Skanderborg kommune styrker plejen af borgere med demens

Efter kompetenceudvikling af sygeplejersker og ergoterapeuter har Skanderborg Kommune målrettet implementeret personcentreret omsorg som pejlemærke i plejen af borgere med demens. Resultaterne er særdeles positive for både borgerne med demens og for personalet.

sygeplejersker og ergoterapeuter

Her er kursusleder Jeanette Pilt Ulriksen fra VIA (t.v.) sammen med nogle af de demensnøglepersoner i Skanderborg Kommune, der er blevet kompetenceudviklet til at tilgå borgere med demens med afsæt i personcentreret omsorg. Ved siden af Jeanette Pilt Ulriksen er det Annamette Stenager, Janne Jonassen, Lisbeth Hyldegaard og Anita Bisgaard.

25 ansatte fra plejecentrene og hjemmeplejen i Skanderborg Kommune er gennem det seneste halve år blevet efteruddannet. Målet har været at udvikle en fælles pleje- og omsorgskultur blandt alle ansatte, så hele personalet nu agerer identisk i forhold til borgere med demens.

Den ændrede kultur har givet sig udslag i nye arbejdsgange og ændringer i måden at tale om og tilgå borgere med demens.

De fleste deltagere i kompetenceudviklingen har været sygeplejersker, men også ergoterapeuter har været med i efteruddannelsen. De har alle fået titel af demensnøglepersoner.

Forløbet er finansieret gennem 3,6 millioner kroner fra den nationale demenspulje, som Skanderborg Kommune har søgt midler hos. Dertil kommer 1,9 millioner kroner, som kommunen selv har spenderet.

Udfordrende er at få øje på borgerens perspektiv

Efteruddannelsen er gennemført i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og VIA University College, og kompetenceudviklingen har haft fokus på personcentreret omsorg med afsæt i den såkaldte VIPS-model, der er forskningsbaseret og har vist sig at være ideel ved implementering af personcentreret omsorg.

Et eksempel på personcentreret omsorgskultur kan være en situation, hvor Peter, der har en demenssygdom, nu igen går uroligt rundt på plejecentrets gang, selv om han tre gange er blevet fulgt tilbage til sin bolig af en ansat. Når afsættet er personcentreret omsorg, vil alle medarbejdere have samme tilgang til borgerne med demens, og personalet vil fokusere på personen Peter og interessere sig, hvorfor han mon er urolig og går rundt på gangen – og vil derefter hjælpe med at imødekomme hans behov for at blive forstået og mødt af menneskelig kontakt.

”De fleste plejecentre vil hævde, at de allerede har fokus på deres beboere med demens, men det udfordrende er at få øje på borgerens perspektiv og skabe en fælles omsorgskultur. Det kræver en faglig ledelse, der kan facilitere de processer, der gør, at alt personalet er enig om, hvad personcentret omsorg er, og som stadig udøver den personcentrerede omsorg efter kompetenceudviklingen, hvor det igen er blevet travl hverdag. Dét er lykkedes i Skanderborg Kommune,” påpeger lektor ved VIA University College, Jeanette Pilt Ulriksen, som har stået i spidsen for kompetenceudviklingen i Skanderborg Kommune.

Kompetenceudvikling med fokus på praksis

Noget af det unikke ved forløbet i Skanderborg Kommune er, at demensnøglepersonerne ikke ’bare’ har været på kursus. Det har også været højt prioriteret at involvere kursuslederen i at lære demensnøglepersonerne at bruge deres nye viden om personcentreret omsorg til borgere med demens konkret i praksis på plejecentrene og i hjemmeplejen i Skanderborg Kommune. Kursuslederen har tillige reflekteret med sygeplejerskerne og ergoterapeuterne som en del af træningen.

Konkret har efteruddannelsen bestået af to dele. Første del var et diplommodul i demens, som blev understøttet af e-learning over internettet, og som har ført til, at Skanderborg Kommune nu har samlet viden og materialer om demens ét sted til demensnøglepersonerne.

Anden del var et diplommodul i forandringsledelse, hvor deltagerne fik redskaber og metoder til at indføre den nye arbejdskultur, der er baseret på personcentreret omsorg. Forløbene blev afsluttet med eksamen.

Den østjyske kommune skiller sig også ud ved at have valgt at efteruddanne dé ansatte, der i forvejen er de bedst uddannede. De kompetenceudviklede sygeplejersker og ergoterapeuter har dernæst selv sørget for at styre og gennemføre procesforløb med det øvrige personale, så de også er blevet rustet med den rette viden og metoder til at praktisere personcentreret omsorg i forhold til borgere med demens.

