Nyuddannede lærere har brug for mere støtte

Nyuddannede lærere har brug for mere støtte
Forskning viser, at det er helt afgørende, hvilken støtte de nyuddannede lærere bliver mødt med i folkeskolen, hvis de skal finde fodfæste og ikke søge nye veje. Et nyt forskningsprojekt undersøger nu, hvordan og hvor meget de nyuddannede lærere støttes de første tre år. Foto: Arkiv
Hvis de nyuddannede lærere ikke får nok støtte de første to år, finder de andre veje og havner i statistikken blandt de cirka 20 procent, folkeskolen ikke kan fastholde. Forskere i VIA undersøger, hvad der kan få dem til at blive
Mange nyuddannede lærere føler sig presset, når de er på arbejde, og synes at livet som nyuddannet er hårdt. Det høje antal af lektioner betyder, at rigtig meget skal forberedes fra bunden. De underviser typisk i flere fag end de er uddannet i, og mange føler sig udfordret af tidspresset.

Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan og hvor meget de nyuddannede lærere støttes de første tre år. Forskning viser nemlig, at det er helt afgørende, hvilken støtte de nyuddannede lærere bliver mødt med i folkeskolen, hvis de skal finde fodfæste og ikke søge nye veje.

Og modsat mange andre lande, heriblandt Norge, Finland, Holland og New Zealand, har Danmark ikke en national strategi eller vision for fastholdelse af nyuddannede lærere.  

Forskernes anbefalinger til fastholdelse af nyuddannede

  • Formaliserede toårige introduktionsprogrammer på skolen, der bygger bro mellem læreruddannelse og profession
  • Betalt tid til planlægning, samarbejde og gensidige undervisningsobservationer med erfarne lærere
  • Mentorskab med erfarne og uddannede mentorer med fokus på ”educative mentoring”
  • En understøttende og interesseret ledelse
  • Brug af de nye læreres viden, og ikke kun fokus på deres mangler som lærer
  • Undervisning i de fag de nye lærere er uddannet i
  • Formulering af en national strategi (ikke blot den enkelte skoles ansvar)

 

Problematisk hvis ”pyt” bliver en overlevelsesstrategi
Der er stor forskel på, hvordan de nyuddannede håndterer presset. Nogle vælger at inkludere alle pauser til arbejdstid og trækker sig fra det sociale fællesskab.

Andre forklarer, at de er blevet gode til at sige ”pyt”, fortæller forskerne. Pyt med at det ikke blev så godt, som det kunne, pyt med at de ikke nåede at forberede sig. 

”Udsagnet, der umiddelbart har en vis uskyldighed over sig, kan dog være medvirkende til at lægge et røgslør hen over det, der reelt er på spil! Vil det overhovedet være muligt for den enkelte nyuddannede lærer at fremkomme med en kritik af vilkårene? ” spørger forskerne.

Udviklingen er ifølge forskerne problematisk, fordi det bliver et individuelt problem at håndtere presset og ikke et organisatorisk.

”I stedet for at rette en kritik af vilkårene udadtil i systemet, ser det ud til, at det i højere grad er den enkelte nyuddannede, der her skal vise, om vedkommende er i besiddelse af de rette stresshåndteringsredskaber. At kunne sige ”pyt” er i denne optik en kompetence, man kan træne og blive bedre til, og som fremadrettet kan øge den enkeltes robusthed i forhold til belastninger,” skriver forskerne.

Men det er en uhensigtsmæssig strategi, mener forskerne. At sige pyt, når opgaverne ikke løses tilfredsstillende, øger nemlig risikoen for, at de nyuddannede accepterer at gå på kompromis med kvaliteten. 

”Der kan således være gode grunde til de forskellige overlevelsesstrategier, men vi mener, at man bør overveje, om det kan føre til en deprofessionalisering af de nyuddannede lærere,” forklarer forskerne.


Tid og plads til refleksion

De nyuddannede finder også positive aspekter i deres arbejdsliv. Mange synes det er meningsfuldt, og forbinder det med gejst og glæde. Når der spørges ind til, hvad de laver om ti år, er en del dog i tvivl om, de stadig er i folkeskolen. 

Al forskning peger på, at de nyuddannedes vej ind i professionen kan afhjælpes, hvis vi i højere grad prioriterer indsatsen og realiserer den viden, som eksisterer på området. 

”Dette vil gøre os i stand til i højere grad at fastholde de nyuddannede, så de kan bevare deres engagement og komme ordentligt i gang med den livslange læreproces, det er at være lærer. Lad os give dem lov til at blive den gevinst for skolen, som det er meningen, at de skal være, ” udtaler forskerne i VIA. 

Og en af udfordringerne er at sørge for sparring til de nyuddannede i form af mentorer. Det kræver erfarne og uddannede mentorer, og der skal være plads til at tale om erfaringer, udfordringer, oplevelser og undren i forhold til undervisning og arbejdsforhold. Ifølge forskerne tales der i mange af folkeskolens mentorskaber mest om praktiske ting og teknikaliteter, og det er ikke nok, hvis det skal have en effekt på den nyuddannedes følelse af at være presset.

”Dette fordi de nyuddannede har et massivt behov for at kunne fordybe sig for at finde fodfæste. De har brug for at træde ind i en lærende organisation, hvor der er tid og plads til refleksion, og hvor der er mulighed for sammen med mentorer og andre kolleger at blive støttet i at blive til den lærer, de gerne vil være og bidrage med alt det nye de kommer med fra læreruddannelsen, så også folkeskolen udvikler sig,” forklarer forskergruppen.


Yderligere oplysninger:
Lisbeth Lunde Frederiksen, Ph.d., forsknings- og udviklingsleder
VIA Profession & Uddannelse, Center for forskning & udvikling 
T: (+45) 87 55 17 05
E: lluf@via.dk


Fakta om forskningsprojektet
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem VIA University College og Lærerforeningen. Projektet skal føre til designbaserede lærerstartsordninger som udvikles og afprøves i to kommuner for på længere sigt at blive til nationale retningslinjer.

I projektet stiller forskerne skarpt på, hvad skoler og kommuner gør for at fastholde og støtte de nyuddannede, og hvad de kunne gøre. 

Mellem jul og nytår sender forskerne spørgeskemaer til samtlige nyuddannede lærere i folkeskolen og friskolen, som er ansat i de seneste tre år og til skoleledere. Derudover afdækker forskergruppen den internationale forskning på området.

Forskergruppen består af en række forskere fra VIA University College: Lisbeth Lunde Frederiksen, Kirsten Rosholm, Inge Raun Jensen, Frede Krøjgaard, Karen Paaske, Frede Krøjgaard, Bente Bro Andersen, Dorthe Moelgaard og Elisabeth Halse.