Besparelser forringer de videregående uddannelser

besparelser-forringer-videregaaende-uddannelser
Forslaget medfører en markant svækkelse af kvaliteten på de videregående uddannelser. Foto: Arkiv
Regeringens forslag til fortsatte besparelser på uddannelsesområdet vækker alvorlig bekymring. Besparelserne vil gå hårdt ud over kontakten mellem underviser og studerende.

Hvis regeringens forslag om fortsat at gennemføre to procents besparelser hvert år på det videregående uddannelsesområde bliver ført ud i livet, vil det på professionsbacheloruddannelserne gå ud over kontakten mellem underviser og studerende. Forslaget vil dermed skade en lang række af Danmarks samfundsbærende uddannelser til eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

Regeringens forslag til besparelser skal ses i lyset af, at professionshøjskolerne, som uddanner omkring fire ud af ti dimittender fra de videregående uddannelser i Danmark, allerede er udfordret på at opretholde kvaliteten i uddannelserne.

Et konkret eksempel er læreruddannelsen, hvor man med reformen af læreruddannelsen fra 2013 har lagt et højt ambitionsniveau for fremtidens folkeskolelærere. Det er sket uden ekstra finansiering til den nye opgave, selv om reformen er blevet kaldt et paradigmeskifte i den måde, folkeskolelærere skal uddannes på.

Samlet besparelse på 1,1 milliarder fra 2016-2020

Det såkaldte omprioriteringsbidrag, som medfører en reduktion i bevillingerne til de videregående uddannelser på to procent årligt, blev allerede indledt med finansloven for 2016 - og efter en årrække med statslige effektiviseringsplaner og reduktioner i bevillingen pr. studerende. Med det netop fremlagt finanslovsforslag bliver omprioriteringsbidraget fortsat i både 2017, 2018, 2019 og 2020.

De krævede besparelser på to procent årligt beløber sig over årene 2016 til 2020 samlet til 1,1 milliarder - svarende til en besparelse på i alt ti procent på professionshøjskolerne.

Videreførelsen af sparekravet vil skade Danmarks videregående uddannelser. Dels vil kvaliteten af den offentlige service til borgerne blive ramt i blandt andet uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Dels vil ambitionerne om vækst og jobskabelse over hele landet blive ramt.

Tilskud og muligheder for internationalisering bliver ramt

Det er tillige meget beklageligt, at kun en mindre del af det milliardbeløb, regeringen går efter at få frigivet i kølvandet på en SU-reform, vil blive placeret i en kompetencepulje, som ifølge regeringen 2025-plan blandt andet skal bruges på at sikre bedre kvalitet i uddannelsessystemet. Forslaget medfører derfor samlet en markant svækkelse af kvaliteten på de videregående uddannelser.

Regeringens finanslovforslag indebærer også besparelser på de videregående uddannelser ved at fjerne en række tilskud.

Alene i 2017 vil regeringen finde samlet 140 millioner kroner på uddannelsesområdet gennem blandt andet store tilskudsreduktioner for enkeltinstitutioner, der med disse yderligere besparelser bliver ramt vilkårligt og hårdt. Og det sker tilmed på et tidspunkt, hvor en bevillingsreform er undervejs.

Samtidig bliver midlerne til internationalisering af uddannelserne og udveksling af studerende med stærke fagmiljøer i udlandet ifølge regeringens finanslovsforslag ramt af en besparelse på 25 procent på internationaliseringstaxameteret. Konsekvensen er, at vores unge får minimeret mulighederne for at høste vigtige erfaringer med internationalt arbejde og for, at dygtige udenlandske unge kan berige vores egne uddannelsesmiljøer.

Midler til praksisnær forskning er afgørende

Danske Professionshøjskoler glæder sig til gengæld over, at bevillingen til den anvendte forskning og udvikling på professionshøjskolerne fortsætter.

Det har afgørende betydning for, at ny praksisnær viden kan udvikles til gavn for eksempelvis de kommende sygeplejersker, pædagoger på efteruddannelser og til udvikling af nye løsninger for professionernes arbejde i blandt andet kommuner og regioner.

Vi mener dog, at bevillingen til forskning og udvikling på professionshøjskolerne skal forøges til 500 millioner kroner, så professionshøjskolerne i endnu højere grad kan bidrage til løsninger på samfundsudfordringer, end tilfældet er i dag. Flere midler til forskning og udvikling på professionshøjskolerne vil tillige sikre, at også de mindre og mellemstore uddannelser for eksempel inden for sundhed og teknik hviler på et solidt videngrundlag.

 

For pressekontakt:

Harald Mikkelsen
Rektor for VIA University College og
formand for Danske Professionshøjskoler
T: +45 87 55 10 01
E: hm@via.dk

Søren Nedergaard
Direktør for Danske Professionshøjskoler
T: +45 41 31 92 93
E: sn@uc-dk.dk