Gulerødder og ostemadder skal fylde mere i folkeskolen

mad og dannelse
Mad og almen dannelse går hånd i hånd viser ny rapport fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College.       Foto: Arkiv
Ny rapport viser, at fokus på måltider i skolen spiller en ligeså vigtig rolle for elevernes helbred og trivsel som motion. Viden om mad er tillige ligeså vigtig i børns almene dannelse som det at kunne læse, regne og skrive.  

I Folkeskoleloven fra 2016 er mad og måltider kun nævnt i forbindelse med madordninger, mens bevægelse er i fokus med kravet om, at skoleeleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter i løbet af skoledagen. Men måltider spiller en ligeså stor rolle for børns helbred som motion – og mad er samtidig relevant for børns dannelse og trivsel.

Dét er konklusionen i en ny rapport, som lektor Sine Vind Thestrup og lektor Marianne Zangenberg Lynggaard fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College i Aarhus har udarbejdet.

Rapporten med titlen ’Når mad og dannelse går hånd i hånd i skolen’ dokumenterer, at det fremmer elevernes trivsel, dannelse og læring, hvis folkeskolerne øger fokus på mad og måltider. I rapporten indgår resultaterne af en analyse fra de tre midtjyske skoler, Lisbjergskolen ved Aarhus, Friskolen i Hinnerup og Saksild Skole, samt en skole i København, hvor der i forvejen arbejdes målrettet med mad og måltider.

Rapporten bakker i øvrigt fuldt ud op om de fem råd om at sætte gode rammer for måltidet i Folkeskolen, som Fødevarestyrelsen netop har offentliggjort som led i en ny kampagne. Fødevarestyrelsen påpeger, at mad handler om meget mere end mætte maver, og at det er vigtigt at tænke på involvering af eleverne, give tid til spisning og skabe hyggelige rammer om måltidet ude på landets skoler.

Mange oplever nye kompetencer

Af den dugfriske rapport fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College fremgår det, at måltider og viden om mad er ligeså vigtigt for børns dannelse, som det er at regne, skrive og læse.

Mad kan også være med til at løfte børnenes niveau i skolefag, hvor de ellers er knap så stærke. Erfaringen er nemlig, at når elever arbejder i skolekøkkenet, så oplever de ofte nye kompetencer hos sig selv og får selvtillid. Og den gode oplevelse i skolekøkkenet smitter hos mange af, så de også bliver motiverede til at lære nyt og blive dygtigere i andre skolefag.

”Ofte er der nogle, der er rigtig gode i køkkenet, og som kan overskue nogle ret komplicerede ting dér. Det er ikke nødvendigvis de elever, der er gode til at sidde ’at boge’ den. Så derfor er det tit, de kommer til at mærke: wow, jeg har faktisk nogle kompetencer,” fortæller Per Elling, der er madlærer på Friskolen i Hinnerup tæt ved Aarhus, i rapporten ’Når mad og dannelse går hånd i hånd i skolen’

Bedre relationer mellem elev og lærer

Lærerne har ifølge rapporten også erfaret, at deres relation med eleverne bliver bedre, når de spiser måltider sammen. Den fælles spisning er eksempelvis med til at give færre konflikter og mere ro blandt eleverne. Både skoleledere og lærere oplever tillige, at fokus på mad og måltider fremmer fællesskabsfølelsen og inklusion.

Det er også et vigtigt aspekt for lærerne, at de får tid blandt eleverne og dermed får en bedre fornemmelse af, hvad der foregår i klassen, når de spiser sammen med elever. 

”Denne her halve time, jeg har til at spise med eleverne, betyder enormt meget for mig. Det er her, jeg kan mærke: Hvordan har klassen det? Hvordan har den enkelte elev det? Og hvad foregår der lige? Det at spise sammen betyder rigtig meget, fordi det kan være det eneste tidspunkt på dagen, hvor man får set sine elever. Det er meget betydningsfuldt,” pointerer Jan Frydensbjerg, der er lærer på Lisbjergskolen ved Aarhus.

Vigtig opbakning fra skolelederne

Rapporten fremhæver også et par ulemper ved øget fokus på mad og måltider. Her nævner skolelederne økonomi, mens lærerne er mere bekymrede for tidsaspektet.

Rapporten understreger, at de vigtigste katalysatorer for et øget fokus på mad er, at der er opbakning fra skoleledelsen og afsat tid til måltider og maddidaktik samt engagerede lærer. Barriererne er nemlig i dag økonomi, ingen opbakning fra ledelsen og ikke afsat tid til måltidet og maddidaktik.

I rapporten pointeres det derfor, at skoleledelsen skal deltage aktivt i det øgede fokus på mad og gå forrest, da skoleledernes engagement styrker motivationen blandt lærerne til at prioritere måltidet.

”Vores hensigt med rapporten er at inspirere skoleledere, lærere og pædagoger til at prioritere tid og samvær omkring måltidet og give eksempler på, hvordan de kan inddrage mad som en pædagogisk mulighed i skolen,” fortæller lektor Marianne Zangenberg Lynggaard fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen ved VIA University College.

Du kan læse rapporten ved at trykke her.


For yderligere information, kontakt:

Marianne Zangenberg Lynggaard, lektor, Ernæring og Sundhedsuddannelsen, VIA University College
T: 87 55 26 13
E: marz@via.dk

Sine Vind Thestrup, lektor, Ernæring og Sundhedsuddannelsen, VIA University College
T: 87 55 26 08
E: sivt@via.dk