De fleste kommuner smører midlerne til kompetenceudvikling tyndt ud, så alle faggrupper kan få et kursus.

Sikkerhed for god kobling mellem teori og praksis

Lisbeth Hyldegaard, der er projektleder for Projekt Praksisnært Kompetenceløft i Skanderborg Kommune, er ikke i tvivl om, at nøglen til succes har været, at VIA kom med helt ud i praksis og trænede kursisterne i at afvikle fagmøder med deres kolleger/medarbejdere, hvor omdrejningspunktet for dialogen var personcentreret omsorg. Derved kom teori og praksis med brug af VIPS-modellen til at hænge sammen.

Definitionen af bogstaverne i VIPS er:  V = et værdigrundlag, som anerkender personens absolutte værdi.

I = en individuel tilgang, der værdsætter det unikke ved personen. P = evnen til at forstå verden, set fra borgerens perspektiv. Og S = etablering af støtte socialt, som dækker personens psykologiske behov.

”På fagmøderne er en demensnøgleperson mødeleder, og på hvert fagmøde bliver de fire faktorer i VIPS-modellen nu brugt til at analysere en situation omkring en borger med demens, som en eller flere af de tilstedeværende medarbejdere oplever som krævende eller udfordrende. Fagmødet sikrer, at alle bliver enige om, hvad der er den bedste personcentrerede omsorg for den borger, der er årsag til udfordringen. På den måde bliver der en fælles forståelse i personalegruppen af situationen, og af hvilket tiltag der skal prøves af for forhåbentligt at imødekomme udfordringen,” forklarer Lisbeth Hyldegaard.

Hun tilføjer, at der arbejdet med VIPS-modellen er en fast systematik, der er beskrevet i plakater og øvrige visuelle materialer.

Øget tryghed og færre udadreagerende

Lisbeth Hyldegaard understreger, at Projekt Praksisnært Kompetenceløft har været investeringen værd. 

”Skanderborg Kommune har virkelig rykket på demensindsatsen efter den grundige og dybe efteruddannelse, som gør, at medarbejderne nu i endnu højere grad giver pleje og omsorg på borgernes præmisser,” fremhæver Lisbeth Hyldegaard.

En af de væsentligste årsager til den positive udvikling er, at det skaber ekstra tryghed for borgere med demens, når samtlige ansatte har en identisk tilgang til dem, og alle signalerer engagement, menneskelighed og dét at ville den enkelte borger. 

”Vi har fået færre udadreagerende borgere og færre episoder med behov for at tilkalde demenskonsulenter for hjælp til at tackle særligt vanskelige situationer,” pointerer Lisbeth Hyldegaard.

Hun henviser til, at den personcentrerede omsorg gør borgere med demens mindre urolige, stressede og frustrerede, fordi de oplever at blive mødt og forstået.
Samtidig slår Lisbeth Hyldegaard fast, at den personcentrerede kultur nu efter indkøringen betyder besparelser, fordi personalet i dag får tidligere fat i problematikker, sætter ind og holder fast.

Øget arbejdsglæde over at lykkes

Selv om målet med den personcentrerede omsorg primært er at gavne borgerne med demens, så er forandringsprocessen også en gevinst for personalets trivsel, påpeger Janne Jonassen, der er centersygeplejerske og demensnøgleperson i Skanderborg Kommune.

”Personalet på alle niveauer tilkendegiver nu større engagement og jobtilfredshed. Det hænger sammen med, at de med personcentreret omsorg i højere grad oplever at lykkes med at gøre en bedre indsats for borgerne med demens, og de giver udtryk for, at de føler sig bedre klædt på til og trygge ved deres opgaver,” forklarer Janne Jonassen.

De sygeplejersker og ergoterapeuter, der er blevet kompetenceudviklet, fremhæver, at det helt særligt udbytterige ved efteruddannelsen har været, at der løbende har været mulighed for at afprøve den nye tillærte teori i praksis, og at der har været seancer med tid til refleksion. 

’Opskriften’ har gennem forløbet været fire seancer, der hver gang har bestået af undervisning efterflugt af træning af det nye i praksis og dernæst refleksion med underviseren fra VIA. Altså en tretrinsraket.

”Efter hver undervisning i forandringsledelse har vi deltagere haft til opgave at gå tilbage på arbejdet og bruge metoderne til at implementere kulturforandringer, som vi fik hos VIA University College i Aarhus. Det vil sige, at når vi gennem undervisning var blevet rustet til opgaven som ledere og facilitatorer af møder med vores kolleger/medarbejdere med fokus på en forandringsproces mod stærkere personcentreret omsorg, så gennemførte vi på jobbet prøvehandlinger for at træne det netop tillærte. Det var virkelig udbytterigt at få slået direkte bro mellem teori og praksis,” lyder det fra Anita Bisgaard, der er demenskonsulent og Marte Meo terapeut i demensteamet hos Skanderborg Kommune.

