Innovativ fistelstopper 

Udviklet af: Julia Melvej Andersen, Emma Dalsgaard Madsen og Michael Ahle Stadsbjerg.  // Sygeplejerskeuddannelsen VIA Holstebro.

 innovativ fistelstopper, Innovationsprisen 2017

Vi er tre sygeplejestuderende fra VIA Holstebro, som har været i 6 ugers praktik på Dialyseambulatoriet i Holstebro. På denne afdeling bliver patienternes blod renset for affaldsstoffer, de ikke selv kan udskille. Når kanylerne bliver fjernet fra indstiksstederne er det vigtigt at komprimere hurtigt og med et jævnt tryk, så patienten ikke forbløder.

På nuværende tidspunkt findes der to forskellige slags fistelstoppere. En fistelstopper er en rem, som kan lave et jævnt tryk, samt løsne trykket efterhånden. Ved nogle patienter komprimeres der manuelt, dvs. sygeplejersken bruger 10-30 minutter på at komprimere med fingrene. Dette er både hårdt for sygeplejerskens og hjemmehæmopatienternes ergonomi. Hvis trykket bliver lettet for hurtigt, kan man risikere at blødningen starter igen.

Vores idé går ud på at udvikle en ny fistelstopper der er enhåndsbetjent, samt giver en bedre ergonomi.

Patienterne er i behandling mellem 3-7 gange i ugen af 3-4 timer. Vores produkt vil kunne afkorte tiden i afslutningen af behandlingen, samt give patienterne medinddragelse. Vi har et tæt samarbejde med Dialyseambulatoriet i Holstebro, som fortæller at et bedre alternativ end de nuværende fistelstoppere, vil kunne øge livskvaliteten hos patienterne og arbejdsgangen for sygeplejerskerne.

 

Se video-præsentation af projektet