VIA giver nye studerende i Aarhus en varm velkomst

VIA tilbyder nye studerende, der er tilflyttere til Aarhus, en varm velkomst i samarbejde med Aarhus Kommune og ’Selskabet for varm velkomst’, som er et borger-initiativ, startet af non-profit organisationen GIVISME med Thomas Vovemod i spidsen.

Nye Aarhusborgere får tilbud om at deltage i en række ’selskaber’ med ligesindede med samme interesser. Disse ’selskaber’ finder sted i Vanebrudspalæet, der ligger centralt i byen.

På disse ’velkomstselskaber´ er det muligt at møde foreninger, klubber og græsrodsorganisationer inden for disse temaer:
 
Skabe / genskabe
Sang, musik og dans
Spil, kultur og it
Mad, byhaver og bæredygtighed
 Frivillighed omkring omsorg
Mangfoldighed
Rulleskøjter, stavsport, ultimate og skydning
Boldspil, ketchersport og vandsport
Bevægelse, yoga og kampsport
Iværksætteri, fritidsjob og erhvervsliv
Frivillighed omkring kultur

VIA er sammen med Aarhus Kommune og andre uddannelsesinstitutioner partnere i projektet, der blandt andet har til formål at modvirke ensomhed.

Selskabet for varm velkomst modtog i 2017 Fællesskabsprisen, der er indstiftet af Mette Frederiksen samt en række organisationer, virksomheder og institutioner, herunder VIA.