Systematik, værktøjer og involvering gør en forskel

Annamette Stenager, der er sygeplejerske og teamleder for sygeplejen på demensområdet i Galten, der er en del af Skanderborg Kommune, betoner, at det også tidligere blev tilstræbt at arbejde personcentreret. Men efter kompetenceudviklingen er arbejdet blevet bedre systematiseret, og sygeplejerskerne og ergoterapeuterne er blevet forsynet med teorier og metoder, der kvalificerer til den nye kultur. '

”Den forbedrede systematik gør, at vi er blevet bedre til forebygge ved at tage problemer i opløbet. Det skyldes, at vi nu blandt andet samarbejder mere på tværs i personalegruppen, har tættere kontakt med hinanden om borgerperspektiver og bruger tid på at drøfte erfaringer og dermed berige hinanden. Noget af det nye i erfaringsudvekslingen er, at hele medarbejdergruppen er med i møderne – også når der drøftes borgere, som nogle af deltagerne ikke selv har med at gøre,” forklarer Annamette Stenager.

Hun og lederkollegerne lægger ikke skjul på, at en del medarbejdere var skeptiske i begyndelsen.

”Perspektivskiftet var helt klart en udfordring, hvilket jo er naturligt ved en forandringsproces. Men ved på møderne at bruge den systematik, de redskaber og de åbne spørgsmål, som vi havde lært i undervisningen, blev alle ansatte uanset faggruppe og niveau hurtigt meget engagerede. De så det som positivt, at de i det nye set-op bliver langt mere inddraget i dialoger og i at samtænke og se nye muligheder, så det ikke alene er deres overordnede, der finder løsningerne. Den personcentrerede omsorg handler jo netop om at finde fælles fodslag i hele personalegruppen, så ingen føler sig alene med opgaver,” fortæller Janne Jonassen.

Hun tilføjer, at møderne bliver anset for at være så attraktive, at mange aften- og nattevagter møder ind for at deltage – og roser muligheden for, at også dé blev involveret.

Dumt at gå på kompromis med tid til refleksion

Efter hvert møde med træning af ny viden i praksis har der som nævnt været indlagt tid til refleksionssamtaler mellem den enkelte kursist og kursuslederen fra VIA. De i alt fire samtaler havde fokus på at reflektere over, hvad der gik godt og mindre godt på det gennemførte fagmøde og på at inddrage de lærte teorier til fremtidig udvikling.

”Jeanettes spørgsmål og input under refleksionsseancerne har virkelig fået os deltagere til at tænke over, hvordan vi hele tiden kan komme borgerne med demens endnu bedre i møde, og hun har også givet ekstra teoretisk viden i forbindelse med metarefleksionen. Det har været super tilfredsstillende. De fleste steder undlader man nok refleksionsseancerne, men det er altså synd at gå på kompromis med dén del, for refleksionen gør en kæmpe forskel,” fastslår Janne Jonassen.

Der bliver også reflekteret og gennemført tværfaglige diskussioner på møder to gange årligt, hvor demensnøglepersonerne drøfter arbejdet med den personcentrerede omsorg med ledere og andre ansatte på demensområdet i Skanderborg Kommune. Demensnøglepersonerne mødes tillige et par gange årligt med konsulenter fra demensteamet i Skanderborg Kommune for at sikre fortsat faglig udvikling.

Alle har gavn af personcentreret omsorg

Lektor Jeanette Pilt Ulriksen fra VIA pointerer, at dét at stå i spidsen for forandringer, at turde styre processer og at facilitere møder kræver kompetencer i rygsækken, som ikke bare kommer af sig selv.

Hun ser det derfor som afgørende, at politikerne i Skanderborg Kommune har været klar til at investere i en grundig efteruddannelse af ansatte i ældreplejen med indbygget træning i praksis samt refleksion.

Jeanette Pilt Ulriksen påpeger, at personcentreret omsorg ikke alene er relevant for at øge trivslen for mennesker med demens. Samme kultur er god at anvende i forhold til mennesker generelt.

Yderligere oplysninger fås hos:

Jeanette Pilt Ulriksen, lektor og kursusleder, VIA University College.
Mobiltelefon: 87 55 16 66.
E-mail: jpu@via.dk

 

Relaterede artikler