, at vejledningen giver mening.

Centrale pointer om vejledningen i folkeskolen

  • Et stort fokus på uddannelsesvalg betyder at mange unge lukker ned frem for at åbne op for nysgerrighed, undersøgelse, refleksion over uddannelser, job og sig selv
  • Unge tillægger vejledningsaktiviteter stor betydning, når de oplever at det bidrager til afklaring og uddannelsesvalg
  • Mange unge finder det mindre relevant at deltage i aktiviteter som fx brobygning til ungdomsuddannelserne, hvis de allerede har valgt ungdomsuddannelse eller hvis aktiviteten i den unges øjne vedrører noget, der ligger langt fra det, den unge overvejer
  • At unge oplever aktiviteter som sjove og interessante betyder ikke nødvendigvis at aktiviteten bidrager til refleksion over uddannelse, arbejde eller dem selv
  • Mange vejledningsaktiviteter fremstår som isolerede begivenheder med en lav grad af rammesætning, forberedelse og efterbehandling sammen med de unge. Unge har brug for hjælp til refleksion over deres oplevelser, og der er ofte større potentiale i aktiviteterne end de, der udnyttes
  • Meningsskabelse er afgørende. Unges oplevelse af mening med vejledningsaktiviteter knytter sig ikke alene til selve aktiviteten, fx aktivitetens tilrettelæggelse, gennemførelse og indhold, men også til om de overordnet set oplever, at aktiviteten er relevant for dem at deltage i

Randi Boelskifte Skovhus forsvarede sin afhandling i 2017, og med afsæt i de unges stemmer og deres oplevelse af mening diskuterede hun blandt andet, hvilke potentialer der er i et perspektivskifte fra valg til læring med fokus på at skelne mellem uddannelsesvalg og grundlag for valg.

 

Kontakt:

Randi Boelskifte Skovhus, lektor og leder af VIA Livslang Læring, Center for forskning & udvikling
T: +45 87 55 19 81
E: ras@via.dk